Radikal Ungdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Koordinater: 55°40′23.86″N 12°34′29.19″Ø / 55.6732944°N 12.5747750°Ø / 55.6732944; 12.5747750

Radikal Ungdom
RU
 
Formand Lukas Lunøe
Næstformand Politisk næstformand Cornelius Sode, organisatorisk næstformand Caroline Valentiner Branth
 
Grundlagt 1994
Hovedkontor Bergthorasgade 15,
2300 København S
Antal medlemmer 1006 (2017 ifølge DUF)[1]
Moderparti Radikale Venstre
 
Politisk ideologi Socialliberalisme
Politisk placering Centrum
 
Website radikalungdom.dk
 
(1) Kilde Dansk Ungdoms Fællesråd 2009
 

Radikal Ungdom, forkortes RU, er Radikale Venstres officielle ungdomsorganisation. Radikal Ungdom bygger på socialliberalismen og et humanistisk grundlag. Organisationens landsformand er Lukas Lunøe, politisk næstformand er Cornelius Sode og organisatorisk næstformand er Caroline Valentiner Branth De blev alle valgt på landsmødet i 2019[2].

Den nuværende organisation blev stiftet den 30. april 1994 under navnet Radikal Ungdom af 1994, efter at den tidligere ungdomsorganisation Radikal Ungdom blev opløst på grund af den såkaldte tipsmiddelsag. Organisationen bar navnet Radikal Ungdom af 1994, indtil navnet blev ændret tilbage til Radikal Ungdom på organisationens landsmøde 2015.

Radikal Ungdom er medlem af tre internationale liberale og radikale paraplyorganisationer: Nordiska Centerungdommens Förbund (NCF), European Liberal Youth (LYMEC) sammen med Venstres Ungdom, og International Federation of Liberal and Radical Youth (IFRLY).

Radikal Ungdom før 1994[redigér | redigér wikikode]

Radikal Ungdom blev oprettet som Københavns radikale Ungdomsklub i 1904 og blev først landsdækkende i 1911. Først som Den radikale Ungdoms Forbund, senere som Radikal Ungdoms Landsforbund (RUL). På det stiftende landsmøde i Randers den 13.-14. maj 1911 blev det besluttet, at Radikal Ungdom skulle arbejde i principiel tilslutning til Odense-programmet, som Radikale Venstre havde vedtaget i 1905. (Læs programmet på Wikisource.) Initiativtager var formanden for Københavns radikale Ungdomsklub cand.mag. Anders Hansen. Bland medlemmerne af det første forretningsudvalg var journalist Niels Hasager fra Fyns Venstreblad og fra 1912 den unge student Bertel Dahlgaard.

Radikal Ungdom samarbejdede tæt med andre landes socialliberale ungdomsorganisationer. Således organiserede Hermod Lannung en europæisk ungdomskonference for fred, forsoning og Folkeforbundet i København i 1921. Efter 2. verdenskrig er dele af samarbejdet sket gennem NLRU og senere gennem LYMEC og IFLRY.

I 1940 var Radikal Ungdom medstifter af Dansk Ungdoms Samvirke, som senere blev til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

I 1970'erne fulgte organisationen den traditionelle radikale antimilitariske linje, og forholdt sig kritisk overfor den mere borgerlige linje som Hilmar Baunsgaard, statsminister 1968-1971, repræsenterede.

Radikal Ungdom var medstifter af Folkebevægelsen mod EF i 1972 og forlod bevægelsen igen i 1985. Radikal Ungdom anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EF i 1972 og 1986, men anbefalede at stemme ja ved afstemningerne i 1992 og 1993. Støttede Folkebevægelsen mod EF ved valgene til EF-parlamentet i 1979 og 1984. Støttede Radikale Venstre i 1989.

I 1994 blev Radikal Ungdom i lighed med en række andre politiske ungdomsorganisationer fældet i den såkaldte tipsmiddelsag, hvor det blev opdaget, at organisationerne havde haft kunstigt høje medlemstal og dermed havde fået et uberettiget højt tilskud. Sagen betød, at foreningen lukkede – dog kun for kort efter at blive gendannet.

Radikal Ungdom efter 1994[redigér | redigér wikikode]

Efter nogle år med svære økonomiske forhold lykkedes det i 1996 at opnå støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd.[3] I årene efter gendannelsen vajede den liberale fane højt. Moderpartiet var i regering med Socialdemokratiet, men Radikal Ungdom krævede skrappe velfærdsreformer og militær indgriben i det tidligere Jugoslavien. Endvidere krævede Radikal Ungdom skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen.

Synspunkterne vandt ikke meget gehør hos hverken Socialdemokratiet eller Radikale Venstre. Radikal Ungdom fik en del presseeksponering grundet uenigheden med moderpartiet og kritikken af regeringssamarbejdet. Radikal Ungdom indledte et samarbejde med Venstres Ungdom, som også krævede skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen. I perioder var kritikken af SR-regeringssamarbejdet så stærk, at Radikal Ungdom truede med at trække sin støtte til radikal deltagelse i regeringen. Op til folketingsvalget i 1998 indledtes dog et samarbejde med DSU, som resulterede i en fælles valgudtalelse. Frem mod årtusindeskiftet foreslog Radikal Ungdom at afskaffe folkepensionen og erstatte den med tvungne private pensionsopsparinger. Desuden var legalisering af hash og øget boligbeskatning på det politiske program.

Radikal Ungdom var frem til 2013 medlem af den internationale nordiske paraplyorganisation Nordens Liberale og Radikale Ungdom (NLRU), men skiftede d. 15. oktober i dette år til et medlemskab i Nordiska Centerungdommens Förbund (NCF).

Ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 anbefalede Radikal Ungdom et ja.[4]

Formandskaber efter 1994[redigér | redigér wikikode]

Hhv. landsformand og landsnæstformand for Radikal Ungdom siden 1994.

Hovedbestyrelsen[redigér | redigér wikikode]

Hovedbestyrelsen består af Radikal Ungdoms Landsformandskab, organisatoriske ledelse og politiske ledelse, samt Hovedbestyrelsesformandskabet og én repræsentant fra hver af Radikal Ungdoms lokalforeninger. Hovedbestyrelsen består dermed af:

Freja Holm, Formand for Hovedbestyrelsen

Peter Miltersen, Næstformand for Hovedbestyrelsen

Lukas Lunøe, Landsformand

Cornelius Sode, Politisk Landsnæstformand

Caroline Valentiner-Branth, Organisatorisk Landsnæstformand

Laurits Rasmussen, Ordfører for Europæiske Forhold

Mahmoud Mansour, Ordfører for Integration og Udlændinge

Jakob Robsøe, Ordfører for Kultur, Ret og Etik

Baltazar Dydensborg, Ordfører for Økonomi og Erhverv

Andreas Lohmann, Ordfører for Uddannelse

Nikolaj K. Carstens, Ordfører for Internationale Forhold

Maria Mejse Mortensen, Ordfører for Klima og Miljø

Mette Kildegaard, Ordfører for Social og Sundhed

Kasper Langelund, Medlem af Forretningsudvalget med ansvar for Internationale forhold

Jesper de Linde, Medlem af Forretningsudvalget med ansvar for Lokalforeninger

Jonathan Desombre, Medlem af Forretningsudvalget med ansvar for Medlemsudvikling

Daniel Tidemann, Medlem af Forretningsudvalget med ansvar for Kommunikation og Kampagne

Magnus Ulf Jørgensen, Landskasserer

Magnus Ulf Jørgensen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Amager Radikale Ungdom

Julie Wessman Eir, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom København

Katrine Milde, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Nordsjælland

Shkelqim Gashi, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Århus Radikale Ungdom

Nikolaj Kjelgaard Carstens, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn

Valdemar Klinken, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Sydkysten

Rikke Udengaard, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Østjylland

Maria Georgi Sloth, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Lillebæltsaksen

Mahmoud Mansour, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Vejle

Emma Fink Andreasen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Sønderjylland

Emilie Ida Gustafsson Rasmussen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Roskilde

Vælges løbende, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Sydvest

Jonathan Desomre, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Aalborg Radikale Ungdom

Simon Miltersen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Viborg-Silkeborg

Lasse Pagh, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Herning Radikal Ungdom

Rikke-Marie Jørgensen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Hobro-Randers

Astrid Risager, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Ballerup-Egedal-Egnen

Mostafa Mohammedi, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Odense

Anders Holm Madsen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Sydfyn

Lokalforeninger[redigér | redigér wikikode]

Radikal Ungdom har 22 lokalforeninger over det meste af landet (pr. november 2018).

Lokalforeningerne er:

  • Amager, med formanden Jacob de Maily
  • Aalborg, med formanden Jakob Robsøe
  • Ballerup-Egedal-Egnen, med formanden William Viksø-Nielsen
  • Bornholm, med formanden Mads Bager
  • Herning, med formanden Julie Krogh
  • Kronjylland, med formanden Rikke-Marie Jørgensen
  • København, med formanden Caroline Breinholt
  • Københavns Vestegn, har midlertidigt ingen formand
  • Lillebæltaksen, med formanden Mikkel Due
  • Nordkøbenhavn, med formanden Katinka Langdahl-Frederiksen
  • Nordsjælland, med formanden Mikkel Westh Jepsen
  • Næstved, med formanden Ulrikke Møhl
  • Odense, med formanden Severin Bentsen
  • Roskilde, med formanden Lea Holmbom
  • Sydfyn, med formanden William Kehling
  • Sydkysten, med formanden Valdemar Klinken
  • Syd-Vest, med formanden Bjarke Slater
  • Sønderjylland, med formanden Emma Fink Andresen
  • Vejle, med formanden Sarah Leonora Krockert
  • Viborg-Silkeborg, med formanden Christian Hougaard-Enevoldsen
  • Østjylland, med formanden Sofie Høgh Olsen
  • Århus, med formanden Oliver Bloch Musoke

Se den mest opdaterede liste på www.radikalungdom.dk/lokalforeninger

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Driftstilskud - politiske ungdomsorganisationer 1994-2018. Hentet fra DUFs hjemmeside 4. januar 2019.
  2. ^ a b Radikal Ungdom får ny formand. Hentet fra altinget.dk 12. september 2019.
  3. ^ Hvorfor Radikal Ungdom af 1994? – omkring tipsmiddelsagen
  4. ^ Retsforbeholdskampagnen er i gang! Radikal Ungdom
Formænd for Radikal Ungdom
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Radikal_Ungdom&oldid=10057580"