Skizotypisk sindslidelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Skizotypisk sindslidelse er en mild form for skizofreni, hvor symptomerne kan være en tendens til at isolere sig socialt, en tilbøjelighed til at fejltolke andre samt at have aparte ideer. Man kan desuden have en tendens til magisk tænkning, fx troen på at alene det, at man tænker tanken, at en bekendt kører galt på cykel, vil kunne resultere i at vedkommende kører galt. Skizotypisk sindslidelse er en af skizofreni-diagnoserne (F20-29). Symptomerne ved skizotypi forekommer også ved skizofreni, men de viser sig i betydeligt mildere grad end ved skizofreni og der forekommer ved skizotypi kun mikropsykoser, dvs. kortere forbigående psykotiske tilstande, typisk af sekunders eller minutters varighed.

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Lægen vil i forbindelse med diagnosticering stille spørgsmål til følgende symptomer:

  • Har følelser som er inadækvate, dvs. upassende i forhold til situationen
  • Har et følelsesregister som er mere indsnævret end normalt
  • Har tendens til at isolere sig fra andre mennesker
  • Har svært ved at have normal kontakt med andre mennesker
  • Har tanker eller ideer som andre synes er sære, eller som er udtryk for magisk tænkning. Og om ideerne påvirker ens måde at handle på
  • Er mistroisk
  • Har ideer om at man bliver bagtalt eller forfulgt
  • Har tanker som gentager sig selv, ofte med seksuelt eller aggressivt indhold, uden at man tager afstand fra dem.
  • Har usædvanlige sanseoplevelser som f.eks. en oplevelse af at man er en anden, depersonalisation, eller at omgivelserne er uvirkelige, derealisation
  • Formulerer sig omstændeligt, diffust, stereotypt eller med brug af metaforer, dvs. sprog, fyldt med billeder og symboler
  • Har haft mikropsykoser, dvs. kortvarige hallucinationer eller vrangforestillinger som kan vare fra få sekunder til få minutter

Diagnosen[redigér | redigér wikikode]

For at stille diagnosen skizotypi(F21) skal mindst fire af følgende kriterier være opfyldt,[1] og de skal have været til stede i mindst to år:

  • Følelser, der er indsnævrede eller ikke passer til situationen
  • Excentrisk, sær eller aparte udseende eller adfærd
  • Kontaktfattigdom og tilbøjelighed til at isolere sig
  • Sære ideer, magisk tænkning
  • Mistroiskhed eller paranoide ideer
  • Langvarige spekulationer, der kan ligne tvangstanker, men som personen ikke rigtig kæmper imod, og som ofte har et aggressivt eller seksuelt indhold eller drejer sig om defekt udseende
  • Usædvanlige sanseoplevelser, forstyrrelser i oplevelsen af kroppen eller andre sansebedrag, fremmedoplevelse af egen krop eller af omverdenen
  • Tankegang og tale er vag, omstændelig, kringlet, privat eller fraseagtig
  • Mikropsykoser (meget kortvarige psykoser) med udtalte sansebedrag, hallucinationer eller ideer, der kan ligne vrangforestillinger, og som sædvanligvis optræder uden ydre provokation.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Skizotypi behandles primært med medicin og/eller psykoterapi. En kombination af både medicin og psykoterapi har ofte givet de bedste resultater.

Psykoterapi[redigér | redigér wikikode]

Hvis man har en skizotypisk sindslidelse er det vigtigt at psykoterapeuten har erfaring med at behandle mennesker, der er psykisk sårbare. Ofte får man derfor en støttende psykoterapi, som går ud på at støtte en i at gøre tingene på en anden måde, så man kan klare sig bedre end hidtil.

Medicin[redigér | redigér wikikode]

Hvis man har en skizotypisk sindslidelse, kan man f.eks. få antipsykotisk medicin. Som regel er det nok at få en meget lav dosis, så man ofte undgår at få bivirkninger. Medicinen virker mod de såkaldt psykosenære symptomer, såsom fx mistroiskhed og forfølgelsesforestillinger.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Sygdom Stub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Psykiatri Stub
Denne artikel om psykiatri er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.