Kvalificeret flertal: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Tag: 2017-kilderedigering
ingen fast størrelse på billeder
Linje 2: Linje 2:


==Historie==
==Historie==
[[Billede:Maccari-Cicero.jpg|thumb|300px|Den [[romerske republik]] var det første kendte samfund i historien som anvendte kvalificeret flertal.]]
[[Billede:Maccari-Cicero.jpg|thumb|Den [[romerske republik]] var det første kendte samfund i historien som anvendte kvalificeret flertal.]]
Det første kendte brug af kvalificeret flertal var i år [[122 f.Kr.|122]]/[[123 f.Kr.]] i [[antikkens Rom]].{{sfn|Schwartzberg|2013|p=44}} Dokumentet ''[[Lex Acilia repetundarum]]'', som fastslog retningslinjerne for visse romerske retssager, erklærede at to tredjedele af [[nævning]]ene ved en sag kunne anmode om at få den sidste tredjedel fjernet fra sagen hvis den nægtede at afgive stemme i forbindelse med sagens afgørelse.{{sfn|Johnson|Coleman-Norton|Bourne|1961|p=42}}
Det første kendte brug af kvalificeret flertal var i år [[122 f.Kr.|122]]/[[123 f.Kr.]] i [[antikkens Rom]].{{sfn|Schwartzberg|2013|p=44}} Dokumentet ''[[Lex Acilia repetundarum]]'', som fastslog retningslinjerne for visse romerske retssager, erklærede at to tredjedele af [[nævning]]ene ved en sag kunne anmode om at få den sidste tredjedel fjernet fra sagen hvis den nægtede at afgive stemme i forbindelse med sagens afgørelse.{{sfn|Johnson|Coleman-Norton|Bourne|1961|p=42}}


Linje 19: Linje 19:


===USA===
===USA===
[[Fil:Andew Johnson impeachment trial.jpg|thumb|300px|Illustration af Præsident [[Andrew Johnson]]s rigsretssag. Tegnet af [[Theodore R. Davis]]]]
[[Fil:Andew Johnson impeachment trial.jpg|thumb|Illustration af Præsident [[Andrew Johnson]]s rigsretssag. Tegnet af [[Theodore R. Davis]]]]
====Føderalt niveau====
====Føderalt niveau====
[[USA's forfatning]] kræver et kvalificeret flertal i flere forskellige situationer:
[[USA's forfatning]] kræver et kvalificeret flertal i flere forskellige situationer:

Versionen fra 4. mar. 2017, 18:41

Kvalificeret flertal er et begreb, der anvendes ved valghandlinger, når der til vedtagelse af en beslutning kræves tiltræden af mere end blot flertallet af de afgivne stemmer der normalt kræves ved majoritetafstemning. Et krav om kvalificeret flertal kan eksempelvis bestå i krav om, at der til vedtagelse af en beslutning kræves tiltræden af 2/3 af de afgivne stemmer.

Historie

Den romerske republik var det første kendte samfund i historien som anvendte kvalificeret flertal.

Det første kendte brug af kvalificeret flertal var i år 122/123 f.Kr. i antikkens Rom.[1] Dokumentet Lex Acilia repetundarum, som fastslog retningslinjerne for visse romerske retssager, erklærede at to tredjedele af nævningene ved en sag kunne anmode om at få den sidste tredjedel fjernet fra sagen hvis den nægtede at afgive stemme i forbindelse med sagens afgørelse.[2]

På det tredje Laterankoncil i 1179 indførte Pave Alexander 3. et krav om at fremtidige paver kun kunne vælges med et kvalificeret flertal på to tredjedele.[3] Pave Johannes Paul 2. indførte en undtagelse i 1996 som bestemte at paven kunne vælges ved simpelt flertal som en sidste udvej hvis to tredjedele ikke kunne blive enige.[4] Undtagelsen blev dog tilbagerullet af Pave Benedikt 16. i 2007.[5]

Almindelige former for kvalificeret flertal

I en normal majoritetsafstemning er det kun nødvendigt at få over halvdelen af stemmerne. Et kvalificeret flertal kræver en andel af stemmerne som oversiger de 50% krævet ved en normal majoritetsafstemning.[6] Der er ingen standard for hvor stor en andel af stemmerne man skal have for at få et kvalificeret flertal, men det er typisk to tredjedele[7][8], tre fjerdedele[7] eller tre femtedele[7][9].

Eksempler på anvendelse af kvalificeret flertal

Danmark

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Paragraf §20 i Danmarks Riges Grundlov kræver, at lovgivning som vil resultere i suverænitetsafgivelse (f.eks. til Den Europæiske Union eller de Forenede Nationer) kun kan gennemføres i Folketinget hvis den opnår et flertal på fem sjettedele (150 ud af 179 pladser).[10] Hvis der kun kan opnås et simpelt flertal, og regeringen vælger ikke at droppe forslaget, skal det sendes til folkeafstemning.[10][11]

Den Europæiske Union

I EU foregår afstemninger i ministerrådet efter regler om kvalificeret flertal, bl.a. når der er tale om vedtagelse af direktiver. [12]

USA

Illustration af Præsident Andrew Johnsons rigsretssag. Tegnet af Theodore R. Davis

Føderalt niveau

USA's forfatning kræver et kvalificeret flertal i flere forskellige situationer:

  • Fremlæggelse af nye forfatningstillæg kræver opbakning fra to tredjedele af de to kamre i Kongressen (Repræsentanternes Hus & Senatet) eller at to tredjedele af staterne anmoder om et konvent hvor forslag til forfatningstillæg kan fremlægges.[8] Foreslåede forfatningstillæg skal ratificeres af tre fjerdedele af staterne før de er gældende lovgivning.[8]
  • Lovforslag behøver kun et simpelt flertal for at blive godkendt i Kongressen, men præsidenten kan nedlægge et veto mod loven og sende den tilbage med en begrundelse.[13] Hvis begge kamre godkender lovforslaget med et kvalificeret flertal på to tredjedele overtrumfer det præsidentens veto og bliver lov alligevel.[14]
  • Traktater ratificeres såfremt de får opbakning fra to tredjedele af Senatet.[15]
  • Repræsentanternes hus kan, med et simpelt flertal, sigte føderale tjenestefolk (herunder præsidenten, vicepræsidenten og dommere ved de føderale domstole) for visse forbrydelser[a] med henblik på at fjerne dem fra deres stilling (Engelsk: impeachment).[b][16] Lykkedes det at opnå et simpelt flertal sendes sigtelsen videre til Senatet som afholder en rigsretssag mod den sigtede.[17] To tredjedele af de tilstedeværende Senatorer skal være enige før at den sigtede kan kendes skyldig.[18]
  • Stk. 4 af det 25. forfatningstillæg giver vicepræsidenten og et flertal af præsidentens kabinet mulighed for at erklære præsidenten ude af stand til at varetage sine opgaver som præsident[c], hvorefter vicepræsidenten bliver fungerende præsident.[19] Hvis præsidenten erklærer at han er i stand til at varetage sine opgaver, men vicepræsidenten og kabinettet står ved deres erklæring, skal Kongressen mødes inden for 21 dage og vurdere hvorvidt præsidenten kan varetage sine opgaver eller ej.[19] Hvis to tredjedele af begge kamre mener at præsidenten ikke kan varetage sine opgaver fortsætter vicepræsidenten som fungerende præsident.[19] Opnås der ikke et kvalificeret flertal på to tredjedele vender præsidenten tilbage til magten.[19]

Foreninger, selskaber og andre ikke-statslige organisationer

Mange foreninger og lignende organisationer har vedtægter som kræver et kvalificeret flertal (3/5, 2/3 og 3/4) for at ændre organisationens vedtægter eller opløsning af organisationen.[20]

Noter

  1. ^ Artikel 2, stk. 4 i USAs forfatning definerer forræderi, bestikkelse, eller andre grove forbrydelser og forseelser som gyldige grunde til at rejse sigtelse.[16] Ordene grove forbrydelser og forseelser (Engelsk: high crimes and misdemeanors) er et artefakt fra britisk lov og det har aldrig rigtigt været klart hvilke forbrydelser som berettiger denne beskrivelse.[17]
  2. ^ Impeachment er altså kun en sigtelse med henblik på at fjerne personen fra deres stilling (f.eks. som præsident eller dommer), kriminelle sanktioner som f.eks. bøder eller fængsel skal behandles i det normale retssystem.[17]
  3. ^ Den engelske tekst definerer det som unable to discharge the powers and duties of his office.[19]

Referencer

  1. ^ Schwartzberg 2013, s. 44.
  2. ^ Johnson, Coleman-Norton & Bourne 1961, s. 42.
  3. ^ Schwartzberg 2013, s. 51, 58-59.
  4. ^ Johannes Paul II 1996, s. 32-33.
  5. ^ "Pope alters voting for successor" [Paven ændrer procedure for valget af efterfølger]. BBC News (engelsk). BBC. 26. juni 2007. Arkiveret fra originalen 20. september 2016. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp); Ukendt parameter |trans_title= ignoreret (|trans-title= foreslået) (hjælp)
  6. ^ Wulff, Carsten. "kvalificeret flertal". Den Store Danske. Gyldendal. Arkiveret fra originalen 15. november 2016. Hentet 15. november 2016. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  7. ^ a b c Waisanen, Bert (2010). "State Tax and Expenditure Limits—2010". National Conference of State Legislatures. Arkiveret fra originalen 29. juli 2016.
  8. ^ a b c Farrar 1872, s. 17.
  9. ^ "Charter of the United Nations" [De Forenede Nationers Forfatning]. Wikisource (engelsk). Forenede Nationer. 1945. Arkiveret fra originalen 9. november 2016. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp); Ukendt parameter |trans_title= ignoreret (|trans-title= foreslået) (hjælp)
  10. ^ a b Pedersen & Christensen 2015, s. 27-28.
  11. ^ EU oplysningen om danske folkeafstemninger
  12. ^ EU-oplysningen
  13. ^ Farrar 1872, s. 5.
  14. ^ Farrar 1872, s. 6.
  15. ^ Farrar 1872, s. 12.
  16. ^ a b Farrar 1872, s. 13.
  17. ^ a b c "Impeachment". History, Art & Archives (engelsk). US House of Representatives. Arkiveret fra originalen 9. februar 2017. Hentet 3. marts 2017. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  18. ^ Farrar 1872, s. 3.
  19. ^ a b c d e Legal Information Institute. "25th Amendment" [25. forfatningstillæg]. U.S. Constitution (engelsk). Cornell University Law School. Arkiveret fra originalen 27. februar 2017. Hentet 4. marts 2017. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp); Ukendt parameter |trans_title= ignoreret (|trans-title= foreslået) (hjælp)
  20. ^ Kobbernagel, Jan; Sveistrup, Poul (1961). "Om afstemningsmetoder ved kollektive beslutninger" (PDF). Erhvervsøkonomisk Tidsskrift. 25: s. 135-136. Hentet 2016-11-14.

Litteraturliste

Eksterne henvisninger