Sergej Rachmaninov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sergej Rachmaninov
Sergei Rachmaninoff LOC 33969u.jpg
Fotografi fra før 1923. Fotograf: Ukendt.
Information
Født Sergej Vasiljevitj Rachmaninov
1. april 1873
Starorussky AmtRediger på Wikidata
Oprindelse Rusland Russisk
Død 28. marts 1943 (69 år)
Beverly HillsRediger på Wikidata
Genre Klaverkoncerter
Symfonier
Operetter
Beskæftigelse Pianist
Komponist
Dirigent
Påvirket af Piotr Illych Tchaikovsky
Nicolai Rimsky-Korsakov
Aleksandr Skrjabin[1]
Instrumenter
Klaver
Flugel
Sergei Rachmaninoff, omkring 1910.
Optagelse fra 1919, hvor Sergei Rachmaninov fremfører Franz Liszts Ungarsk Rapsodi nr. 2.

Sergej Vasiljevitj Rachmaninov (russisk: Сергей Васильевич Рахманинов) blev født 1. april 1873 og levede frem til 28. marts 1943. Han var en russisk komponist, pianist og dirigent. Efter 1918 levede han i eksil, hovedsagelig i USA. Rachmaninov havde ikke så megen tid til at komponere og skrev langsomt, men hans hovedværker, især hans fire klaverkoncerter er meget kendte, særligt anden og tredje. Den tredje klaverkoncert regnes af mange for at være det sværeste klaverværk i verden og blev kendt i bredere folkelige kredse, da den blev brugt som underlægningsmusik i Scott Hicks' film Shine (1996).

Rachmaninovs musik er ikke helt til at sætte ind i en generel genre inden for den klassiske musik. Den indeholder nationalromantiske og senromantiske elementer, men ofte også moderne indslag. Man kunne sige, at hans musik er "moderne romantisk".

"Jeg føler mig som et genfærd, der vandrer i en verden, der er blevet fremmed. Jeg kan ikke opgive min gamle skrivemåde, jeg kan ikke lære den nye." – Rachmaninov

Til trods for, at hans musik måske på nogle punkter var bedaget, fik han stor succes i USA. I sin travleste periode spillede han op mod 70 koncerter om året. Som pianist var han en virtuos, hvilket tydeligt ses i hans klaverkompositioner. Ud over at de (som regel) kræver et stort solistisk, må pianisten også have store hænder. Rachmaninov havde selv kæmpe hænder og kunne nå en oktav plus en sekst.

Han døde af lungekræft i sin bolig i Beverly Hills.

Rachmaninov i København 1918[redigér | redigér wikikode]

"Logen" på Ole Bulls plads i Bergen, hvor Rachmaninov holdt koncerter i 1918 og 1928.

I forbindelse med revolutionen i Rusland 1917 konfiskerede bolsjevikkerne Rachmaninovs formue og afbrændte hans gods Ivanov, så han mistede både noder, flygler, bil og alle øvrige ejendele. Familien flygtede via Finland til Stockholm, hvortil den ankom den 24. december 1917. Med sig havde Rachmaninov sin kone Natalja Satina og deres to døtre Irina på 15 år og Tatjana på 11 år. Takket være gode kontakter fra tidligere koncertrejser fik han tilbud om at give koncerter rundt om i de nordiske lande i de følgende måneder. Ved udrejsen fra Rusland havde de fået lov at medbringe 2.000 rubler, som gjorde, at de var uafhængige og kunne rejse videre til København, hvortil familien Rachmaninov ankom den 1. januar 1918. De følgende 10 måneder optrådte Rachmaninov med stor succes som klaversolist ved en lang række koncerter i København, Stockholm, Oslo, Bergen, Malmø og Lund, mens familien havde fast bopæl i Københavns omegn. I et halvt års tid boede den til leje på førstesalen hos løjtnant Jering, Ingeborgvej 1 i Charlottenlund. Her kunne Rachmaninov øve sig på familien Jerings flygel. Formodentlig var det også her, han omarbejdede musikstykket Vokalise. [2] Villaen i Charlotttenlund fungerer i dag som børnehave under navnet Ingeborgvej 3. Fra breve ved vi, at Rachmaninov øvede det meste af dagen; at han skovlede sne i den kolde vinter og fyrede op i kakkelovnen. Døtrene gik i den nærliggende skole. Musikforlaget Wilhelm Hansen sørgede for det praktiske i forbindelse med koncertvirksomheden, herunder økonomiske transaktioner samt fremskaffelse af pas og visa.

I løbet af sommeren 1918 flyttede familien til Skovvej 7 nær Jægersborg Allé, hvilket fremgår af familiens udrejsevisum. I oktober 1918 hærgede den spanske syge i København, hvilket betød, at alle offentlige møder blev forbudt; biografer holdt lukket, og koncerter blev aflyst, herunder en del af Rachmaninovs planlagte koncerter. Siden marts måned havde han modtaget flere attraktive tilbud om engagementer som dirigent og koncertturneer i USA. Den 1. november 1918 sejlede familien til USA fra Oslo på damperen Bergensfjord og krydsede et Atlanterhav mørklagt af krig. Den ankom til New York den 10. november – dagen før, første verdenskrig sluttede. [3]

Værker af Rachmaninov[redigér | redigér wikikode]

  • Klaverkoncert nr. 1 fis-mol op. 1 (1891, revideret i 1917).
  • Klaverkoncert nr. 2 c-mol op. 18 (1901) (lydeksempler på de tre satser kan høres nedenfor).
  • Klaverkoncert nr. 3 d-mol op. 30 (1909).
  • Klaverkoncert nr. 4 g-mol op. 40 (1926, revideret i 1941).
  • Rhapsodi over et tema af Paganini for klaver og ork. op. 43 (1934).
  • Symfoni nr. 1 d-mol op. 13 (1896).
  • Symfoni nr. 2 e-mol op. 27 (1908).
  • Symfoni nr. 3 a-mol op. 44 (1936, rev. 1938).
  • Symfoniske danse op. 45 (1940).
  • Dødens Ø, symfonisk digt op. 29 (1909).
  • Klippen, symfonisk digt op. 7 (1893).
  • Klokkerne for soli, kor og orkester (tekst: Edgar Allan Poe) op. 35 (1913).
  • Vesper for kor a cappella op. 37 (1915).
  • Vocalise op. 34 nr. 14 (1912, revideret i 1915).
  • Aleko, opera i 1 akt (1893).
  • Præludium cis-mol for klaver op. 3 nr. 2 (1893).
  • Sonate for cello og klaver g-mol op. 19 (1901).
  • Trio élégiaque nr. 2 d-mol op. 9 (1893, revideret i 1906 og 1917),
  • Etudes-tableaux for klaver op. 33 (1911).
  • Etudes-tableaux for klaver op. 39 (1916-17).
  • Klaversonate nr. 2 b-mol op. 36 (1913, revideret i 1931).
  • 10 Præludier for klaver op. 23 (1903).
  • 13 Præludier for klaver op. 32 (1910).
  • 14 Sange op. 34 (heriblandt Vocalise) (1912).

Mest kendte værker[redigér | redigér wikikode]

  • Klaverkoncert nr. 2 c-mol.
  • Klaverkoncert nr. 3 d-mol.
  • Præludium cis-mol op. 3 nr. 2.
  • Vocalise op. 34 nr. 14 (arrangeret for strygere, sopran og strygere, cello og klaver).

Film og populærmusik[redigér | redigér wikikode]

Temaer fra Klaverkoncert nr. 2 i c-mol har været brugt som filmmusik i: Brief Encounter (1945) (Farligt Møde); Den søde kløe (1955), hvor en af personerne mener, at en indspilning af koncerten kan forføre Marilyn Monroe. Eric Carmen All By Myself (1975) bygger på tema fra anden sats. Filmen Hereafter (2010) instruktion Clint Eastwood.

Tema fra Symfoni nr. 2 e-mol er brugt af Eric Carmen i Never Gonna Fall in Love Again (1976).

To sange sunget af Frank Sinatra gør brug af denne klaverkoncert: I Think of You (1957) og Full Moon and Empty Arms (1945).

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: