Victor Bendix: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Infoboks
Rmir2 (diskussion | bidrag)
95.108 edits
udvidet en smule
Linje 26: Linje 26:
| signatur =
| signatur =
}}
}}
'''Victor Emanuel Bendix''' (født [[17. maj]] [[1851]] i [[København]], død [[5. januar]] [[1926]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[komponist]], pianist, dirigent, gift med [[Rigmor Stampe Bendix]]. Hans ældre brødre [[Otto Bendix]] og [[Fritz Bendix]] var henholdsvis [[obo]]ist/[[klaver|pianist]] og [[cello|cellist]]. Victor Bendix fik en søn, pianisten [[Victor Schiøler]], med en elskerinde.
'''Victor Emanuel Bendix''' (født [[17. maj]] [[1851]] i [[København]], død [[5. januar]] [[1926]] på [[Frederiksberg]]<ref name="Ab 355"/>) var en dansk [[komponist]], [[pianist]] og [[dirigent]]<ref name="Ab 355"/>, gift med [[Rigmor Stampe Bendix]].<ref name="Ab 355"/> Hans ældre brødre [[Otto Bendix]] og [[Fritz Bendix]] var henholdsvis [[obo]]ist/[[klaver|pianist]] og [[cello|cellist]]. Victor Bendix fik en søn, pianisten [[Victor Schiøler]], med en elskerinde.


Victor Bendix begyndte at komponere allerede som dreng. Han blev uddannet til pianist på [[Det Kgl. Danske Musikkonservatorium]] af blandt andre [[August Winding]] og studerede en kort tid hos [[Franz Liszt]]. Virkede derefter som kordirigent, repetitør ved [[Det kgl. Teater]], klaverlærer og koncertpianist. I [[1882]] fik han [[Det anckerske Legat]] og opholdt sig i længere tid i [[Tyskland]] og [[Rusland]]. Senere var han dirigent ved [[De filharmoniske Koncerter]] [[1897]]-[[1901]], som han selv tog initiativet til, og hvor han bl.a. dirigerede koncertopførelser af to [[Richard Wagner|Wagneroperaer]], [[Siegfried (opera)|Siegfried]] og [[Ragnarok]] Götterdämmerung, og i [[Dansk Koncertforening]] fra [[1907]]-[[1910|10]]. Bendix blev udnævnt til [[titulær professor]] [[1898]]
Victor Bendix fik musikundervisning af sin broder Otto og begyndte at komponere allerede som dreng.<ref name="Ab 355">Abrahamsen, s. 355</ref> Han blev uddannet til pianist på [[Det Kgl. Danske Musikkonservatorium]] af blandt andre Gade, Hartmann, Tofte og [[August Winding]]<ref name="Ab 355"/> og studerede en kort tid hos [[Franz Liszt]].{{km}} Virkede derefter som kordirigent, repetitør ved [[Det kgl. Teater]], klaverlærer og koncertpianist.<ref name="Ab 355"/> I [[1882]] fik han [[Det anckerske Legat]] og opholdt sig i længere tid i [[Tyskland]] og [[Rusland]].<ref name="Ab 355"/> Senere var han dirigent ved [[De filharmoniske Koncerter]] [[1897]]-[[1901]], som han selv tog initiativet til<ref name="Ab 356"/>, og hvor han bl.a. dirigerede koncertopførelser af to [[Richard Wagner|Wagneroperaer]], [[Siegfried (opera)|Siegfried]] og [[Tristan (opera)|Tristan]]<ref name="Ab 356">Abrahamsen, s. 356</ref>, [[Ragnarok]] Götterdämmerung, og i [[Dansk Koncertforening]] fra [[1907]]-[[1910|10]]. Han dirigerede tillige egne værker, herunder tillige i udlandet således i Tyskland i 1903, i England i 1909 og i Finland i 1921.<ref name="Ab 356"/> Bendix blev udnævnt til [[titulær professor]] [[1898]].<ref name="Ab 357"/>

Han var aktiv som pianist gennem hele sit liv og spillede en lang række store kompositioner helt frem til sine sidste leveår. Også på anden måde fastholdt han sin aktive interesse for musiklivet, således var han formand for Solistforeningen 1922—26 og komponerede blandt andet denne Forenings festmarch.<ref name="Ab 357"/>

== Virke som komponist ==
Som komponist skrev han et større antal sange og værker for klaver og orkester, endvidere for kor "Davids 33te Salme" (Op. 7, 1874) og en
klavertrio i A-Dur (Op. 12, 1877, tilegnet Rosenhoff).<ref name="Ab 356"/> Blandt disse værker fremhæves symfonien "Fjeldstigning« (C-Dur, Op. 16, 1882, tilegnet Rigmor Bendix) inspireret af [[Holger Drachmann]]s digt med samme navn, symfonien "Sommerklange fra Sydrusland" (D-Dur, Op. 20, ca. 1887) inspireret af indtryk fra hans rejse i Rusland; den 3. symfoni (A-Mol, Op. 25, skrevet 1892) og den 4. Symfoni (D-Mol, Op. 30, 1905).<ref name="Ab 356"/> For orkester skrev han endvidere suiter, en ouverture og en serenade samt en koncert for klaver og orkester i G-Mol (Op. 17, omarbejdet 1903).<ref name="Ab 356"/> Hans kompositioner for klaver er ellers få, som de mest betydelige nævnes "5 Klavierstücke" (op. 1) med sonate i G-Mol, Op. 26, udg. 1901.<ref name="Ab 356"/>

Hans skrev en række sange dels med danske dels med tyske tekster.<ref name="Ab 356f">Abrahamsen, s. 356f</ref> Disse sange præges af en stærk indføling i teksternes stemning og en beundringsværdig musikalsk diktion.

I hans musik brydes tydeligt gammelt og nyt: hans ældre værker hviler på en klassisk-romantisk og udpræget dansk musikalsk tradition, mens hans senere værker er prægede af stilblandinger fra tiden op mod århundredskiftet, hvor især nyere tyske strømninger påvirkede hans musik. Mange af hans senere værker visse disse træk sideløbende.<ref name="Ab 357">Abrahamsen, s. 357</ref>


== Musikken ==
== Musikken ==
Linje 65: Linje 75:
* [https://rex.kb.dk/F/881X4H6VPU2YAHQMUUL27S5CTT4E37889UUUPAG5T9UP8F1PMB-03703?func=find-b&find_code=WRD&request=Victor+Bendix&adjacent=Y&x=30&y=11 nodemanuskripter i Det kongelige Bibliotek]
* [https://rex.kb.dk/F/881X4H6VPU2YAHQMUUL27S5CTT4E37889UUUPAG5T9UP8F1PMB-03703?func=find-b&find_code=WRD&request=Victor+Bendix&adjacent=Y&x=30&y=11 nodemanuskripter i Det kongelige Bibliotek]


== Kilder m.m. ==
== Noter ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==
* Erik Abrahamsen: "Bendix, Victor Emanuel" (i: ''Dansk biografisk leksikon''; 2. udgave; Bind II København 1933; s. 355-358)
⚫
* [[Gerhardt Lynge]]: ''Danske komponister''; 1917
* Peter E. Nissen, ''Franz Liszt og danske kirkemusikalske forbindelser II: Det Kongelige Teaters kor og Victor Bendix'', Organistbladet, Vol 74/8 (2008), 292-296.
* Peter E. Nissen, ''Franz Liszt og danske kirkemusikalske forbindelser II: Det Kongelige Teaters kor og Victor Bendix'', Organistbladet, Vol 74/8 (2008), 292-296.
* Peter E. Nissen, 'Klaverkonge i Abbatedragt? – Franz Liszts receptions- og virkningshistorie i Danmark 1839-1928'. Universitetsspeciale i musikvidenskab, Københavns Universitet 2005, 185-2005. http://www.freewebsite-service.com/peterenissen/Forskning.php/download.php?download_file=2126047767Klaverkonge i Abbatedragt.pdf
* Peter E. Nissen, 'Klaverkonge i Abbatedragt? – Franz Liszts receptions- og virkningshistorie i Danmark 1839-1928'. Universitetsspeciale i musikvidenskab, Københavns Universitet 2005, 185-2005. http://www.freewebsite-service.com/peterenissen/Forskning.php/download.php?download_file=2126047767Klaverkonge i Abbatedragt.pdf
* ''Dansk biografisk leksikon'' 1979
⚫
* [[Gerhardt Lynge]]: ''Danske komponister'' 1917
* [http://img.kb.dk/ma/instr/bendix-op25.pdf Partituret til den 3. symfoni]
* [http://img.kb.dk/ma/instr/bendix-op25.pdf Partituret til den 3. symfoni]
* [http://www.dvm.nu/hierarchy/periodical/ns/2000/01/?show=data/periodical/ns/2000/ns2000_1_XML/periodical-ns2000_1_09.tkl&type=periodical Anmeldelse på engelsk af indspilning af de 4 symfonier]
* [http://www.dvm.nu/hierarchy/periodical/ns/2000/01/?show=data/periodical/ns/2000/ns2000_1_XML/periodical-ns2000_1_09.tkl&type=periodical Anmeldelse på engelsk af indspilning af de 4 symfonier]
Linje 75: Linje 88:


{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}
{{DK-komponiststub}}


{{FD|1851|1926|Bendix, Victor}}
{{FD|1851|1926|Bendix, Victor}}

Versionen fra 23. jan. 2020, 15:47

Victor Bendix
Personlig information
Født 17. maj 1851 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 5. januar 1926 (74 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Solbjerg Parkkirkegård Rediger på Wikidata
Søskende Otto Bendix,
Fritz Bendix Rediger på Wikidata
Ægtefælle Rigmor Stampe Bendix (fra 1879) Rediger på Wikidata
Barn Victor Schiøler Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Dirigent, komponist, pianist Rediger på Wikidata
Kendte værker Symfoni nr. 4, Symfoni nr. 1, Symfoni nr. 3, Symfoni nr. 2 Rediger på Wikidata
Genre Symfoni Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Victor Emanuel Bendix (født 17. maj 1851 i København, død 5. januar 1926 på Frederiksberg[1]) var en dansk komponist, pianist og dirigent[1], gift med Rigmor Stampe Bendix.[1] Hans ældre brødre Otto Bendix og Fritz Bendix var henholdsvis oboist/pianist og cellist. Victor Bendix fik en søn, pianisten Victor Schiøler, med en elskerinde.

Victor Bendix fik musikundervisning af sin broder Otto og begyndte at komponere allerede som dreng.[1] Han blev uddannet til pianist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium af blandt andre Gade, Hartmann, Tofte og August Winding[1] og studerede en kort tid hos Franz Liszt.[kilde mangler] Virkede derefter som kordirigent, repetitør ved Det kgl. Teater, klaverlærer og koncertpianist.[1] I 1882 fik han Det anckerske Legat og opholdt sig i længere tid i Tyskland og Rusland.[1] Senere var han dirigent ved De filharmoniske Koncerter 1897-1901, som han selv tog initiativet til[2], og hvor han bl.a. dirigerede koncertopførelser af to Wagneroperaer, Siegfried og Tristan[2], Ragnarok Götterdämmerung, og i Dansk Koncertforening fra 1907-10. Han dirigerede tillige egne værker, herunder tillige i udlandet således i Tyskland i 1903, i England i 1909 og i Finland i 1921.[2] Bendix blev udnævnt til titulær professor 1898.[3]

Han var aktiv som pianist gennem hele sit liv og spillede en lang række store kompositioner helt frem til sine sidste leveår. Også på anden måde fastholdt han sin aktive interesse for musiklivet, således var han formand for Solistforeningen 1922—26 og komponerede blandt andet denne Forenings festmarch.[3]

Virke som komponist

Som komponist skrev han et større antal sange og værker for klaver og orkester, endvidere for kor "Davids 33te Salme" (Op. 7, 1874) og en klavertrio i A-Dur (Op. 12, 1877, tilegnet Rosenhoff).[2] Blandt disse værker fremhæves symfonien "Fjeldstigning« (C-Dur, Op. 16, 1882, tilegnet Rigmor Bendix) inspireret af Holger Drachmanns digt med samme navn, symfonien "Sommerklange fra Sydrusland" (D-Dur, Op. 20, ca. 1887) inspireret af indtryk fra hans rejse i Rusland; den 3. symfoni (A-Mol, Op. 25, skrevet 1892) og den 4. Symfoni (D-Mol, Op. 30, 1905).[2] For orkester skrev han endvidere suiter, en ouverture og en serenade samt en koncert for klaver og orkester i G-Mol (Op. 17, omarbejdet 1903).[2] Hans kompositioner for klaver er ellers få, som de mest betydelige nævnes "5 Klavierstücke" (op. 1) med sonate i G-Mol, Op. 26, udg. 1901.[2]

Hans skrev en række sange dels med danske dels med tyske tekster.[4] Disse sange præges af en stærk indføling i teksternes stemning og en beundringsværdig musikalsk diktion.

I hans musik brydes tydeligt gammelt og nyt: hans ældre værker hviler på en klassisk-romantisk og udpræget dansk musikalsk tradition, mens hans senere værker er prægede af stilblandinger fra tiden op mod århundredskiftet, hvor især nyere tyske strømninger påvirkede hans musik. Mange af hans senere værker visse disse træk sideløbende.[3]

Musikken

  • op. 1 5 Klaverstykker
  • op. 2 In kleineren Style (klaver)
  • op. 3 Lieder
  • op. 4 Philinens Lied
  • op. 5 Drei ernste Gesänge (1875)
  • op. 6 Almas sonetter (1874)
  • op. 7 Davids 33. Salme for Kor og Orkester (1874)
  • op. 9 Stimmungsbilder (sange)
  • op. 10 Balletimprovisationer (klaver)
  • op. 11 Nocturne og vals (klaver)
  • op. 12 Klavertrio i A-dur (1877)
  • op. 15 Suite for orkester (1881)
  • op. 16 Symfoni i C-dur (Fjeldstigning 1882)
  • op. 17 Klaverkoncert i g-mol (1884)
  • op. 18 Zehn Lieder (1885)
  • op. 19 Lystspilouverture (1886)
  • op. 20 Symfoni nr. 2 I D-dur (Sommerklange fra Rusland 1888)
  • op. 21 sange af Victor Hugo (1887)
  • op. 22 Album (10 klaverstykker)
  • op. 23 6 danske sange
  • op. 25 Symfoni nr. 3 i a-mol (1895)
  • op. 26 Klaversonate i g-mol (1900)
  • op. 27 Fabler og vers
  • op. 28 Welke Blätter (1903)
  • op. 29 Dansesuite (1903)
  • op. 30 Symfoni nr. 4 i d-mol (1908)
  • op. 31 9 danske sange
  • op. 32 5 deutsche Gesänge 1912
  • op. 33 5 klaverstykker

Noter

  1. ^ a b c d e f g Abrahamsen, s. 355
  2. ^ a b c d e f g Abrahamsen, s. 356
  3. ^ a b c Abrahamsen, s. 357
  4. ^ Abrahamsen, s. 356f

Litteratur

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Victor_Bendix&oldid=10220311"