Skolevalg 2017

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skolevalg 2017
Danmark
2015 ←
Torsdag den 2. februar 2017
→ 2019

Der stemmes om 175 fiktive mandater
88 mandater for et flertal

  Største parti Næst­største parti Tredje­største parti
 
Leder Chris Holst Preuss Lasse Quvang Rasmussen Stefan Roy Frederiksen
Parti Venstres Ungdom Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Liberal Alliances Ungdom
Blok Blå blok Rød blok Blå blok
Seneste valg 49 sæder, 27.4 % 32 sæder, 17.6 % 19 sæder, 11.0 %
Mandater vundet 34 28 24
Mandatændring Fald 15 Fald 4 Stigning 5
Stemmer 8.661 7.029 6.122
Procent 19,1 % 15,6 % 13,5 %
Procentforskel Fald 8,3 % Fald 2,1 % Stigning 2,5 %

  Fjerde­største parti Femte­største parti Sjette­største parti
 
Leder Andreas S. Weidinger Victor Boysen Chris Veber Østergaard
Parti Konservativ Ungdom Radikal Ungdom Dansk Folkepartis Ungdom
Blok Blå blok Rød blok Blå blok
Seneste valg 19 sæder, 10.5 % 17 sæder, 9.8 % 16 sæder, 9.0 %
Mandater vundet 23 20 15
Mandatændring Stigning 4 Stigning 3 Fald 1
Stemmer 5.804 5.169 3.809
Procent 12,8 % 11,4 % 8,4 %
Procentforskel Stigning 2,3 % Stigning 1,6 % Fald 0,6 %

  Syvende­største parti Ottende­største parti Niende­største parti
 
Leder Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt Kollektiv Ledelse Nanna Bonde
Parti Alternativets Unge Socialistisk UngdomsFront SF Ungdom
Blok Rød blok Rød blok Rød blok
Seneste valg Nyt parti 10 sæder, 6.0 % 13 sæder, 7.7 %
Mandater vundet 11 11 9
Mandatændring Nyt parti Stigning 1 Fald 4
Stemmer 2.902 2.766 2.403
Procent 6,4 % 6,1 % 5,3 %
Procentforskel Nyt parti Stigning 0,1 % Fald 2,4 %

  10.-største parti
 
Leder Mikkel Bjørn
Parti Nye Borgerliges Ungdom
Blok Blå blok
Seneste valg Nyt parti
Mandater vundet 0
Mandatændring Nyt parti
Stemmer 635
Procent 1,4 %
Procentforskel Nyt parti
Mandaternes fordeling grafisk. Fra venstre: DSU, SUF, SFU, RU, ÅU, LAU, DFU, VU, KU.

Skolevalget 2017 var det andet officielle skolevalg i Danmark og fandt sted torsdag den 2. februar 2017. Der blev stemt på 10 forskellige ungdomspartier om 179 fiktive pladser til det danske parlament folketinget.

Skolevalget er et valg for danske skoleelever i 8., 9. og 10. klasser. Valget skulle simulere et folketingsvalg. Derfor fik eleverne også tilsendt valgkort, da de skulle ned at stemme efter bl.a. at have arbejdet med demokrati, valghandlinger, ungdomspartier, mærkesager og debatter.

Valget blev udskrevet d. 15. januar af Statsminister Lars Løkke Rasmussen til afholdelse d. 2. februar 2017. Ca. 63.000 elever deltog.

Forløb[redigér | rediger kildetekst]

Valget blev udskrevet af Statsminister Lars Løkke Rasmussen d. 15. januar 2017. Herefter var der et tre ugers forløb for eleverne om bl.a. demokrati og valg.

Eleverne skulle ligeledes oprette mærkesager og advokere for dem. Ungdomspartierne havde også valgt tre mærkesager:

  • 16 åriges valgret
  • 30 timers arbejdsuge (Ø, Å)
  • Kortere skoledag i folkeskolen (C, V)
  • Danmark skal tage i mod flere flygtninge (B, F, Ø)
  • De rigeste skal betale mere i skat (F)
  • Fjern afgiften på el-biler (B)
  • Gratis psykologhjælp til unge under 25 (A, F)
  • Højere ydelser til arbejdsløse (A)
  • Hårdere straffe for vold og overgreb (C, D, O)
  • Fjernelse af topskatten (C, I, V)
  • Kødfrie dage i offentlige institutioner (Å)
  • Niveauopdelte klasser i folkeskolen
  • Legaliser peberspray (I, O)
  • Militæret skal styrkes
  • Danmark skal melde sig ud af EU (D)
  • Permanent grænsekontrol (D, O)
  • Indfør aktiv dødshjælp (B, I, V)
  • Sexmobning på skoleskemaet (A, Ø)
  • Strengere miljøkrav til landbruget (Å)
  • Ja til atomkraft

Det kulminerede i en lang række debatter over hele landet, mellem ungdomspartierne.

Resultat[redigér | rediger kildetekst]

Resultatet blev en sejr til blå blok, der fik 55,3 % af stemmerne, svarende til 96 mandater, mod rød bloks 79. Blå blok gik i alt 7 mandater tilbage, men havde altså stadig en sejr.

Bedst gik det for Venstres Ungdom, der fik 35 mandater, på trods af en tilbagegang på 15 mandater.

Radikal Ungdom og Liberal Alliances Ungdom kunne notere sig 5 mandaters fremgang. Den store sejrherre set i stigning af mandater må være Alternativets Unge, der ville storme ind i Folketinget med 11 mandater, hvis valget havde været reelt.

Nye Borgerliges Ungdom klarede ikke spærregrænsen og derved gik 1,4 % af stemmerne tabt, mens Kristendemokratisk Ungdomsparti ikke var opstillingsberettiget på tidspunktet.

IO = Ikke opstillingsberettiget

Parti Partileder Mandater i Folketinget pr. 2015 Mandater efter forrige skolevalg Mandater efter skolevalget 2017 Mandatændring
Antal % Antal % Antal % Antal %
Danmark
Venstres Ungdom Chris Holst Preuss 34 19,5 % 49 27,4 % 34 19,1 % Fald 15 Fald 8,3 %
   Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Lasse Quvang Rasmussen 47 26,3 % 32 17,6 % 28 15,6 % Fald 4 Fald 2,1 %
Liberal Alliances Ungdom Stefan Roy Frederiksen 13 7,5 % 19 11,0 % 24 13,5 % Stigning 5 Stigning 2,5 %
Konservativ Ungdom Andreas S. Weidinger 6 3,4 % 19 10,5 % 23 12,8 % Stigning 4 Stigning 2,3 %
Radikal Ungdom Victor Boysen 8 4,6 % 17 9,8 % 20 11,4 % Stigning 3 Stigning 1,6 %
Dansk Folkepartis Ungdom Chris Veber Østergaard 37 22,2 % 16 9,0 % 15 8,4 % Fald 1 Fald 0,6 %
Alternativets Unge Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt 9 4,8 % IO IO 11 6,4 % Nyt parti Nyt parti
Socialistisk UngdomsFront Kollektiv ledelse 14 7,8 % 10 6,0 % 11 6,1 % Stigning 1 Stigning 0,1 %
SF Ungdom Nanna Bonde 7 4,2 % 13 7,7 % 9 5,3 % Fald 4 Fald 2,4 %
Nye Borgerliges Ungdom Mikkel Bjørn IO IO IO IO 0 1,4 % Nyt parti Nyt parti
Kristendemokratisk Ungdomsparti Jacob Hellwing 0 0,8 % 0 0,9 % Ikke opstillingsberettiget