Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Banens placering
Banens linjeføring
Gjerrild Vandrerhjem, Dyrehavevej 9. Tidligere remise. Her slutter Gjerrildbanestien
Grenaa Vestbanegårds remise

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ) – eller Gjerrildbanen – var en dansk privatbane fra Ryomgård til Gjerrild, senere forlænget til Grenaa.

Historie[redigér | redigér wikikode]

1904-06 opstod der mange planer om elektrisk drevne jernbaner i Østjylland, bl.a. en fra Grenaa over Gjerrild-Stenvad-Nørager-Vivild-Ørsted til Allingåbro. Dette projekt kom med i den store jernbanelov fra 1908, men i to dele:

  • Fra Ryomgård til Gjerrild, evt. til Grenaa – ikke som elbane, men som konventionel bane.
  • Elbanen gennem det nordvestlige Djursland skulle så kun gå fra Allingåbro til et punkt på Ryomgård-Gjerrild Banen. Den var også med i den næste store jernbanelov fra 1918, nu ikke som elbane, men som konventionel bane. Den blev dog aldrig realiseret.

Ryomgård-Gjerrild Banen (RGB) blev realiseret i 1911. Eneretsbevilling blev udstedt 15. juni 1909, og anlægsarbejdet blev påbegyndt i april 1910. I stedet for en bane til Allingåbro, som ensidigt pegede mod Randers, fik det nordøstlige Djursland altså forbindelse med jernbaneknudepunktet Ryomgård, hvor der var forbindelse både med Aarhus og Randers.

16. juli 1914 blev der udstedt eneretsbevilling til forlængelsen Gjerrild-Grenaa, der blev åbnet i 1917. De to strækninger havde fuldt driftsfællesskab, og navnet blev ændret til Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ).

Gjerrildbanen var en af de meget få privatbaner, der aldrig fik skinnebusser. Den klarede sig med Triangel-motorvogne og havde til det sidste damplokomotiver i beredskab.

Tyskerbanen[redigér | redigér wikikode]

7. marts 1943 åbnede Organisation Todt et 4 km langt sidespor nord for Gjerrild. "Tyskerbanen" skulle transportere sten fra Gjerrild Strand til de store tyske anlægsarbejder i Danmark. Sporet endte et par hundrede meter fra stranden ved en omlæsningsrampe, hvorfra et 600 mm tipvognsspor gik ud til en anlægsbro, der var bygget i 1940-41, men flere gange var blevet ødelagt af storm og isskruninger. Sporet var også i brug efter Besættelsen, men mistede betydning, da skibe overtog stentransporterne.[1]

Strækningsdata[redigér | redigér wikikode]

  • Ryomgård-Gjerrild (30,8 km), åbnet 5. december 1911
  • Gjerrild-Grenaa (12,4 km), åbnet 27. juni 1917
  • Samlet længde: 43,2 km
  • Sporvidde: normalspor 1.435 mm
  • Skinnevægt: 27,5 kg/m
  • Ballast: grus
  • Maks. hastighed: 45 km/t, senere hævet til 60 km/t
  • Nedlagt: 30. juni 1956

Standsningssteder[redigér | redigér wikikode]

Alle mellemstationer havde kombineret omløbs-/læssespor og kvægfold.

  • Ryomgård station i km 0,0 med ensporet remise – forbindelse med Grenaabanen og Randers-Ryomgård-banen.
  • Roligheden trinbræt fra 1933 ved Attrupvej 9.
  • Kærende trinbræt i km 5 med sidespor fra 1911.
  • Nimtofte station i km 6,5.
  • Mogenstrup – eller Ramten Møllegård – trinbræt fra 1930.
  • Ramten station i km 11,6.
  • Dystrup trinbræt i km 13 fra 1927.
  • Stenvad station i km 15,2 med sidespor til tørvefabrikken (det nuværende Stenvad Mosebrugscenter), senere trinbræt.
  • Hytten trinbræt i km 17 fra 1933.
  • Tranehuse station i km 19,2 med ekstra læssespor og stikspor til enderampe.
  • Glesborg Kær i km 23, mergelsidespor 1924, officielt trinbræt fra 1933.
  • Tustrup trinbræt fra 1933.
  • Glesborg station i km 24,8 lå 2 km nord for byen i landsbyen Hemmed med sidespor til grusgrav.
  • Albæk trinbræt i km 27.
  • Brøndstrup trinbræt i km 29 fra 1933.
  • Gjerrild station i km 30,8. Endestation til 1917 med tosporet remise (nu vandrerhjem], drejeskive, kulgård, værksted og dræsineskur. Her var banens hovedkontor indtil 1949, hvor det flyttede til Grenaa.
  • Sostrup trinbræt i km 32.
  • Tornled station i km 33,7. Ensomt beliggende 1 km nord for Veggerslev.
  • Voldby station i km 37,0.
  • Robstrup trinbræt.
  • Hammelev trinbræt i km 40 fra 1924.
  • Grenaa Vestbanegård – eller Grenaa Vest – i km 43,2 med forbindelsesspor til Grenaa Station og DSB's havnebane.

Bevarede stationsbygninger[redigér | redigér wikikode]

Stationsbygningerne blev tegnet af Axel Preisler. Grenaa Vestbanegårds monumentale stationsbygning er nedrevet, men den tosporede remise er bevaret på Baunehøjvej 6.[2] Voldby er også nedrevet.[3] Resten er bevaret.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret[redigér | redigér wikikode]

25½ km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt inkl. 1½ km af "Tyskerbanen". Gjerrildbanestien, der er 28 km lang, følger banetracéet på 21 km.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]