Rådet for Den Europæiske Union

Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.

Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller Rådet er det lovgivende organ i EU, som består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område.

I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.

Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.

Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.

Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.

EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer blevet oprettet for vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at samtykke fra både Rådet og Parlamentet skal udfyldes, før en lov kan vedtages.

Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer er lovgivningen er godkendt. Hvis det ikke så det vedtager en "fælles holdning", og har anført, at nye version til Europa-Parlamentet. Ved andenbehandlingen, at Parlamentet, hvis godkender den tekst eller ikke handler, er den vedtagne tekst, ellers kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist ud til højre med et absolut flertal af medlemmerne. Hvis Rådet endnu ikke godkender Parlamentets holdning, så teksten er taget til en "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal medlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, er det stadig skal godkendes af både Rådet og Parlamentet eller forslaget er opgivet.

De få andre områder, der opererer de særlige lovgivningsprocedurer er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder: såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder, beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren anvendes også afhænger af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed. Så er der direktiver, som binder medlemmerne til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette gennem deres egne love og dermed have plads til at manøvrere i at træffe afgørelse om dem. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.

Stemmesystem[redigér | redigér wikikode]

Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.

For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:

50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
74% af de stemmeberettigede vægte
62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)

Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).

Land	Befolkningstal	Stemmer
Tyskland	7007817575950000000♠81.757.595	29
Frankrig	7007647094800000000♠64.709.480	29
Italien	7007603973530000000♠60.397.353	29
Spanien	7007460871700000000♠46.087.170	27
Polen	7007381638950000000♠38.163.895	27
Rumænien	7007214661740000000♠21.466.174	14
Holland	7007165768000000000♠16.576.800	13
Grækenland	7007111251790000000♠11.125.179	12
Belgien	7007108275190000000♠10.827.519	12
Portugal	7007106368880000000♠10.636.888	12
Tjekkiet	7007105123970000000♠10.512.397	12
Ungarn	7007100136280000000♠10.013.628	12
Sverige	7006934789900000000♠9.347.899	10
Østrig	7006837293000000000♠8.372.930	10
Bulgarien	7006757675100000000♠7.576.751	10
Danmark	7006554708800000000♠5.547.088	7
Slovakiet	7006542405700000000♠5.424.057	7
Finland	7006535047500000000♠5.350.475	7
Irland	7006445087800000000♠4.450.878	7
Litauen	7006332922700000000♠3.329.227	7
Letland	7006224896100000000♠2.248.961	4
Slovenien	7006205411900000000♠2.054.119	4
Estland	7006134027400000000♠1.340.274	4
Cypern	7005801851000000000♠801.851	4
Luxembourg	7005502207000000000♠502.207	4
Malta	7005416333000000000♠416.333	3

Formandskabets rotation[redigér | redigér wikikode]

Periode		Trio	Formand	Hjemmeside
1958	Jan–Jun		Belgien
1958	Jul–Dec		Vesttyskland
1959	Jan–Jun		Frankrig
1959	Jul–Dec		Italien
1960	Jan–Jun		Luxembourg
1960	Jul–Dec		Holland
1961	Jan–Jun		Belgien
1961	Jul–Dec		Vesttyskland
1962	Jan–Jun		Frankrig
1962	Jul–Dec		Italien
1963	Jan–Jun		Luxembourg
1963	Jul–Dec		Holland
1964	Jan–Jun		Belgien
1964	Jul–Dec		Vesttyskland
1965	Jan–Jun		Frankrig
1965	Jul–Dec		Italien
1966	Jan–Jun		Luxembourg
1966	Jul–Dec		Holland
1967	Jan–Jun		Belgien
1967	Jul–Dec		Vesttyskland
1968	Jan–Jun		Frankrig
1968	Jul–Dec		Italien
1969	Jan–Jun		Luxembourg
1969	Jul–Dec		Holland
1970	Jan–Jun		Belgien
1970	Jul–Dec		Vesttyskland
1971	Jan–Jun		Frankrig
1971	Jul–Dec		Italien
1972	Jan–Jun		Luxembourg
1972	Jul–Dec		Holland
1973	Jan–Jun		Belgien
1973	Jul–Dec		Danmark
1974	Jan–Jun		Vesttyskland
1974	Jul–Dec		Frankrig
1975	Jan–Jun		Irland
1975	Jul–Dec		Italien
1976	Jan–Jun		Luxembourg
1976	Jul–Dec		Holland
1977	Jan–Jun		Storbritannien
1977	Jul–Dec		Belgien
1978	Jan–Jun		Danmark
1978	Jul–Dec		Vesttyskland
1979	Jan–Jun		Frankrig
1979	Jul–Dec		Irland
1980	Jan–Jun		Italien
1980	Jul–Dec		Luxembourg
1981	Jan–Jun		Holland
1981	Jul–Dec		Storbritannien
1982	Jan–Jun		Belgien
1982	Jul–Dec		Danmark
1983	Jan–Jun		Vesttyskland
1983	Jul–Dec		Grækenland
1984	Jan–Jun		Frankrig
1984	Jul–Dec		Irland
1985	Jan–Jun		Italien
1985	Jul–Dec		Luxembourg
1986	Jan–Jun		Holland
1986	Jul–Dec		Storbritannien
1987	Jan–Jun		Belgien
1987	Jul–Dec		Danmark
1988	Jan–Jun		Vesttyskland
1988	Jul–Dec		Grækenland
1989	Jan–Jun		Spanien
1989	Jul–Dec		Frankrig
1990	Jan–Jun	Irland
1990	Jul–Dec	Italien
1991	Jan–Jun	Luxembourg
1991	Jul–Dec	Holland
1992	Jan–Jun	Portugal
1992	Jul–Dec	Storbritannien
1993	Jan–Jun	Danmark
1993	Jul–Dec	Belgien
1994	Jan–Jun	Grækenland
1994	Jul–Dec	Tyskland
1995	Jan–Jun	Frankrig
1995	Jul–Dec	Spanien
1996	Jan–Jun	Italien
1996	Jul–Dec	Irland
1997	Jan–Jun	Holland
1997	Jul–Dec	Luxembourg
1998	Jan–Jun	Storbritannien	presid.fco.gov.uk
1998	Jul–Dec	Østrig	presidency.gv.at
1999	Jan–Jun	Tyskland
1999	Jul–Dec	Finland	presidency.finland.fi
2000	Jan–Jun	Portugal
2000	Jul–Dec	Frankrig
2001	Jan–Jun	Sverige	eu2001.se
2001	Jul–Dec	Belgien	eu2001.be
2002	Jan–Jun	Spanien	ue2002.es
2002	Jul–Dec	Danmark	eu2002.dk
2003	Jan–Jun	Grækenland	eu2003.gr
2003	Jul–Dec	Italien	eu2003.it
2004	Jan–Jun	Irland	eu2004.ie
2004	Jul–Dec	Holland	eu2004.nl
2005	Jan–Jun	Luxembourg	eu2005.lu
2005	Jul–Dec	Storbritannien	eu2005.gov.uk
2006	Jan–Jun	Østrig	eu2006.at
2006	Jul–Dec	Finland¹	eu2006.fi
2007	Jan–Jun	T1	Tyskland	eu2007.de
2007	Jul–Dec		Portugal	eu2007.pt
2008	Jan–Jun		Slovenien	eu2008.si
2008	Jul–Dec	T2	Frankrig	ue2008.fr
2009	Jan–Jun		Tjekkiet	eu2009.cz
2009	Jul–Dec		Sverige	se2009.eu
2010	Jan–Jun	T3	Spanien	eu2010.es eutrio.es
2010	Jul–Dec		Belgien	eutrio.be
2011	Jan–Jun		Ungarn	eu2011.hu
2011	Jul–Dec	T4	Polen	pl2011.eu
2012	Jan–Jun		Danmark	eu2012.dk
2012	Jul–Dec		Cypern	cy2012.eu
2013	Jan–Jun	T5	Irland	eu2013.ie^[1]
2013	Jul–Dec		Litauen	eu2013.lt
2014	Jan–Jun		Grækenland	gr2014.eu
2014	Jul–Dec	T6	Italien	italia2014.eu
2015	Jan–Jun		Letland	eu2015.lv
2015	Jul–Dec		Luxembourg	eu2015lu.eu
2016	Jan–Jun	T7	Holland	eu2016.nl
2016	Jul–Dec		Slovakiet	eu2016.sk
2017	Jan–Jun		Malta	eu2017.mt
2017	Jul–Dec	T8	Estland ^{[Note 1]}	eesistumine.ee
2018	Jan–Jun		Bulgarien	eu2018bg.bg
2018	Jul–Dec		Østrig	eu2018.at
2019	Jan–Jun	T9	Rumænien	romania2019.eu
2019	Jul–Dec		Finland	eu2019.fi
2020	Jan–Jun		Kroatien	eu2020.hr
2020	Jul-Dec	T10	Tyskland	eu2020.de
2021	Jan–Jun		Portugal	2021portugal.eu
2021	Jul-Dec		Slovenien	kendes ikke endnu
2022	Jan–Jun	T11	Frankrig	kendes ikke endnu
2022	Jul-Dec		Tjekkiet	kendes ikke endnu
2023	Jan–Jun		Sverige	kendes ikke endnu
2023	Jul-Dec	T12	Spanien	kendes ikke endnu
2024	Jan–Jun		Belgien	kendes ikke endnu
2024	Jul-Dec		Ungarn	kendes ikke endnu
2025	Jan–Jun	T13	Polen	kendes ikke endnu
2025	Jul-Dec		Danmark	kendes ikke endnu
2026	Jan–Jun		Cypern	kendes ikke endnu
2026	Jul-Dec	T14	Irland	kendes ikke endnu
2027	Jan–Jun		Litauen	kendes ikke endnu
2027	Jul-Dec		Grækenland	kendes ikke endnu
2028	Jan–Jun	T15	Italien	kendes ikke endnu
2028	Jul-Dec		Letland	kendes ikke endnu
2029	Jan–Jun		Luxembourg	kendes ikke endnu
2029	Jul-Dec	T16	Holland	kendes ikke endnu
2030	Jan–Jun		Slovakiet	kendes ikke endnu
2030	Jul-Dec		Malta	kendes ikke endnu

NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.

En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.

Generalsekretærer for EU's ministerråd[redigér | redigér wikikode]

Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.

Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:

1952 – 1973: Christian Calmes (1913 – 1995) fra Luxembourg
1973 – 1980: Nicolas Hommel fra Luxembourg
1980 – 1994: Niels Ersbøll (født 1926) fra Danmark
1994 – 1999: Jürgen Trumpf (født 1931) fra Tyskland
1999 – 2009: Javier Solana (født 1942) fra Spanien, også EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
2009 – 2011: Pierre de Boissieu (født 1945) fra Frankrig
2011 – 2015: Uwe Corsepius (født 1960) fra Tyskland
2015 – nu: Jeppe Tranholm-Mikkelsen (født 1962) fra Danmark

Kilder[redigér | redigér wikikode]

^ .ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs

Noter[redigér | redigér wikikode]

^ Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Rådet for Den Europæiske Union – beskrivelse på den fælles hjemmeside for Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rådet for Den Europæiske Union

[1] .ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs

[2] Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.

[1]

[Note 1]