Radikal Ungdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Koordinater: 55°40′23.86″N 12°34′29.19″Ø / 55.6732944°N 12.5747750°Ø / 55.6732944; 12.5747750

Radikal Ungdom
RU
 
Formand Sigrid Friis Proschowsky
Næstformand Politisk næstformand Alexander Bjørn Jensen, organisatorisk næstformand Freja Fokdal
 
Grundlagt 1994
Hovedkontor Bergthorasgade 15,
2300 København S
Antal medlemmer 1006 (2017 ifølge DUF)[1]
Moderparti Radikale Venstre
 
Politisk ideologi Socialliberalisme
Politisk placering Centrum
 
Website radikalungdom.dk
 
(1) Kilde Dansk Ungdoms Fællesråd 2009
 

Radikal Ungdom, forkortes RU, er Radikale Venstres officielle ungdomsorganisation. Radikal Ungdom bygger på socialliberalismen og et humanistisk grundlag. Organisationens landsformand er Sigrid Friis Proschowsky, politisk næstformand er Alexander Bjørn Jensen og organisatorisk næstformand er Freja Fokdal. De blev alle valgt på landsmødet i 2017.

Den nuværende organisation blev stiftet den 30. april 1994 under navnet Radikal Ungdom af 1994, efter at den tidligere ungdomsorganisation Radikal Ungdom blev opløst på grund af den såkaldte tipsmiddelsag. Organisationen bar navnet Radikal Ungdom af 1994, indtil navnet blev ændret tilbage til Radikal Ungdom på organisationens landsmøde 2015.

Radikal Ungdom er medlem af tre internationale liberale og radikale paraplyorganisationer: Nordiska Centerungdommens Förbund (NCF), European Liberal Youth (LYMEC) sammen med Venstres Ungdom, og International Federation of Liberal and Radical Youth (IFRLY).

Radikal Ungdom før 1994[redigér | redigér wikikode]

Radikal Ungdom blev oprettet som Københavns radikale Ungdomsklub i 1904 og blev først landsdækkende i 1911. Først som Den radikale Ungdoms Forbund, senere som Radikal Ungdoms Landsforbund (RUL). På det stiftende landsmøde i Randers den 13.-14. maj 1911 blev det besluttet, at Radikal Ungdom skulle arbejde i principiel tilslutning til Odense-programmet, som Radikale Venstre havde vedtaget i 1905. (Læs programmet på Wikisource.) Initiativtager var formanden for Københavns radikale Ungdomsklub cand.mag. Anders Hansen. Bland medlemmerne af det første forretningsudvalg var journalist Niels Hasager fra Fyns Venstreblad og fra 1912 den unge student Bertel Dahlgaard.

Radikal Ungdom samarbejdede tæt med andre landes socialliberale ungdomsorganisationer. Således organiserede Hermod Lannung en europæisk ungdomskonference for fred, forsoning og Folkeforbundet i København i 1921. Efter 2. verdenskrig er dele af samarbejdet sket gennem NLRU og senere gennem LYMEC og IFLRY.

I 1940 var Radikal Ungdom medstifter af Dansk Ungdoms Samvirke, som senere blev til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

I 1970'erne fulgte organisationen den traditionelle radikale antimilitariske linje, og forholdt sig kritisk overfor den mere borgerlige linje som Hilmar Baunsgaard, statsminister 1968-1971, repræsenterede.

Radikal Ungdom var medstifter af Folkebevægelsen mod EF i 1972 og forlod bevægelsen igen i 1985. Radikal Ungdom anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EF i 1972 og 1986, men anbefalede at stemme ja ved afstemningerne i 1992 og 1993. Støttede Folkebevægelsen mod EF ved valgene til EF-parlamentet i 1979 og 1984. Støttede Radikale Venstre i 1989.

I 1994 blev Radikal Ungdom i lighed med en række andre politiske ungdomsorganisationer fældet i den såkaldte tipsmiddelsag, hvor det blev opdaget, at organisationerne havde haft kunstigt høje medlemstal og dermed havde fået et uberettiget højt tilskud. Sagen betød, at foreningen lukkede – dog kun for kort efter at blive gendannet.

Radikal Ungdom efter 1994[redigér | redigér wikikode]

Efter nogle år med svære økonomiske forhold lykkedes det i 1996 at opnå støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd.[2] I årene efter gendannelsen vajede den liberale fane højt. Moderpartiet var i regering med Socialdemokratiet, men Radikal Ungdom krævede skrappe velfærdsreformer og militær indgriben i det tidligere Jugoslavien. Endvidere krævede Radikal Ungdom skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen.

Synspunkterne vandt ikke meget gehør hos hverken Socialdemokratiet eller Radikale Venstre. Radikal Ungdom fik en del presseeksponering grundet uenigheden med moderpartiet og kritikken af regeringssamarbejdet. Radikal Ungdom indledte et samarbejde med Venstres Ungdom, som også krævede skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen. I perioder var kritikken af SR-regeringssamarbejdet så stærk, at Radikal Ungdom truede med at trække sin støtte til radikal deltagelse i regeringen. Op til folketingsvalget i 1998 indledtes dog et samarbejde med DSU, som resulterede i en fælles valgudtalelse. Frem mod årtusindeskiftet foreslog Radikal Ungdom at afskaffe folkepensionen og erstatte den med tvungne private pensionsopsparinger. Desuden var legalisering af hash og øget boligbeskatning på det politiske program.

Radikal Ungdom var frem til 2013 medlem af den internationale nordiske paraplyorganisation Nordens Liberale og Radikale Ungdom (NLRU), men skiftede d. 15. oktober i dette år til et medlemskab i Nordiska Centerungdommens Förbund (NCF).

Ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 anbefalede Radikal Ungdom et ja.[3]

Formandskaber efter 1994[redigér | redigér wikikode]

Hhv. landsformand og landsnæstformand for Radikal Ungdom siden 1994.

Hovedbestyrelsen[redigér | redigér wikikode]

Hovedbestyrelsen består af Radikal Ungdoms Landsformandskab, organisatoriske ledelse og politiske ledelse, samt Hovedbestyrelsesformandskabet og én repræsentant fra hver af Radikal Ungdoms lokalforeninger. Hovedbestyrelsen består dermed af:

Freja Holm, Formand for Hovedbestyrelsen

Philip Rosenholm, Næstformand for Hovedbestyrelsen

Sigrid Friis Proschowsky, Landsformand

Alexander Bjørn Jensen, Politisk Landsnæstformand

Freja Fokdal, Organisatorisk Landsnæstformand

Peter Miltersen Sørensen, Ordfører for Europæiske Forhold

Magnus Witt, Ordfører for Integration og Udlændinge

Isabel Aackmann, Ordfører for Kultur, Ret og Etik

Lukas Lunøe, Ordfører for Økonomi og Erhverv

Marcus Alexander Christensen, Ordfører for Uddannelse

Jonas Nørup Hall-Andersen, Ordfører for Internationale Forhold

Nadia Gullestrup Christensen, Ordfører for Klima, Energi, Miljø og Infrastruktur

Katrine Kildgaard Nielsen, Ordfører for Social og Sundhed

Sofie Johanna Kuhn, Medlem af Forretningsudvalget med ansvar for Internationale forhold

Jesper de Linde, Medlem af Forretningsudvalget med ansvar for Lokalforeninger

Cornelius Sode, Medlem af Forretningsudvalget med ansvar for Medlemsudvikling

Mikkel Schack, Medlem af Forretningsudvalget med ansvar for Kommunikation og Kampagne

Michael Kjærgaard, Landskasserer

Magnus Ulf Jørgensen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Amager Radikale Ungdom

Julie Wessman Eir, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom København

Katrine Milde, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Nordsjælland

Shkelqim Gashi, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Århus Radikale Ungdom

Nikolaj Kjelgaard Carstens, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn

Valdemar Klinken, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Sydkysten

Rikke Udengaard, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Østjylland

Maria Georgi Sloth, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Lillebæltsaksen

Mahmoud Mansour, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Vejle

Emma Fink Andreasen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Sønderjylland

Emilie Ida Gustafsson Rasmussen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Roskilde

Vælges løbende, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Sydvest

Jonathan Desomre, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Aalborg Radikale Ungdom

Simon Miltersen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Viborg-Silkeborg

Lasse Pagh, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Herning Radikal Ungdom

Rikke-Marie Jørgensen, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Hobro-Randers

Vælges løbende, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Ballerup-Egedalegnen

Mostafa Mohammedi, Hovedbestyrelsesmedlem valgt af Radikal Ungdom Odense

Lokalforeninger[redigér | redigér wikikode]

Radikal Ungdom har 21 lokalforeninger over det meste af landet (pr. november 2018).

Lokalforeningerne er:

  • Amager, med formanden Jacob de Maily
  • Aalborg, med formanden Stinne Bisgaard
  • Ballerup-Egedal-Egnen, med formanden Baltazar Dydensborg
  • Bornholm, med formanden Mads Bager
  • Herning, med formanden Julie Krogh
  • Hobro-Randers, med formanden Rebecca Marie Pedersen
  • København, med formanden Caroline Breinholt
  • Københavns Vestegn, har midlertidigt ingen formand
  • Lillebæltaksen, med formanden Mikkel Due
  • Nordkøbenhavn, med formanden Katinka Langdahl-Frederiksen
  • Nordsjælland, med formanden Mikkel Westh Jepsen
  • Odense, med formanden Severin Bentsen
  • SjællandsAlliancen, med formanden Lea Holmbom
  • Sydfyn, med formanden Alexander Butler
  • Sydkysten, med formanden Valdemar Klinken
  • Syd-Vest, med formanden Bjarke Slater
  • Sønderjylland, med formanden Emma Fink Andresen
  • Vejle, med formanden Adam El-Matari
  • Viborg-Silkeborg, med formanden Christian Hougaard-Enevoldsen
  • Østjylland, med formanden Sofie Høgh Olsen
  • Århus, med formanden Sara Lentz Jørgensen

Se den mest opdaterede liste på www.radikalungdom.dk/lokalforeninger

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Driftstilskud - politiske ungdomsorganisationer 1994-2018. Hentet fra DUFs hjemmeside 4. januar 2019.
  2. ^ Hvorfor Radikal Ungdom af 1994? – omkring tipsmiddelsagen
  3. ^ Retsforbeholdskampagnen er i gang! Radikal Ungdom
  4. ^ Radikal Ungdom får ny formand. Hentet fra altinget.dk 24. august 2017.
Formænd for Radikal Ungdom
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Radikal_Ungdom&oldid=9796256"