Sankt Morten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Sankt Martin" omdirigeres hertil. For frimurerlogen St. Martin, se St. Martin (frimurerloge).
Sct. Morten

Sankt Morten (ca. 315 – 11. november 397) er en katolsk helgen. Han hedder også Sankt Martin og Martin af Tours og kaldes til tider på dansk Morten Bisp. Han er skytshelgen for husdyr og tiggere og fransk nationalhelgen.

Han kom oprindelig fra Sabaria i den romerske provins Pannonien (nuværende Szombathely, Ungarn), men flyttede tidligt til Pavia i Italien. Skt. Mortens far var en højtstående officer i den romerske hær, og da Skt. Morten var 15 år gammel måtte han også tjene i hæren. Han blev udstationeret i Gallien (det nuværende Frankrig).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sankt Morten og tigger (El Greco ca. 1598)

En af de mest kendte historier handler om en kappe – en soldaterkappe – som han splitter ad i 2 dele og giver den ene halvdel til en frysende tigger. Samme nat fik han et syn, hvor Jesus fortalte ham, at han selv var den arme tigger. Han drømte også, at Jesus gav ham den halve kappe tilbage.

Da Morten vågnede næste morgen, var hans kappe hel igen. Kappen gav anledning til navnet kapel, og den opbevares den dag i dag i Paris.

På grund af drømmen og miraklet lod Skt. Morten sig døbe næste dag. Han forlod hæren og blev munk i nærheden af Tours, hvor han grundlagde et kloster i Poitiers.

Morten missionerede på ture i det vestlige og centrale Frankrig. Han blev derved så populær, at befolkningen i Tours valgte ham som biskop den 4. juli i år 371. Han nægtede dog at bo inden for bymuren og lod derfor et kloster opføre udenfor. Klosteret blev senere kendt som Marmoutier.

Traditioner[redigér | redigér wikikode]

Ifølge overleveringen ønskede Skt. Morten ikke at være biskop. Han gemte sig i et skur fyldt med gæs, men de skræppede op og afslørede ham. Han blev således biskop mod sit ønske; Martin af Tours blev udnævnt til biskop den 4. juli år 371 - og efter hans død, blev han begravet i Tours den 11. november i 397, der blev indført som en officiel gåse-slagtedag, som i Danmark er Mortensdag.

Denne historie er således grunden til, at man i Danmark traditionelt spiser gås eller and Mortens aften den 10. november.

I Flandern og store dele af Tyskland og Østrig går børnene i procession med lanterner på Mortens aften. Forrest rider en mand udklædt som Skt. Morten, mens børnene synger om Skt. Morten og lanternerne. Lanterneoptog findes imidlertid også i Danmark.

Et gammelt dansk vejrvarsel siger, at vejret på Mortens aften varsler vejret juleaften. Hvis vejret er mildt på Mortens aften, bliver det efter sigende hvid jul.

Martin Luther blev født den 10. november og er opkaldt efter Den Hellige Martin, da katolikker ofte navngiver børn efter en helgen.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: