Skulptur
Skulptur (fra latin sculptura og sculpere snitte, udskære). Skulptur er en afbildende rumlig kunstnerisk udtryksform, som udføres af en skulptør eller billedhugger. Til skulpturer kan anvendes alle materialer som kan antage form i tre dimensioner. Klassiske materialer: ler, træ, metal, sten, gips og voks. Mere moderne materialer: kunststof, tekstil, glas, sand og is. Eksperimenter er også set med konkrete genstande (readymades/objet trouvé), døde dyr, bygningsmaterialer eller vand, og endelig med inkludering af elementer som tilfældighed, bevægelse og tidsfaktoren.
Grundlæggende kategorier
- Fremtrædelsesformer
En skulptur er det tredimensionale kunstneriske objekt, som kunstneren - med kniv, mejsel , med hænderne, med trykluftbor eller endog kontrollerede eksplosioner - har udformet i de valgte materialer. Der kan også være tale om afstøbninger, hvor der skabes en form, der fyldes med flydende materiale. I visse former for skulptur, især i nyere skulpturer, er anvendt industrimaterialer, eller hurtigt forgængelige materialer. Håndværket kan her spille en mindre rolle i forhold til den umiddelbare fremtrædelsesform af materialet.
Der kan skelnes mellem to hovedformer for skulptur:
- den fritstående skulptur (også kaldet rundskulpturen) såsom statuer, som ikke er tilknyttet nogen anden overflade end soklen. For at undgå det praktiske problem, at en rundskulptur med spinkle ben synker sammen under vægten, støttes benet typisk ved at opbygge en anden genstand, fx en træstub, tæt herved.
- relieffet, der er helt eller delvis fastgjort til en baggrund.
Relief er ofte klassificeret i tre typer: haut- , demi- og bas-relieffer efter graden af værkets fremspring fra væggen. En fjerde type, hul-relief, er begrænset til det gamle Egypten. Relieffer er sædvanligvis udformet med figur grupper og i flere billeder som udgør en fortælling eller et tidsmæssigt forløb på samme måde som tegneserier. Relieffer har således effekter, som er vanskelige at opnå i den runde skulptur. De anvendes både til arkitektonisk skulptur, som er fastgjort til bygninger og til mindre skulpturer udsmykning andre objekter, som i meget keramik, metalarbejder og smykker. Relieffer kan også dekorere steles.
- Fremstillingsteknikker
I den metodologiske teknik skelner man mellem den subtraktive og den additive teknik.
I den subtraktive metode fjerner man materiale fra materialeemnet, en eksisterende blok eller klumper heraf, for eksempel af sten eller træ.
Den additive metode består først og fremmest af modelleringsteknikker, der bruges til at forme eller opbygge værket ved succesivt at lægge materiale på værket.
Teknikker såsom støbning, stansning og formgivning anvender en mellemliggende matrix, som indeholder det rumlige negativ af værket. Disse teknikker er, afhængigt af måden, velegnet til produktion af kopier.
Eksempler på berømte skulpturer
- Den danske landsoldat i Fredericia
- Den lille Havfrue
- Istedløven
- Kolossen på Rhodos
- Nike fra Samothrake
- David / Michelangelo
- Sfinksen i Giza
- Trold, der vejrer kristenblod
- Venus fra Milo
Kendte danske billedhuggere
- Herman Wilhelm Bissen – bl.a. Den danske landsoldat og Istedløven
- Edvard Eriksen – Den lille havfrue
- Niels Hansen Jacobsen – Trold, der vejrer kristenblod
- Harald Isenstein
- Hein Heinsen
- Robert Jacobsen
- Steen Krarup Jensen
- Bjørn Nørgaard – Thors Tårn
- Rudolph Tegner
- Bertel Thorvaldsen – (se Thorvaldsens Museum)
- J.F. Willumsen – Ulvedalene
- Jens Galschiøt – bl.a. Skamstøtten og min indre svinehund
- Ukendt – Solvognen
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |