Statsborgerskab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 2406:E003:1C77:1601:4446:97B6:275B:E2FC (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Jensga (diskussion | bidrag) →Referencer: skiftet stub |
||
Linje 11: | Linje 11: | ||
{{reflist}} |
{{reflist}} |
||
{{ |
{{Jurstub}} |
||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
Versionen fra 24. jun. 2020, 22:19
Statsborgerskab giver en række forskellige rettigheder og forpligtelser under national lovgivning og internationale konventioner. I Danmark kaldes dette dansk indfødsret.
En statsborger eller undersåt (gammel term) er en person, som har et statsborgerskab.[1]
Borgerrettighederne omfatter især valgret, valgbarhed, ret til at opholde sig i landet og beskyttelse mod udlevering til andre lande, samt muligheden for at blive ansat som statstjenestemand. Derudover giver statsborgerskab ret til assistance fra udstationeret diplomatisk repræsentation i udlandet.
Den vigtigste borgerpligt er værnepligten.
Referencer
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- ^ ordnet.dk: Undersåt Citat: "...1.2) egl.: person, der som beboer i et land er undergivet landets regent og har forpligtelser overfor ham; medlem af et statssamfund, m. særlig tanke paa forpligtelserne overfor statsmagten; især: person, der i kraft af at være indfødt ell. have indfødsret er statsborger i et samfund (og har deraf flydende forpligtelser). (ordet Statsborger, der særlig lægger vægt paa de med stillingen forbundne rettigheder, har nu i reglen fortrængt Undersaat i de tilfælde, hvor talen er om moderne, folkestyrede samfund). Kongens Undersaatter . . skulle rette sig efter Kongens Lov, Befalninger og Forordninger..."
Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |