Albrecht af Bayern: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
324 bytes fjernet ,  for 2 år siden
appanage er rettet til apanage, hans til sin, Willem's til Willems etc.
(Forveksles)
(appanage er rettet til apanage, hans til sin, Willem's til Willems etc.)
{{forveksles|Albrecht af Bayern (1905–1996)}}
[[Fil:Albert_de_Bavière.png|thumb|Albrecht af Bayern.]]
'''Albrecht I af Bayern''' (født [[25. juli]] [[1336]], død [[16. december]] [[1404]]), var en [[hertug]] og feudal hersker over grevskaberne[[grevskab]]erne Holland, Hainaut og Zeeland i [[Nederlandene]]. Derudover havdebesad han en del af den bayerske provins [[Straubing]], hans bayerske hertuglinjes [[apanage]] og hovedsæde.
 
== Liv og gerning ==
[[File:Albrecht_van_Beieren_groot_Holland_Dordrecht_1389-1404.jpg|thumb|Sølvgrot eller 'voetdrager', slået under Albert af Bayern.
Møntsted: Dordrecht 1389-1404.]]
 
Albrecht blev født i [[München]] som den tredje3. søn af [[Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)|Ludvig IV]], hellige romerske kejser,{{sfn|van Oostrom|1992|p=6}} og dennes anden hustru [[Margarethe II af Hainault|Margarethe]], grevinde af [[Hainaut]] og [[Grevskabet Holland|Holland]]. Albert var oprindeligt en yngre søn, i bedste fald med udsigt til en appanageapanage. Han var kun 10 år gammel, da hans far døde og overlod det meste af sin bayerske arv til sinhans ældste halvbror, [[Ludvig V af Bayern]], hertug af [[Bayern]], men også lidt apanage til de yngre sønner.
 
Hans ældre bror, Willem V, greve af Holland, havde været i en langlangvarig kamp med deres mor og fik Holland og [[Zeeland]] fra hende i [[1354]], og [[Hainaut]] ved hendes død i [[1356]]. Willem blev støttet af et parti af [[borger]]e i byerne. De blev mødt medmødte modstand fra et parti bestående af adelige, der var tilhængere af kejserinde MargaretMargarete. MargaretHun havde trukket sig tilbage fra regeringen til fordel for hendessin søn Willem V, men resultatet var en periode med store omvæltninger og kaos, som gav anledning til dannelsen af de to modstridendestridende partier.
 
Willems [[sindssyge]] resulterede imidlertid i udnævnelsen af den daværende 22-årige Albrecht til guvernør (eller [[regent]] eller ''ruwaard'') iover sin broders territorier fra 1358 og fremover. Under Alberts styreAlbert gik anliggenderstatsstyrelsen glatgodt, og handelen blev forbedret. Uroen mellem de to politiske partier, ''Hoeks'' ("kroge") og ''Kabeljauws'' ("torsk"), kunne kun med nød og næppe holdes under overfladennede. Willem levede i yderligere 30 år. Albrecht efterfulgtefulgte ham ikke formelt før hans død i 1388, på hvilket tidspunktda han allerede havde arrangeret ægteskabetægteskaber mellem sine døtre med enadelige rækkeog kejserlige fyrster og andre adelige. Den ældsteførste datter, tilder at fåfik børn, var [[Margareta af Bayern-Straubing]]; hendes søn [[Filip den Gode, hertug af Burgund]], skullearvede i sidste ende arve Albrechts territorier.
 
IUnder Albrechts egen regeringsperioderegering brød der [[Krog- og torskekrigene|problemer]] ud mellem ''Hoeks'' og ''Kabeljauws'' på grund af en kvinde. Albrecht havde altid elskerinder, men denne gangnu blev hans opmærksomhed henledt på [[Aleid van Poelgeest]],{{sfn|van Oostrom|1992|p=37}} et medlem affra torskepartiet. Hun blev betragtet somvar meget smuk og i stand til atkunne få politisk indflydelse,; hvilketdet vakte modstand. Der blev udtænkt en komplot blandt ''Hoeks'' og medlemmer af Alberts husholdning. Den 22. september 1392 blev Aleid myrdet i [[Haag]].{{sfn|van Oostrom|1992|p=37}}
 
I raseri forfulgte Albrecht ''Hoeks'' med sværd og ild og erobrede det ene slot efter det andet. Selv hans egen søn og arving, Willem, følte sig ikke sikker og gik valgte at bosættebosatte sig i Hainault. I løbet af sine sidste år kæmpede Albrecht med [[frisere|friserne]]. De blev slået gang på gang, men blev aldrig underkuet fuldt ud.
 
Efter Albrechts død i 1404 blev han efterfulgtfulgt af sin ældste søn, Willem. En yngre søn, [[Johan 3. af Bayern|Johan III]], blev [[biskop]] i [[Liège]]. Ved Willem'sWillems død i 1417 brød derimodudbrød en arvekrig mellem Johan og Willems datter [[Jacqueline af Hainaut]]. DetteDet skulle blive det sidste opgør mellem de to politiske lejrepartier og førte til, at grevskaberne blev placeretkom i [[Hertugdømmet Burgund|burgundiske]] hænder.
 
== Ægtefæller og børn ==
Albert giftede sig i [[Passau]] efter den 19. juli 1353, Margaretmed [[Margarete af Brieg]] fra Schlesien (1342/43 - 1386),{{sfn|van Oostrom|1992|p=37}}. ogDe havdefik syv børn, som alle levede til voksen alder:
* [[Katherine af Bayern]] (ca. 1361 - 1400, [[Hattem]]), gift i [[Geertruidenberg]] i 1379 [Vilhelm III af Gulik|[Willem I af Gelders og Jülich]].
* [[Johanna af Bayern]] (ca. 1362 - 1386), gift med [[Wenzel 4. af Luxemburg (Tysk-romerske rige)|Wenzel IV af Luxemburg]].
* [[Johan III, greve af Holland]] (1374/76 - 1425), [[biskop]] i [[Liège]].{{sfn|Wavrin|2012|p=132}}
 
Han havde også flere uægte børn.
 
Albrecht indgik et andet ægteskab i 1394 i [[Heusden]] med [[Margaret af Cleves]] (ca. 1375 - 1412), [4] søster til [[Adolph I, hertug af Cleves]],. menDe de havdefik ingen børn. Han døde i [[Haag]], 68 år gammel.
 
== Noter ==
Anonym bruger

Navigationsmenu