Radikal Ungdom

Radikal Ungdom RU
Formand	Sigrid Friis Proschowsky
Næstformand	Politisk næstformand Alexander Bjørn Jensen, organisatorisk næstformand Freja Fokdal
Grundlagt	1994
Hovedkontor	Bergthorasgade 15, 2300 København S
Antal medlemmer	823 (2016)
Moderparti	Radikale Venstre
Politisk ideologi	Socialliberalisme
Politisk placering	Centrum
Website	radikalungdom.dk
(1) Kilde Dansk Ungdoms Fællesråd 2009

Radikal Ungdom, forkortes RU, er Radikale Venstres officielle ungdomsorganisation. Den nuværende organisation blev stiftet den 30. april 1994 under navnet Radikal Ungdom af 1994, efter at den tidligere ungdomsorganisation Radikal Ungdom blev opløst på grund af den såkaldte tipsmiddelsag. Organisationen bar navnet Radikal Ungdom af 1994, indtil navnet blev ændret tilbage til Radikal Ungdom på organisationens landsmøde 2015.

Radikal Ungdom er medlem af tre internationale liberale og radikale paraplyorganisationer: Nordens Liberale og Radikale Ungdomsforbund (NLRU), European Liberal Youth (LYMEC) (sammen med Venstres Ungdom og International Federation of Liberal and Radical Youth (IFRLY).

Organisationens landsformand er Sigrid Friis Proschowsky, politisk næstformand er Alexander Bjørn Jensen og organisatorisk næstformand er Freja Fokdal. De blev alle valgt på landsmødet i 2017.

Radikal Ungdom før 1994

Radikal Ungdom blev oprettet som Københavns radikale Ungdomsklub i 1904 og blev først landsdækkende i 1911. Først som Den radikale Ungdoms Forbund, senere som Radikal Ungdoms Landsforbund (RUL). På det stiftende landsmøde i Randers den 13.-14. maj 1911 blev det besluttet, at Radikal Ungdom skulle arbejde i principiel tilslutning til Odense-programmet, som Radikale Venstre havde vedtaget i 1905. (Læs programmet på Wikisource.) Initiativtager var formanden for Københavns radikale Ungdomsklub cand.mag. Anders Hansen. Bland medlemmerne af det første forretningsudvalg var journalist Niels Hasager fra Fyns Venstreblad og fra 1912 den unge student Bertel Dahlgaard.

Radikal Ungdom samarbejdede tæt med andre landes socialliberale ungdomsorganisationer. Således organiserede Hermod Lannung en europæisk ungdomskonference for fred, forsoning og Folkeforbundet i København i 1921. Efter 2. verdenskrig er dele af samarbejdet sket gennem NLRU og senere gennem LYMEC og IFLRY.

I 1940 var Radikal Ungdom medstifter af Dansk Ungdoms Samvirke, som senere blev til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

I 1970'erne fulgte organisationen den traditionelle radikale antimilitariske linje, og forholdt sig kritisk overfor den mere borgerlige linje som Hilmar Baunsgaard, statsminister 1968-1971, repræsenterede.

Radikal Ungdom var medstifter af Folkebevægelsen mod EF i 1972 og forlod bevægelsen igen i 1985. Radikal Ungdom anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EF i 1972 og 1986, men anbefalede at stemme ja ved afstemningerne i 1992 og 1993. Støttede Folkebevægelsen mod EF ved valgene til EF-parlamentet i 1979 og 1984. Støttede Radikale Venstre i 1989.

I 1994 blev Radikal Ungdom i lighed med en række andre politiske ungdomsorganisationer fældet i den såkaldte tipsmiddelsag, hvor det blev opdaget, at organisationerne havde haft kunstigt høje medlemstal og dermed havde fået et uberettiget højt tilskud. Sagen betød, at foreningen lukkede – dog kun for kort efter at blive gendannet.

Radikal Ungdom efter 1994

Efter nogle år med svære økonomiske forhold lykkedes det i 1996 at opnå støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd. I årene efter gendannelsen vajede den liberale fane højt. Moderpartiet var i regering med Socialdemokratiet, men Radikal Ungdom krævede skrappe velfærdsreformer og militær indgriben i det tidligere Jugoslavien. Endvidere krævede Radikal Ungdom skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen.

Synspunkterne vandt ikke meget gehør hos hverken Socialdemokratiet eller Radikale Venstre. Radikal Ungdom fik en del presseeksponering grundet uenigheden med moderpartiet og kritikken af regeringssamarbejdet. Radikal Ungdom indledte et samarbejde med Venstres Ungdom, som også krævede skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen. I perioder var kritikken af SR-regeringssamarbejdet så stærk, at Radikal Ungdom truede med at trække sin støtte til radikal deltagelse i regeringen. Op til folketingsvalget i 1998 indledtes dog et samarbejde med DSU, som resulterede i en fælles valgudtalelse. Frem mod årtusindeskiftet foreslog Radikal Ungdom at afskaffe folkepensionen og erstatte den med tvungne private pensionsopsparinger. Desuden var legalisering af hash og øget boligbeskatning på det politiske program.

Ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 anbefalede Radikal Ungdom et ja.

Formandskaber efter 1994

Hhv. landsformand og landsnæstformand for Radikal Ungdom siden 1994.

• 2017-nu Sigrid Friis Proschowsky, politisk næstformand Alexander Bjørn Jensen og organisatorisk næstformand Freja Fokdal
• 2016-17 Victor Boysen, politisk næstformand Jeppe Fransson og organisatorisk næstformand Ida Mosegaard
• 2015-16 Victor Boysen, politisk næstformand Jeppe Fransson og organisatorisk næstformand Clara Halvorsen (fra august 2016 Ida Mosegaard)
• 2014-15 Christopher Røhl, politisk næstformand Jens Wallberg og organisatorisk næstformand Clara Halvorsen
• 2013-14 Christopher Røhl og Ida Brask
• 2012-13 Ditte Søndergaard og Morten Schiellerup Bager
• 2011-12 Ditte Søndergaard og Sebastian Hvid Jedzini
• 2010-11 Simon Dyhr og Ronja Lundberg
• 2009-10 Simon Dyhr og Christina Judson
• 2008-09 Emil Dyred og Klaus Bach Jacobsen
• 2007-08 Andreas Steenberg og Klaus Bach Jacobsen
• 2006-07 Andreas Steenberg og Anna Mee Allerslev
• 2005-06 Zenia Stampe og Rasmus Christensen (Andreas Steenberg fra april 2006)
• 2004-05 Zenia Stampe og Vivian Heinola
• 2003-04 Zenia Stampe og Stefan Seidler
• 2002-03 Simon Emil Ammitzbøll og Frederik Berling
• 2001-02 Simon Emil Ammitzbøll og Jonathan Nielsen
• 2000-01 Simon Emil Ammitzbøll og Heidi Nygaard
• 1999-00 Majken Fjeldgaard Arensbach og Markus Galskjøt Hahn
• 1998-99 Christian Brix Møller og Rune Noack
• 1997-98 Christian Brix Møller og Rune Noack
• 1996-97 Anders Thomsen og Christian Brix Møller
• 1995-96 Morten Rixen og Laura Friberg
• 1994-95 Morten Rixen og Laura Friberg

Lokalforeninger

Radikal Ungdom har 21 lokalforeninger over det meste af landet (pr. november 2016).

Lokalforeningerne er:

• Amager, med formanden Magnus Ulf
• Aalborg, med formanden Christine Barslund Madsen
• Ballerup-Egedal-Egnen, med formanden Cansel Ceran
• Frederiksberg, med formanden Laura Risager
• Herning, med formanden Signe Nissen Pedersen
• Hobro-Randers, med formanden Mikkel Schack
• København, med formanden Ida Schou
• Københavns Vestegn, med formanden Asger Watanabe Bertelsen
• Lillebæltaksen, med formanden Andy Pedersen
• Nordkøbenhavn, med formanden Marcus Alexander Christensen
• Nordsjælland, med formanden Pelle Friis Kaas
• Odense, med formanden Tobias Hulbæk Fog
• SjællandsAlliancen, med formanden Mads Barfod
• Sydfyn, med formanden (midlertidigt uden formand)
• Sydkysten, med formanden Magnus Månsson Sæbye
• Syd-Vest, med formanden Bjarke Slater
• Sønderjylland, med formanden Emma Fink Andresen
• Vejle, med formanden Mahmoud Mansour
• Viborg-Silkeborg, med formanden Maria Mejse Mortensen
• Østjylland, med formanden Ghita Hagsten Saxbeck
• Århus, med formanden Jacob Bagge Lundgaard Jensen