Albrecht af Bayern: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 19. jul. 2020, 05:14

Ikke at forveksle med Albrecht af Bayern (1905–1996).

Albrecht I af Bayern (født 25. juli 1336, død 16. december 1404) var hertug og feudal hersker over grevskaberne Holland, Hainaut og Zeeland i Nederlandene. Derudover besad han en del af den bayerske provins Straubing, hans hertuglinjes apanage og hovedsæde.

Liv og gerning

Albrecht blev født i München som 3. søn af Ludvig IV, hellige romerske kejser,^[1] og dennes anden hustru Margarethe, grevinde af Hainaut og Holland. Albert var en yngre søn med udsigt til en apanage. Han var kun 10 år gammel, da hans far døde og overlod det meste af sin bayerske arv til hans ældste halvbror, Ludvig V af Bayern, hertug af Bayern, men også lidt apanage til de yngre sønner.

Hans ældre bror, Willem V, greve af Holland, havde været i en langvarig kamp med deres mor og fik Holland og Zeeland fra hende i 1354 og Hainaut ved hendes død i 1356. Willem blev støttet af et parti af borgere i byerne. De mødte modstand fra et parti af adelige, der var tilhængere af kejserinde Margarete. Hun havde trukket sig tilbage til fordel for sin søn Willem V, men resultatet var omvæltninger og kaos, som gav anledning til dannelsen af to stridende partier.

Willems sindssyge resulterede i udnævnelsen af den 22-årige Albrecht til guvernør (eller regent eller ruwaard) over sin broders territorier fra 1358. Under Albert gik statsstyrelsen godt, og handelen blev forbedret. Uroen mellem de to politiske partier, Hoeks ("kroge") og Kabeljauws ("torsk"), kunne med nød og næppe holdes nede. Willem levede yderligere 30 år. Albrecht fulgte ham ikke formelt før hans død i 1388, da han allerede havde arrangeret ægteskaber mellem sine døtre med adelige og kejserlige fyrster. Den første datter, der fik børn, var Margareta af Bayern-Straubing; hendes søn Filip den Gode, hertug af Burgund arvede i sidste ende Albrechts territorier.

Under Albrechts regering brød der problemer ud mellem Hoeks og Kabeljauws på grund af en kvinde. Albrecht havde elskerinder, men nu blev hans opmærksomhed henledt på Aleid van Poelgeest,^[2] fra torskepartiet. Hun var meget smuk og kunne få politisk indflydelse; det vakte modstand. Der blev udtænkt en komplot blandt Hoeks og medlemmer af Alberts husholdning. Den 22. september 1392 blev Aleid myrdet i Haag.^[2]

I raseri forfulgte Albrecht Hoeks med sværd og ild og erobrede det ene slot efter det andet. Selv hans egen søn og arving, Willem, følte sig ikke sikker og bosatte sig i Hainault. I sine sidste år kæmpede Albrecht med friserne. De blev slået gang på gang, men blev aldrig underkuet.

Efter Albrechts død i 1404 blev han fulgt af sin ældste søn, Willem. En yngre søn, Johan III, blev biskop i Liège. Ved Willems død i 1417 udbrød en arvekrig mellem Johan og Willems datter Jacqueline af Hainaut. Det skulle blive det sidste opgør mellem de to politiske partier og førte til, at grevskaberne kom i burgundiske hænder.

Ægtefæller og børn

Albert giftede sig i Passau efter den 19. juli 1353 med Margarete af Brieg fra Schlesien (1342/43 - 1386),^[2]. De fik syv børn, som alle levede til voksen alder:

Katherine af Bayern (ca. 1361 - 1400, Hattem), gift i Geertruidenberg i 1379 [Vilhelm III af Gulik|[Willem I af Gelders og Jülich]].
Johanna af Bayern (ca. 1362 - 1386), gift med Wenzel IV af Luxemburg.
Margarethe af Bayern (1363 - 23. januar 1423, Dijon), gift i Cambrai i 1385 Johan den Uforfærdede, hertug af Burgund.^[2]
Willem VI, greve af Holland (1365–1417), [2] fader til Jacqueline af Hainault.
Albrecht II, hertug af Bayern-Straubing (1369 - 21. januar 1397, Kelheim).
Joanna Sophia af Bayern (ca. 1373 - 15. november 1410, Wien), gift den 15. juni 1395 Albrecht IV, hertug af Østrig.
Johan III, greve af Holland (1374/76 - 1425), biskop i Liège.^[3]

Han havde flere uægte børn.

Albrecht indgik et andet ægteskab i 1394 i Heusden med Margaret af Cleves (ca. 1375 - 1412), [4] søster til Adolph I, hertug af Cleves. De fik ingen børn. Han døde i Haag, 68 år gammel.

Noter

^ van Oostrom 1992, s. 6.
^ ^a ^b ^c ^d van Oostrom 1992, s. 37.
^ Wavrin 2012, s. 132.

Litteratur

van Oostrom, F. P. (1992). Court and Culture: Dutch Literature, 1350-1450. Oversat af Pomerans, Arnold J. University of California Press. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
Wavrin, Jean de (2012). Hardy, William (red.). Recueil Des Chroniques Et Anchiennes Istories de la Grant Bretaigne, A Present Nomme Engleterre: From 1422-1431 (French). Vol. Vol.3. Cambridge University Press. {{cite book}}: |volume= har ekstra tekst (hjælp); Ugyldig |ref=harv (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)

[FOOTNOTEvan_Oostrom19926-1] van Oostrom 1992, s. 6.

[FOOTNOTEvan_Oostrom199237-2] van Oostrom 1992, s. 37.

[FOOTNOTEWavrin2012132-3] Wavrin 2012, s. 132.

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{forveksles|Albrecht af Bayern (1905–1996)}}
 [[Fil:Albert_de_Bavière.png|thumb|Albrecht af Bayern.]]
-'''Albrecht I af Bayern''' (født [[25. juli]] [[1336]], død [[16. december]] [[1404]]), var en [[hertug]] og feudal hersker over grevskaberne Holland, Hainaut og Zeeland i [[Nederlandene]]. Derudover havde han en del af den bayerske provins [[Straubing]], hans bayerske hertuglinjes [[apanage]] og hovedsæde.
+'''Albrecht I af Bayern''' (født [[25. juli]] [[1336]], død [[16. december]] [[1404]]) var  [[hertug]] og feudal hersker over [[grevskab]]erne Holland, Hainaut og Zeeland i [[Nederlandene]]. Derudover besad han en del af den bayerske provins [[Straubing]], hans hertuglinjes [[apanage]] og hovedsæde.
 == Liv og gerning ==
-[[File:Albrecht_van_Beieren_groot_Holland_Dordrecht_1389-1404.jpg|thumb|Sølvgrot eller 'voetdrager', slået under Albert af Bayern.
+[[File:Albrecht_van_Beieren_groot_Holland_Dordrecht_1389-1404.jpg|thumb|Sølvgrot eller 'voetdrager' slået under Albert af Bayern.
 Møntsted: Dordrecht 1389-1404.]]
-Albrecht blev født i [[München]] som den tredje søn af [[Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)|Ludvig IV]], hellige romerske kejser,{{sfn|van Oostrom|1992|p=6}} og dennes anden hustru [[Margarethe II af Hainault|Margarethe]], grevinde af [[Hainaut]] og [[Grevskabet Holland|Holland]]. Albert var oprindeligt en yngre søn, i bedste fald med udsigt til en appanage. Han var kun 10 år gammel, da hans far døde og overlod det meste af sin bayerske arv til sin ældste halvbror, [[Ludvig V af Bayern]], hertug af [[Bayern]], men også lidt apanage til de yngre sønner.
+Albrecht blev født i [[München]] som 3. søn af [[Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)|Ludvig IV]], hellige romerske kejser,{{sfn|van Oostrom|1992|p=6}} og dennes anden hustru [[Margarethe II af Hainault|Margarethe]], grevinde af [[Hainaut]] og [[Grevskabet Holland|Holland]]. Albert var en yngre søn med udsigt til en apanage. Han var kun 10 år gammel, da hans far døde og overlod det meste af sin bayerske arv til hans ældste halvbror, [[Ludvig V af Bayern]], hertug af [[Bayern]], men også lidt apanage til de yngre sønner.
-Hans ældre bror, Willem V, greve af Holland, havde været i en lang kamp med deres mor og fik Holland og [[Zeeland]] fra hende i [[1354]], og [[Hainaut]] ved hendes død i [[1356]]. Willem blev støttet af et parti af [[borger]]e i byerne. De blev mødt med modstand fra et parti bestående af adelige, der var tilhængere af kejserinde Margaret. Margaret havde trukket sig tilbage fra regeringen til fordel for hendes søn Willem V, men resultatet var en periode med store omvæltninger og kaos, som gav anledning til dannelsen af de to modstridende partier.
+Hans ældre bror, Willem V, greve af Holland, havde været i en langvarig kamp med deres mor og fik Holland og [[Zeeland]] fra hende i [[1354]] og [[Hainaut]] ved hendes død i [[1356]]. Willem blev støttet af  et parti af [[borger]]e i byerne. De mødte modstand fra et parti af adelige, der var tilhængere af kejserinde Margarete. Hun havde trukket sig tilbage til fordel for sin søn Willem V, men resultatet var omvæltninger og kaos, som gav anledning til dannelsen af to stridende partier.
-Willems [[sindssyge]] resulterede imidlertid i udnævnelsen af den daværende 22-årige Albrecht til guvernør (eller [[regent]] eller ''ruwaard'') i sin broders territorier fra 1358 og fremover. Under Alberts styre gik anliggender glat, og handelen blev forbedret. Uroen mellem de to politiske partier, ''Hoeks'' ("kroge") og ''Kabeljauws'' ("torsk"), kunne kun med nød og næppe holdes under overfladen. Willem levede i yderligere 30 år. Albrecht efterfulgte ham ikke formelt før hans død i 1388, på hvilket tidspunkt han allerede havde arrangeret ægteskabet mellem sine døtre med en række kejserlige fyrster og andre adelige. Den ældste datter til at få børn var [[Margareta af Bayern-Straubing]]; hendes søn [[Filip den Gode, hertug af Burgund]], skulle i sidste ende arve Albrechts territorier.
+Willems [[sindssyge]] resulterede i udnævnelsen af den 22-årige Albrecht til guvernør (eller [[regent]] eller ''ruwaard'') over sin broders territorier fra 1358. Under Albert gik statsstyrelsen godt, og handelen blev forbedret. Uroen mellem de to politiske partier, ''Hoeks'' ("kroge") og ''Kabeljauws'' ("torsk"), kunne med nød og næppe holdes nede. Willem levede yderligere 30 år. Albrecht fulgte ham ikke formelt før hans død i 1388, da han allerede havde arrangeret ægteskaber mellem sine døtre med adelige og kejserlige fyrster. Den første datter, der fik børn, var [[Margareta af Bayern-Straubing]]; hendes søn [[Filip den Gode, hertug af Burgund]] arvede i sidste ende Albrechts territorier.
-I Albrechts egen regeringsperiode brød der [[Krog- og torskekrigene|problemer]] ud mellem ''Hoeks'' og ''Kabeljauws'' på grund af en kvinde. Albrecht havde altid elskerinder, men denne gang blev hans opmærksomhed henledt på [[Aleid van Poelgeest]],{{sfn|van Oostrom|1992|p=37}} et medlem af torskepartiet. Hun blev betragtet som meget smuk og i stand til at få politisk indflydelse, hvilket vakte modstand. Der blev udtænkt en komplot blandt ''Hoeks'' og medlemmer af Alberts husholdning. Den 22. september 1392 blev Aleid myrdet i [[Haag]].{{sfn|van Oostrom|1992|p=37}}
+Under Albrechts regering brød der [[Krog- og torskekrigene|problemer]] ud mellem ''Hoeks'' og ''Kabeljauws'' på grund af en kvinde. Albrecht havde elskerinder, men nu blev hans opmærksomhed henledt på [[Aleid van Poelgeest]],{{sfn|van Oostrom|1992|p=37}} fra torskepartiet. Hun var meget smuk og kunne få politisk indflydelse; det vakte modstand. Der blev udtænkt en komplot blandt ''Hoeks'' og medlemmer af Alberts husholdning. Den 22. september 1392 blev Aleid myrdet i [[Haag]].{{sfn|van Oostrom|1992|p=37}}
-I raseri forfulgte Albrecht ''Hoeks'' med sværd og ild og erobrede det ene slot efter det andet. Selv hans egen søn og arving, Willem, følte sig ikke sikker og gik valgte at bosætte sig i Hainault. I løbet af sine sidste år kæmpede Albrecht med [[frisere|friserne]]. De blev slået gang på gang, men blev aldrig underkuet fuldt ud.
+I raseri forfulgte Albrecht ''Hoeks'' med sværd og ild og erobrede det ene slot efter det andet. Selv hans egen søn og arving, Willem, følte sig ikke sikker og bosatte sig i Hainault. I sine sidste år kæmpede Albrecht med [[frisere|friserne]]. De blev slået gang på gang, men blev aldrig underkuet.
-Efter Albrechts død i 1404 blev han efterfulgt af sin ældste søn, Willem. En yngre søn, [[Johan 3. af Bayern|Johan III]], blev [[biskop]] i [[Liège]]. Ved Willem's død i 1417 brød derimod en arvekrig mellem Johan og Willems datter [[Jacqueline af Hainaut]]. Dette skulle blive det sidste opgør mellem de to politiske lejre og førte til, at grevskaberne blev placeret i [[Hertugdømmet Burgund|burgundiske]] hænder.
+Efter Albrechts død i 1404 blev han fulgt af sin ældste søn, Willem. En yngre søn, [[Johan 3. af Bayern|Johan III]], blev [[biskop]] i [[Liège]]. Ved Willems død i 1417 udbrød en arvekrig mellem Johan og Willems datter [[Jacqueline af Hainaut]]. Det skulle blive det sidste opgør mellem de to politiske partier og førte til, at grevskaberne kom i [[Hertugdømmet Burgund|burgundiske]] hænder.
 == Ægtefæller og børn ==
-Albert giftede sig i Passau efter den 19. juli 1353, Margaret af Brieg fra Schlesien (1342/43 - 1386),{{sfn|van Oostrom|1992|p=37}} og havde syv børn, som alle levede til voksen alder:
+Albert giftede sig i [[Passau]] efter den 19. juli 1353 med [[Margarete af Brieg]] fra Schlesien (1342/43 - 1386),{{sfn|van Oostrom|1992|p=37}}. De fik syv børn, som alle levede til voksen alder:
 * [[Katherine af Bayern]] (ca. 1361 - 1400, [[Hattem]]), gift i [[Geertruidenberg]] i 1379 [Vilhelm III af Gulik|[Willem I af Gelders og Jülich]].
 * [[Johanna af Bayern]] (ca. 1362 - 1386), gift med [[Wenzel 4. af Luxemburg (Tysk-romerske rige)|Wenzel IV af Luxemburg]].
@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 * [[Johan III, greve af Holland]] (1374/76 - 1425), [[biskop]] i [[Liège]].{{sfn|Wavrin|2012|p=132}}
-Han havde også flere uægte børn.
+Han havde flere uægte børn.
-Albrecht indgik et andet ægteskab i 1394 i [[Heusden]] med [[Margaret af Cleves]] (ca. 1375 - 1412), [4] søster til [[Adolph I, hertug af Cleves]], men de havde ingen børn. Han døde i [[Haag]], 68 år gammel.
+Albrecht indgik et andet ægteskab i 1394 i [[Heusden]] med [[Margaret af Cleves]] (ca. 1375 - 1412), [4] søster til [[Adolph I, hertug af Cleves]]. De fik ingen børn. Han døde i [[Haag]], 68 år gammel.
 == Noter ==