Snåsa
| Snåsa | |
| Våben | Kort |
|---|---|
|
|
| Fakta om Snåsa | |
| Kommunenummer: | 5041 |
| Fylke: | Trøndelag |
| Kommunesæde: | Snåsa |
| Areal: | 2.328 km² |
| Indbyggere: | 2.021 (1. januar 2023) |
| Politik | |
| Borgmester: | Arnt Einar Bardal (fra 2019) 
|
| Sprog: | Bokmål |
| Websted: | www.Snasa.kommune.no/ |
 Snåsa på Commons
| |
Koordinater: 64°14′45″N 12°22′40″Ø / 64.24583°N 12.37778°Ø
Snåsa (sydsamisk Snåase) er en kommune i Trøndelag fylke i Norge. Den grænser i nord til Overhalla og Grong, i øst til Lierne, i syd til Sverige og Verdal, og i vest til Steinkjer. Højeste punkt er Skjækerhatten der er 1.138 moh.[1]
Snåsa er et hovedområde for sydsamisk sprog, og Norges eneste kommune med sydsamisk som et av sine officielle sprog. Næsten halvdelen af kommunen udgør nationalparken Blåfjella-Skjækerfjella nationalpark. [2] Halvparten af de omkring 2.000 indbyggere bor i kommunecenteret.
[redigér | rediger kildetekst]
Norske stednavne blev iblandt fejltolket af danske skrivere, som nedskrev navnet Snåsa som "Sneaasen". Den egentlige betydning kommer fra norrønt snǫs med betydningen "hvast fremspringende bjerg", [3] nok som henvisning til Bergsåsens karakteristiske profil. Snåsa ligger nær det geografiske midtpunkt i Norge, derfor har bygden fået kaldenavnet "Norges navle". [4]
Snåsingerne snakker nordtrønderdialekt, hvor "jeg" hedder i.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Snåsa er geografisk knyttet til Innherred; Snåsavatnet løber sydvestover gennem Byaelva og Ogna, og løber ud i Trondheimsfjorden ved Steinkjer. Byaelva er kendt som en god lakseelv; [5] men laksen går ikke helt op til Snåsa. [6]
Snåsa er rig på naturresourcer, som udgør grundlaget for beskæftigelse og bosætning. Vigtige erhverv er jord- og skovbrug, rendrift, træbearbejdende industri, stenindustri og tørveindustri. Der er to græsningsområder for rensdyr: Luru og Skjækerfjell. [7]
Flere plantearter har sit nordligste voksested i Snåsa, såsom fruesko.
Bergsåsen har en kalkrig jordbund, og der vokser flere steder den største og flotteste af de nordiske orkidéer; fruesko (Cypripedium Calceolus). Der er påvist yderligere 15 forskellige orkidéarter på Bergsåsen. Snåsas kommunevåben viser denne orkidé forgyldt med blå baggrund. I Snåsa er planten en midsommer-attraktion som kommunens indbyggere er stolte af at kunne vise frem til besøgende. Alt planteliv på Bergsåsen er fredet.
Søer[redigér | rediger kildetekst]
Det er over 2.500 fiskevande i kommunen. Noen av disse er:
Elve[redigér | rediger kildetekst]
Samfund[redigér | rediger kildetekst]
Omtrent halvdelen af indbyggerne bor i kommunecenteret Snåsa, som ligger ved den nordøstlige ende af Snåsavatnet, som er den sjette største sø i Norge. Andre småbyer er Jørstad og Agle.
Både Europavej 6 og Nordlandsbanen går gennem kommunen. Jernbanestationen i Snåsa blev åbnet i 1926, og på samme tid ophørte persontrafikken med dampskib på Snåsavatnet.
Snåsa kommune samarbejder med Grong, Høylandet, Lierne, Namsskogan og Røyrvik kommuner i Indre Namdal Regionråd.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Fra 1837 omfattede Snåsa formandskabsdistrikt også Lierne. Snåsa blev delt og Lierne skilt ud som selvstændig kommune 1. januar 1874. Snåsa havde på dette tidspunkt 2.235 indbyggere.
Seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]
- Saemien Sijte. Den sydsamiske kulturs område strækker sig fra Saltfjellet i nord til Engerdal i syd. Saemien Sijte er centrum for denne kultur. Her ligger et museum med udstillinger af gamle genstande og moderne håndarbejde. Ude er der eksempler på traditionel boligbygning. [8]
- Snåsa kirke er en stenkirke, hvor de ældste dele er fra det 13. århundrede.
- Megard kirkested er tilknyttet en helligkilde viet til kong Olav den hellige. Vand fra kilden skal have haft helbredende virkning.
- Snåsa bygdemuseum ligger i Viosen nær Snåsa centrum.
- Husmandspladsen Sandmoen er fredet og tilrettelagt som museum.
- Bergsåsen naturreservat er en markeret kalkryg som ligger centralt i Snåsa. Der er lavet en natursti i området. Området har flere kulturminder, men er mest kendt for sin store og mangfoldige flora, især de mange orkidéer. [9]
- Blåfjella-Skjækerfjella nationalpark blev etableret i 2004, og inkluderer den tidligere Gressåmoen nationalpark.
- Finsås har botaniske seværdigheder og et skovmuseum.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Snåsa på snl.no
- ^ https://www.nrk.no/trondelag/nest-storst-i-norge-1.133558
- ^ http://kartverket.no/Documents/Om%20Kartverket/Fylkeskartkontorene/Oslo/Fagomr%C3%A5der/Matrikkel/Stedsnavn-Stedsnavntjenesten_adressekurs.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ https://www.nettavisen.no/nyheter/innenriks/norges-navle-er-funnet/727670.html
- ^ https://lokalhistoriewiki.no/Byaelva
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. februar 2019. Hentet 25. februar 2019.
- ^ "Samisk teaterforestilling | Visit Snåsa!". Arkiveret fra originalen 19. januar 2014. Hentet 15. maj 2015.
- ^ http://www.snasa.no/saemien-sijte/?category-origin=0 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. november 2013. Hentet 15. maj 2015.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Turistinformation fra Snåsa kommune Arkiveret 8. februar 2009 hos Wayback Machine
- Snåsa Fjeldstyre Arkiveret 5. marts 2007 hos Wayback Machine
- Kultur i Snåsa på kort fra Kulturnett.no
- Vandreture
 | ||