Helligkilde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Folkeliv ved Kirsten Piils Kilde i slutningen af 1800-tallet.

En helligkilde er en kilde, hvis vand i folketroen antoges at have helbredende virkning, når man drak det eller badede i det.

Folketro[redigér | redigér wikikode]

Troen på helligkilder går tilbage til hedensk tid i både Grækenland og Italien, og i Norden er kildedyrkelse kendt i hvert fald siden bronzealderen. Under kristendommen blev kilderne indviet, som regel til bestemte helgener - i Holbæk Amt fandt man Skt. Laurentii Kilde, Skt. Lauritz, Skt. Søren ved Holmstrup Kirke syd for Jyderup, Skt. Johannes, Skt. Poul, Skt. Gunnild og Skt. Karen. Der fandtes helligkilder i næsten alle sogne i Danmark, men nogle regnedes for kraftigere end andre; især hvis kilden sprang på en gold skrænt, med ved sit væld fik græsset til at vokse frodigt i sine nærmeste omgivelser. Flere kilder kan være regnet for hellige, fordi de lå i nærheden af et hov, som senere er blevet til en kristen kirke. Mange af de gamle landsbykirker ligger på det hedenske helligsteds plads, og der hørte der ofte en offerkilde til. [1]

Der var også bestemte tidspunkter, hvor kraften ansås for stærkest, ofte sankthansaften (23. juni) eller på den lokale helgens navnedag. Kildebesøg valborgsaften (30. april) kendes i Danmark kun fra jyske egne, især egnen mellem Århus og Randers. [2] (Valborgs- og sankthansaften falder sammen med ældgamle, hedenske forårs- og midsommerfester.) Omkring disse tidspunkter udviklede den store tilstrømning af mennesker sig til regulære kildemarkeder, der blev en fast tilbagevendende tradition.

Fra en del kilder kendes den såkaldte kildepyntning, der med baggrund i hedensk skik bestod i, at man sankthansaften rensede kilden og udsmykkede den med grønne grene eller opførte en særlig kildehytte af løv. Indtagelse og afhentning af vand fra helligkilden var i lighed med de tilbagevende festligheder forbundet med særlige traditioner og skikke. Blandt andet var det udbredt at bringe et symbolsk offer ved at kaste en mønt i kilden. Det var almindelig tro, at man ved kildebesøget skulle benytte en ny, ubrugt potte til at øse vand op af kilden med. Når dette var besørget, kastede man potten på jorden i eller tæt ved kilden; helst skulle den gå itu. Derfor lå der læssevis af potteskår omkring kilderne, og pottehandlerne havde rivende afsætning ved kildemarkederne. I Holmbæk Amt var Hjembæk og Holmstrup meget ansete kildemarkeder, og deltagere og handelsfolk kom langvejsfra. Især øjensygdomme blev ofte helbredt ved vaskning i en hellig kilde. [3]

Efter reformationen[redigér | redigér wikikode]

Ved reformationens indførelse i 1537 begyndte en vanskelig tid for de hellige kilder, da kildebesøg ansås for "papistisk afguderi"; men lige fra kongen til den fattigste almue fortsatte man ufortrødent med at besøge kilderne. De praktiske lutheranske præster fik opsat en kildeblok [4] ved mange af kilderne, hvori besøgende kunne putte penge, som derefter kom sognets fattige til gode. [5]

Skt. Laurentii Kilde i haven bag præstegården i Ulstrup trak førhen mange syge til Røsnæs. I 1847 blev den malet af J.Th. Lundbye. [6]

Jomfruens Kilde i Tuse Herred, Mørkøv Sogn beskrives i 1926 som en stensat brønd ca 8 meter nord for vejen mellem Kildegård og Tvede. I 1910 var den helt overgroet. Sagnet forlød, at kilden sprang frem på en adelig jomfrus grav. Hun var blevet myrdet, og det rødlige mos, der voksede på graven, var angiveligt farvet af hendes blod. Frem til 1850 stod der et trækors på vejskråningen til minde om drabet. [5]

Helene-kilden har navn efter en hellig svensk kvinde, der blev dræbt og kastet i havet. Hun drev i land på Sjælland, hvor hun blev båret i land, og en kilde sprang frem, hvor hun blev lagt. [7]

Skt. Karens Kilde findes imellem Nykøbing Sjælland og Egebjerg i Kildehusene ud for Annebjerggårds Skov mellem Landevejen og Isefjorden. I 1912 var kilden en stensat brønd. [8]

Skt. Folmers kilde ved Alslev er opkaldt efter en ukendt dansk helgen, som blev fejret 20. juli. Ved den årlige fest bragte man gaver og penge. Kildevandet hjalp mod hidsighed, indre hævelser og dårlige øjne; men da en bonde engang stjal pengene, tabte kilden sin kraft. [9]

Hellig Kors kilde eller Korskilden ved Kongsdal i Enghaven nær Kildegården på Ulkestrup Mark, er nu en brønd, men et sagn for fra 1664 fortalte, at en svagsynet, adelig jomfru i drømme så en skøn yngling, der bad hende om at opsøge kilden og vaske sig i dens vand; så ville hun blive helbredt. Sådan gik det også, og til minde herom blev tre jernkors sat op ved kilden. Mange år senere ville en abbed fra Antvorskov Kloster have korsene flyttet til en klosterkirke. Hans tjenere turde ikke røre dem, så det måtte han selv, men brækkede halsen i forsøget. Tjenerne rev så korsene op og flyttede dem til en kirke, selv om almuen fortsatte med at bruge stedet til gudstjeneste. Et andet sagn knytter Christian 4. til korsene. Da han som ung var på besøg hos Frederik ReedtzTygestrup, hørte han om korsene, der ikke kunne flyttes. Kongen rettede et slag med sit sværd mod det ene kors; men sværdet, der ellers havde tilhørt de fire foregående konger, sprang itu. Christian 4. blev vred og fik korsene væltet; men dagen efter stod de alle på plads igen. Dette sidste sagn glemmer, at korsene angiveligt skulle være flyttet til en kirke. I Resens danske atlas står der, at en spotter vaskede sin hests syge øje i Korskilden. Hestens syge øje blev helbredt, mens det andet øje blev blindt. I 1664 blev der holdt kirkemarked 23. oktober på Skt. Sørens dag. I 1838 var der kildemarked til sankthans, og i 1907 var mange mødt frem til Undløse kildemarked. Det var til Korskilden, at Valdemar Rørdam skrev: [10]

Mellem præstelundens popler
under svaleurt og nælder
høres, underlig beklemt,
lyden af et vand, der bobler,
af et væld, der halvkvalt vælder
evigt – bedrøvet – gemt og glemt.

Skt. Sørens kilde og dens mindesten over helgenen ligger i dag fredeligt til lige ved Holmstrup Kirke i Skippinge Herred, Holmstrup Sogn. Kilden sagdes at være opstået, da en munk fra Antvorskov Kloster på hjemrejse fra det hellige land, faldt i søvn på marken af træthed og tørst. Da han vågnede, sprang kilden frem, og var måske årsag til, at Holmstrup Kirke blev rejst lige ved i 1492 (måske det sidste danske kirkebyggeri før reformationen). Ved Skt. Sørens Kilde var der fire årlige kildemarkeder, hvoraf to blev hodlt 23. juni og 23. oktober. Da gik det vildt for sig med "stor synd med overflødig drik og anden uskikelighed". 10. oktober 1552 skrev Christian 3. derfor til stiftslensmand Hans Barnekow, at han skulle tage til Holmstrup og hente ud af kirken, hvad han fandt af billeder og andet afguderi, som folk bad bønner og ofrede gæs, lam og høns til. I 1568 blev Skt. Sørens kildemarked flyttet til Kalundborg. I Holmstrup Kirke sagdes der at opbevares nogle af Skt. Sørens relikvier, deriblandt et led af en av hans fingre, som fik Peder Palladius til at skælde ud over "døde Søffren i Holmstrop". Disse relikvier mentes dog at være stjålet fra kirken af en from katolik. Om kildemarkedet oplystes, at Skt. Sørens marked holdtes i "Callundborg i October Maaned". I 1848 var der stadig godt vand i Skt. Sørens Kilde; men man mente, den havde tabt sin helbredelseskraft, efter at en mand vaskede sin hests dårlige øje i kilden, så det blev helbredt. [11]

I årene 1976-83 blev de danske helligkilder kortlagt af forfatteren Siegfred Svane (1908-92), der ved selvsyn lokaliserede i alt 720, og i mange tilfælde også tog vandprøver, der dog ikke afslørede noget usædvanligt ved vandkvaliteten. [12]

I 2000-tallet er Svaneke det eneste sted i Danmark, hvor man kan se en kildefest; den holdes hvert år til sankthans. Den oprindelige kilde i Svaneke lå nedenfor klippevæggen ved Vigehavn; men efter en stormflod i 1872 forsvandt den, hvorefter svanekeboerne lavede en kunstig kilde i form af en træbalje, som blev gravet ned i gruset. På Bornholm var der flere helligkilder. De bedst kendte er i dag Koldekilde ved Christianshøj i Almindingen [13] og kilden ved Helligdomsklipperne ved , genskabt i forbindelse med Kunstmuseet. [14]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://tornved-lokalhistoriske-forening.dk/Kilder.html (s. 1)
  2. ^ http://tornved-lokalhistoriske-forening.dk/Kilder.html (s. 2)
  3. ^ http://tornved-lokalhistoriske-forening.dk/Kilder.html (s. 3)
  4. ^ kildeblok — ODS
  5. ^ a b http://tornved-lokalhistoriske-forening.dk/Kilder.html (s. 4)
  6. ^ J. Th. Lundbye
  7. ^ Skt. Helene Kilde og Grav, Sagnet om Sankt Helene - 1001 fortællinger om Danmark
  8. ^ Sct. Karens Kilde - OdsWiki
  9. ^ Skt. Folmers Kilde | Coast Alive
  10. ^ http://tornved-lokalhistoriske-forening.dk/Kilder.html (s. 5-6)
  11. ^ http://tornved-lokalhistoriske-forening.dk/Kilder.html (s. 7-8)
  12. ^ helligkilde | Gyldendal - Den Store Danske
  13. ^ 367 ture | 250. Rokkestenene
  14. ^ Byforeningen Svanekes Venner

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

  • 100 danske Helligkilder og deres historie i korte træk af Siegfred Svane, Lademann, 1979. ISBN 87-15-07395-5