Shoshana Zuboff
| Shoshana Zuboff | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
18. november 1951 (72 år)  |
| Bopæl |
Nobleboro |
| Ægtefælle |
James Maxmin |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of Chicago, Harvard Universitet |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, økonom, psykolog, sociolog, forfatter |
| Fagområde |
Work management[1], computerisering, informationsteknologi, socialpsykologi, automation med flere |
| Faglig interesse |
Overvågningskapitalisme |
| Deltog i |
Global Conference 2019 |
| Arbejdsgiver |
Harvard Universitet, Berkman Klein Center for Internet & Society at Harvard University (2014-2015), Harvard Business School (fra 1981) |
| Kendte værker |
Overvågningskapitalismens tidsalder |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Axel Springer Award (2019) |
| Eksterne henvisninger | |
|
Shoshana Zuboffs hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Shoshana Zuboff (født 18. november 1951 i New England, USA) er en amerikansk forfatter, professor, socialpsykolog og filosof.
Zuboff er forfatter til bøgerne I de smarte maskiners tidsalder: Arbejde og magtens fremtid (engelsk: In the Age of the Smart Machine: The Future of Work and Power) og Hjælpeøkonomien: Hvorfor virksomheder svigter individer og kapitalismens næste afsnit (engelsk: The Support Economy: Why Corporations Are Failing Individuals and the Next Episode of Capitalism), der er skrevet sammen med James Maxmin. Overvågningskapitalismens tidsalder: Kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje (engelsk: The Age of Surveillance Capitalism: The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power) samler op på centrale temaer i hendes forskning: Den digitale revolution, kapitalismens evolution, den historiske fremkomst af psykologisk individualisme og menneskets udvikling.[2]
Zuboffs arbejde er kilden til mange begreber herunder "overvågningskapitalisme", "instrumentiansk magt", "samfundsmæssig læringsdeling", "handlingsøkonomier", "midler til adfærdsmodifikation", "informationscivilisering", "computer-medieret arbejde", "den automerende-informerende-dialektik", "arbejdsabstraktion", "individualisering af forbrug" og "kuppet fra oven".
Zuboff blev født i New England, men brugte det meste af sin opvækst i Argentina. Hun opnåede sin bachelor i filosofi ved University of Chicago og hendes Ph.D. i socialpsykologi ved Harvard University.[3] Zuboff blev ansat ved Harvard Business School i 1981, hvor hun blev professor i erhvervsøkonomi. I 2014 og i 2015 var hun også deltidsansat ved Harvard Law School.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Kavenna, Joanna (4. oktober 2019). "Shoshana Zuboff: 'Surveillance capitalism is an assault on human autonomy'". The Guardian (engelsk). Hentet 16. maj 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "About | Shoshana Zuboff" (amerikansk engelsk). Hentet 30. december 2018.