Saturn

Saturn
Saturn
	Billede af Saturn med dens ringsystem
Opdaget
	Kendt siden oldtiden
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen (massecenter)	Min. 1 349 467 376 km; Maks. 1 503 983 450 km;
Halve storakse	1 426 725 413 km
Halve lilleakse	1 424 632 093 km
Excentricitet	0,0541506
Siderisk omløbstid	29a 165d 11t 40m 33,6s
Synodisk periode	1a 12d 20t 9m 36,0s
Omløbshastighed	Gnsn. 34 697 km/t; Min. 32 890 km/t; Maks. 36 655 km/t;
Banehældning	2,484 46° i fh. t. ekliptika,; 5,51° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; ω	338,716 9 °
Opstigende knudes længde; Ω	113,715 04 °
Omgivelser
	145 kendte måner; Stort, udstrakt ringsystem
Fysiske egenskaber
Diameter	120 536 km v. ækv.,; 108 728 km v. polerne
Fladtrykthed	0,097 96
Omkreds	378 675 km
Overfladeareal	4,27·1010 km²
Rumfang	7,46·1014 km³
Masse	5,6846·1026 kg
Massefylde	6,873·10² kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	8,960 m/s²
Undvigelseshastighed v. ækv.	127 764 km/t
Rotationstid	10t 39m 22,4s
Aksehældning	26,73° ift. ekliptika
Nordpolens rektascension	40,590 °; (2t 42m 21,6s)
Nordpolens deklination	83,540 °
Magnetfelt	Ja
Albedo	47 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. -130 °C; Min. -191 °C; Maks. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	1400 hPa
Atmosfærens sammensætning	Brint: >93%; Helium: >5%; Metan: 0,2%; Vanddamp: 0,1%; Ammoniak: 0,01%; Etan: 5 ppm; Fosfin: 1 ppm

For alternative betydninger, se Saturn (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Saturn)

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem. Det er den næststørste planet i solsystemet efter Jupiter. Saturn kendes på sine markante ringe, som består af utallige små is- og stenpartikler. Tidligere mente man, at dette ringsystem var noget enestående for Saturn, men det har senere vist sig at både Jupiter, Uranus og Neptun har tilsvarende, men langtfra så markante ringsystemer. Ved planetens nordlige pol befinder sig et fænomen kaldt Saturns heksagon.

Måner

Uddybende artikel: Saturns måner

I 2023 er der 145 kendte måner i kredsløb omkring Saturn.^[1] I kategorien Saturns måner kan man slå de tidligst opdagede op efter navn i alfabetisk rækkefølge, men mange af månerne er dog ikke navngivet. Langt de fleste af månerne er opdaget efter år 2000, dels ved hjælp af rumsonden Cassini, dels ved systematiske eftersøgninger udført fra observatorier her på Jorden og Hubble-rumteleskopet i kredsløb om Jorden. Nogle af de måner man har opdaget for nylig, er blot et par kilometer store, og teknisk set er hver eneste af de partikler, der danner Saturns ringsystem i sig selv en måne, og astronomerne har ikke nogen vedtaget grænse for hvad der er en lillebitte måne og hvad der er en stor ring-partikel.

Blandt de mange måner finder man bl.a. Titan; solsystemets næststørste måne (næst efter Jupiter-månen Ganymedes), og den eneste måne i Solsystemet med en betydelig atmosfære. Et andet fænomen der er unikt for Saturns system af måner, er samspillet mellem Epimetheus' og Janus' omløbsbaner: Hvert fjerde år kommer de så tæt på hinanden, at deres tyngdefelter får dem til at bytte deres næsten ens omløbsbaner. Andre steder ligger to små måner i Lagrange-punkterne L₄ og L₅ i forhold til en større månes omløb om Saturn.

Ringsystemet

Hovedartikel: Saturns ringe.

Saturns ringsystem består af utallige enkeltringe. Den inderste ring er D, herefter følger C, B, A, F, G og yderst E. A- og B-ringene er de mest lysstærke og det er normalt kun dem, man ser i et teleskop. De to ringe er adskilt af den mørke Cassini-deling. A-ringen er selv yderligere opdelt af Encke-gabet nær dens yderkant. C-ringen er svag og overstråles nemt af Saturn selv. Den smalle F-ring er ikke synlig med amatørteleskoper. Der findes andre ringe (D, E og G), der imidlertid er ekstremt svage. Ringene holdes på plads via resonanser fra de indre måner. Således ser Cassini-delingen ud til at være forårsaget af månen Mimas. De to små måner Prometheus og Pandora holder F-ringen på plads.

Saturns ringsystem eroderer løbende, idet materiale fra ringene trækkes ned i Saturns atmosfære i form af "ring-regn". Forskere anslår, at mellem 420 og 2.800 kg materiale forsvinder fra ringene hvert sekund, hvorfor ringene vil være væk om 300 millioner år.^[2]

Antikke civilisationers planetnavne

Sumererne og Babylonien – Ninurta.
Fønikerne – El.
Græske bystater – Kronos.
Romerriget – Saturnus.

Referencer

Eksterne henvisninger

[1] Saturn reclaims 'moon king' title with 62 newfound satellites, bringing total to 145, space.com, 12. maj 2019

[2] Saturn's Rings Are Beautiful, But They Won't Last, space.com, 18. december 2018 (engelsk)

[1]

[2]

v d r Solsystemet bestående af stjernen Solen og dens satellitter (drabanter)
Solen og planeterne
Solens planeter	Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus Neptun
Andre objektklassificeringer i solsystemet:	(hypotetisk: Vulcanoidebæltet) Arjuna-asteroide (nærjords-asteroide Aten-asteroide Apollo-asteroide Amor-asteroide) Asteroidebæltet Trojanske asteroider Kentaur-asteroider Trans-neptunske objekter (Kuiperbæltet Oortskyen)
Andre objekter med bane i og uden for solsystemet:	Måner Dværgplaneter Smålegemer i Solsystemet (Kometer Småplaneter (planetoider)) Meteoroider (meteor meteorit ildkugle)