Psykoterapi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Psykoterapeut)
Spring til navigation Spring til søgning

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for samtalebehandling/samtaleterapi, der alle består i, at en (eller flere) psykoterapeut(er) eller psykolog(er) ved hjælp af gentagne samtaler forsøger at afhjælpe en (eller flere) patient(er)s psykiske problemer.

Historisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

Nogle mener, at psykoterapi nok uformelt har været anvendt op gennem historien, men at den først blev formaliseret og tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og C.G.Jung i form af psykoanalysen. Andre som Henri Ellenberger hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser[1]. Atter andre som Anders Dræby sporer psykoterapien rødder i filosofiens historie[2].

Hovedtræk[redigér | redigér wikikode]

Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i sine egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke/handlemåder, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som psykologisk rådgivning, psykoedukation, coaching og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen.

Terapiretninger[redigér | redigér wikikode]

Der eksisterer mange forskellige terapiretninger, men de fleste professionelle psykoterapeuter placerer sig inden for en eller flere af følgende terapeutiske hovedtraditioner: [3]

  • Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi: lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker (klassisk psykoanalyse er i dag en specialitet). I Danmark kan man bl.a blive uddannet i denne metode på Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi. Nyere former for psykoanalyse omfatter tilknytningsteori, selvpsykologi, neuropsykoanalyse og mentaliseringsterapi
  • Adfærdsterapi: Behaviorisme dannede grundlag for adfærdsterapi, der forsøgte at forandre patienters adfærd.
  • Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.[4]
  • Humanistisk/oplevelsesorienteret terapi: lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange, der var mere naturvidenskabelige. Oplevelseorienteret psykoterapi har rødder i gestaltterapi, og Carl Rogers klientcentrerede metode. Emotionsfokuseret terapi er en moderne evidensbaseret humanistisk psykoterapi, som integrerer klientcentreret terapi og gestaltterapi med andre oplevelsesorienterede metoder.
  • Eksistentiel terapi: Lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Eksistentiel terapi blev grundlagt af Ludwig Binswanger og Viktor Frankl. Den eksistentielle terapi lægger vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende arv og miljø. Den eksistentielle terapi har derfor et filosofisk grundlag og er baseret på eksistentiel filosofi, fænomenologi og eksistentiel fænomenologi.[5][6] Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar. De senere år er der lavet en del human- og samfundsvidenskabelig forskning inden for eksistentiel terapi.
  • Systemisk terapi: Lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også narrativ terapi.
  • Kropsorienteret psykoterapi: Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel sensetikterapi

Psykoterapeut[redigér | redigér wikikode]

En psykoterapeut er en behandler, der udøver psykoterapi. I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) giver kun visse uddannelser ret til at bære titlen psykoterapeut, mens det i Danmark ikke er en beskyttet titel.[kilde mangler]

I flere lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.[7] Der findes dog ikke nogen danske psykoterapeutuddannelser, der er statsautoriseret.[kilde mangler]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Henri Ellenberger, 1970, The Discovery of the Unconscious.
  2. ^ Anders Dræby, Filosofisk terapi, 2017, Det Kongelige Bibliotek
  3. ^ Bjerg, Jens (red). Gads Psykologileksikon, 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.
  4. ^ Oestrich Tankens kraft, Dansk Psykologisk Forlag, 2002
  5. ^ Sørensen & Keller: Psykoterapien og den eksistentielle erfaring. In Sørensen & Keller Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2015
  6. ^ Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag, 2009
  7. ^ https://pce-europe.org/file/Infos/Publ-EEA-Regulations.pdf
PsiStub
Denne artikel om psykologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.