Rudolph Tegner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Rudolph Christopher Puggaard Tegner (12. juli 18735. juni 1950) var en dansk billedhugger, som i første halvdel af 1900-tallet var stærkt omdiskuteret.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Rudolph Tegner var søn af premierløjtnant, kammerjunker, grosserer og bankdirektør Jørgen Henry August Tegner og Signe Elisabeth Puggaard. Han blev gift i oktober 1911 i København med maleren Elna Jørgensen (f. 17. februar 18891976)[1]

Rudolph Tegners kunst er meget markant og iøjnefaldende, ofte i kraft af sine voldsomme monumentale virkemidler, og blandt hans samtidige følte mange sig provokeret af skulpturernes størrelse og voldsomhed, måske på grund af den voldsomme kontrast til blandt andet Thorvaldsens klassicisme.

Tegner blev uddannet på Kunstakademiet, hvorfra han fik afgang efter toethalvt år, hvilket blandt andet skyldes hans tekniske kunnen. Derefter rejste han til Paris i fire år, hvor han havde et lille atelier og var der sammen med blandt andet Niels Hansen Jacobsen, Jens Lund og J.F. Willumsen.

Fra 1898 havde Rudolph Tegner atelier på Lemchesvej 6 i Hellerup. Det var hans mor, der finansierede opførelsen. Der boede han med sin søster Signe fra 1904 til 1911, indtil han blev gift med Elna. Fra 1926 til sin død boede Tegner og hans hustru i Frankrig. De havde hus i Meudon uden for Paris, hvor Tegner også havde atelier.

I 1916 erhvervede Rudolph Tegner det særprægede område i Rusland, mellem Hornbæk og Gilleleje, hvor han efterfølgende opførte sit museum og mausoleum, Rudolph Tegners Museum og Statuepark.

Blandt de mest kendte skulpturer i det offentlige rum er Danserindebrønden og Herakles og Hydraen i Helsingør samt monumentet Mod Lyset (for Niels Ryberg Finsen), der står på hjørnet af Blegdamsvej og Tagensvej ved Rigshospitalet.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bjørn Nørgaard, Rudolph Tegners Museum og Statuepark, Rudolph Tegners Museum 1987.
  • Bente Scavenius, Den Frie Udstilling i 100 år, København 1991.
  • The titan of the north, Teresa Nielsen; photographs: Massimo Nielsen, 1994.
  • Anne Hald, Erotikken hos Rudolph Tegner, ISBN 87-982510-9-0
  • Anne Hald, Rudolph Tegners udvikling som billedhugger.
  • Rudolph Tegners museum og statuepark : en debatbog / redigeret af Claus M. Smidt, Rudolph Tegners Museum, 1987. 36 sider
  • Danserindebrønden, redaktion: Teresa Nielsen ; tekst Lulu Salto Stephensen og Teresa Nielsen, 1993. 32 sider
  • Hans Jørgen Bonnichsen, Myten Rudolph Tegners skitser og malerier, Rudolph Tegners Museum 2003. ISBN 87-989591-0-7

Selvbiografi[redigér | redigér wikikode]

Film[redigér | redigér wikikode]

  • Rudolph Tegner – en film af Lars Brydesen og Søren Schandorf, april 2003.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Rudolph Tegners selvbiografi fra 1942 Mod Lyset
Kunstner Stub
Denne kunstnerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi