Blødersagen: Forskelle mellem versioner

Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus. Bløderne anlagde i 1987 et civilt søgsmål ved de danske domstole for at få placeret et erstatningsansvar, og fik fri proces. Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de sagsøgte [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministeriet]] blev kendt erstatningsansvarlige.

 

== Officiel beklagelse, kulancemæssig godtgørelse og erstatningsfond ==

Bløderne fik i 1987 tilkendt en kulancemæssig godtgørelse fra den danske stat på 100.000 kr. som kompensation for den smitte, de havde været udsat for;<ref>Bekendtgørelse nr. 581 af 2. september 1987 [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46373 retsinformation.dk]</ref> den kulancemæssige godtgørelse blev i 1988 forhøjet til 250.000 kr.<ref>Bekendtgørelse nr. 313 af 14. juni 1988 på [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46243 retsinformation.dk]</ref> og i 1992 yderligere forhøjet til 750.000 kr.<ref>Bekendtgørelse nr. 914 af 19. november 1992 på [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46535 retsinformation.dk]</ref> Ligeledes gav [[Folketinget]] en officiel beklagelse i februar 1995.<ref>Dagbladet Information 23. februar 1995</ref> I juni 1995 oprettedes Blødererstatningsfonden med et beløb på 20 mio. kr. til løbende fordeling blandt blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse var blevet konstateret HIV-smittede, samt til efterladte efter disse.<ref>Lov om Blødererstatningsfonden på [https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=46951 retsinformation.dk]</ref>