Dag: Forskelle mellem versioner
No edit summary Tags: Tilbagerullet Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
EPO (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 62.44.138.60 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{harflertydig}} |
{{harflertydig}} |
||
En '''dag''' er en målenhed til at måle [[tid]]. Længden af en dag er afledt af [[SI-enhed]]en [[sekund]]. Der går 60 sekunder på et [[minut]], 60 minutter på en [[time]] og |
En '''dag''' er en målenhed til at måle [[tid]]. Længden af en dag er afledt af [[SI-enhed]]en [[sekund]]. Der går 60 sekunder på et [[minut]], 60 minutter på en [[time]] og 24 timer på et døgn. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag. |
||
Ofte er en "dag" eller mere præcist '''kalenderdag''' eller '''kalenderdøgn''' det samme som et [[døgn]], altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Dag kan også referere til det modsatte af nat, halvdelen af et døgn fra solen står op til den går ned, omkring 12 timer. |
Ofte er en "dag" eller mere præcist '''kalenderdag''' eller '''kalenderdøgn''' det samme som et [[døgn]], altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Dag kan også referere til det modsatte af nat, halvdelen af et døgn fra solen står op til den går ned, omkring 12 timer. |
||
Versionen fra 17. okt. 2020, 18:08
For alternative betydninger, se Dag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dag)
En dag er en målenhed til at måle tid. Længden af en dag er afledt af SI-enheden sekund. Der går 60 sekunder på et minut, 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag.
Ofte er en "dag" eller mere præcist kalenderdag eller kalenderdøgn det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Dag kan også referere til det modsatte af nat, halvdelen af et døgn fra solen står op til den går ned, omkring 12 timer.
Der er 7 dage på en uge og 365 dage på et normalår efter den gregorianske kalender og 366 dage i et skudår.
Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i Nordisk mytologi.
Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig
- Badning = lørdag (oprindelig løver-dag ← oldnordisk laugardagr = vaske- eller badedag)
| Grundlæggende SI-enheder |  | |
|---|---|---|
| Afledte SI-enheder | ||
| Andre accepterede enheder | ||
| Se også | ||
Døgnets (og kalenderdagens) tidsrum og tidspunkter - og relaterede emner | ||
|---|---|---|
| Døgntyper |
|  |
| Døgn delt i to | ||
| Mulige døgnemner | ||
| Ekstra mulige døgnfænomener nord for pt 48,561° nord - eller syd for pt 48,561° syd | ||
| Ekstra mulige døgnfænomener nord for nordlige polarkreds; pt 66,56° nord - eller syd for sydlige polarkreds; pt 66,56° syd | ||
| Relaterede fænomener | ||
| Relaterede termer |
| |