Sjakhty
Sjakhty Шахты ![]() | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
![]() | |||||
Overblik | |||||
Land |
![]() | ||||
Føderalt distrikt | Sydlige | ||||
Økonomisk region | Nordkaukasiske | ||||
Oblast | Rostov | ||||
Grundlagt |
1805 ![]() | ||||
Postnr. |
346500 ![]() | ||||
Telefonkode |
8636 ![]() | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere |
235.492 (2017)[2] ![]() | ||||
- Areal | 158 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.489 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+3 (MSK) | ||||
Højde m.o.h. |
100 m ![]() | ||||
Hjemmeside | www.shakhty-gorod.ru | ||||
Oversigtskort | |||||
Rostov oblasts beliggenhed i Rusland | |||||
Sjakhtys beliggenhed i Rostov oblast 47°42′N 40°14′Ø / 47.700°N 40.233°ØKoordinater: 47°42′N 40°14′Ø / 47.700°N 40.233°Ø |
Sjakhty (russisk: Ша́хты, tr. Sjakhty) er en by i Rostov oblast i Den Russiske Føderation. Den ligger på den sydøstlige del af Donetsk-højderne, omkring 65 km nordøst for Rostov ved Don. Sjakhty har 235.492 (2017)[2] indbyggere. Byen blev grundlagt 1805 [1].
Etymologi[redigér | rediger kildetekst]
Fra 1805 hed bosætningen Gornoje Grusjevskoje (russisk: Го́рное Гру́шевское ~ dansk: Grusjevskoje minen). Fra 1881 til 1921 hed byen Aleksandrovsk-Grusjevskij (russisk: Алекса́ндровск-Гру́шевский). Den 13. januar 1921 fik byen sit nuværende navn. Navnet "Sjakhty" (russisk: Ша́хты; dansk: ~ mineskakt) blev valgt på grund af byens tilknytning til kulminerne.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Byen ligger i den sydvestlige del af Rostov oblast, på de nordvestlige skråninger af Donetsk floddal. Afstanden til oblastens administrative center, Rostov ved Don, er 93 km.[3] Mod nord er afstanden til Moskva ca. 1010 km.[4] Volgograd og Krasnodar ligger henholdsvis 398 km mod østnordøst[5] og 351 km mod sydvest.[6]
Klima[redigér | rediger kildetekst]
Sjakhty har tempereret fastlandsklima med lange somre ledsaget af tørke og varme vinde. Vinter i Sjakhty vareer typisk i tre måneder, fra i midten af december, med temperaturen i januar på -7 °C til + 9 °C. Den årlige gennemsnitstemperatur er 9,3 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 400-450 mm.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
I 1914 var indbyggertallet kommet op på 54.000. Hovedbeskæftigelsen var udvinding af kul, der har været drevet i regionen siden 1700-tallet. Befolkningen var fattig, men byen havde jernbane, telegraf og telefon-netværk, elektricitet og vand- og afløbsystemer, samt biblioteker, sygehus og et postkontor. De fleste handelsmænd og industriherrer boede i Rostov og Novotjerkassk.[7]
Under den russiske borgerkrig i 1917 skiftede byen hænder tre gange, til den blev indtaget den 28. april 1919 af den Hvide Don-arme under General Fitzkhelaurov. Oprørsstyrkerne holdt stand i 20 måneder, i denne periode hærgedes Sjakhty af tyfus.
I 1920'erne blev mange kirker og arkiver ødelagt, og alle gadenavnene blev ændret.
I juli 1942, under 2. verdenskrig, blev byen okkuperet af Nazi-Tysklands arméer. Under den tyske tilbagetrækning i februar 1943 blev mange kulminer og bygninger ødelagt.
I 1948 nåede kulproduktionen de samme niveauer som før krigen. I Bresjnev-perioden nåede byen højdepunktet i sin udvikling, med en befolkning på over 250.000 og en kulproduktion på 10 millioner ton pr. år.[8]
Perestrojka var ødelæggende for byen, eftersom miner blev privatiseret og lukket, med massiv arbejdsløshed og en kraftig stigning i kriminalitet og stofmisbrug.
Sjakhty er i dag det vigtigste industrielle center i det østlige Donbass.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Sjakhty bys officielle hjemmeside: История города (russisk)
(dansk: ~ Byens historie) hentet 28. maj 2017 - ^ a b www.gks.ru (fra Wikidata).
- ^ Google maps: afstand til Rostov ved Don, hentet 29. maj 2017
- ^ Google maps: afstand til Moskva, hentet 29. maj 2017
- ^ Google maps: afstand til Volgograd, hentet 29. maj 2017
- ^ Google maps: afstand til Krasnodar, hentet 29. maj 2017
- ^ Шахты.SU: История города
- ^ Information Portal of Shakhty
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Sjakhty (russisk)
- Officiel hjemmeside for byen (russisk)
- Sjakhtys historie Arkiveret 11. februar 2012 hos Wayback Machine
- Informationsportal for Sjakhty
|
|