Tamilsagen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ændret årstal
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 85.191.188.135 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 15: Linje 15:
Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,<ref>Flemming Rønø, [http://muis.skysite.dk/?side=23323 muis.skysite.dk]</ref>
Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,<ref>Flemming Rønø, [http://muis.skysite.dk/?side=23323 muis.skysite.dk]</ref>


* [[Folketingets ombudsmand]] afgav 1. marts 1979 en betænkning (FOB 1978.100ff).
* [[Folketingets ombudsmand]] afgav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
* Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1979 nedsættelse af en kommissionsdomstol, hvilket afvistes.
* Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1989 nedsættelse af en kommissionsdomstol, hvilket afvistes.
* I [[Alex Frank Larsen]]s tv-dokumentar ''Blodets bånd'' sendt den 23. april 1980 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.<ref>{{Cite news
* I [[Alex Frank Larsen]]s tv-dokumentar ''Blodets bånd'' sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.<ref>{{Cite news
| author = [[Alex Frank Larsen]]
| author = [[Alex Frank Larsen]]
| title = Tøgers falske fremstilling af tamilsagen
| title = Tøgers falske fremstilling af tamilsagen
Linje 24: Linje 24:
| url = http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1311270/toegers-falske-fremstilling-af-tamilsagen/
| url = http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1311270/toegers-falske-fremstilling-af-tamilsagen/
}}</ref>
}}</ref>
* Den 8. maj 1980 krævede Centrum-Demokraterne og [[Erik Ninn-Hansen]]<nowiki/> uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der blev sat i gang af statsminister [[Poul Schlüter]].<ref>Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2</ref>
* Den 8. maj 1990 krævede Centrum-Demokraterne og [[Erik Ninn-Hansen]]<nowiki/> uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der blev sat i gang af statsminister [[Poul Schlüter]].<ref>Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2</ref>
* Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1980 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
* Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
* I løbet af januar 1981 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
* I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
* Den 14. januar 1983 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.
* Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.
* Den 14. januar 1983 kl. 1800 meddelte statsministeren, at regeringen går af.
* Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsministeren, at regeringen går af.


Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og den heraf afledte kritik, og der blev dannet en [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].
Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og den heraf afledte kritik, og der blev dannet en [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under [[Indenrigsministeriet]].


== Rigsretssag ==
== Rigsretssag ==
Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1983 rejste Folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.
Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1993 rejste Folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.


Den 22. juni [[1995|1985]]
Den 22. juni [[1995]]
<!--
<!--
Følgende henviser til Farum-sagen ?!?!?!
Følgende henviser til Farum-sagen ?!?!?!
Linje 43: Linje 43:
Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, sidst i [[1910]].
Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, sidst i [[1910]].


Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1989.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>
Efter dommen klagede Ninn-Hansen til [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.<ref>[http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-4583 Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark]</ref>


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 21. nov. 2020, 07:20

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Tamilsagen er navnet på en sag om familiesammenføringer for tamilske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka. Sagen fik den konservativt ledede regering til at gå af efter Tamilrapporten af Mogens Hornslet i januar 1993. 11. juni 1993 blev en rigsretssag imod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen indledt ved en folketingsbeslutning.

Sagens baggrund

Sagen begyndte i 1987, da mulighederne for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge blev diskuteret på et ministermøde. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. repatriering, som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge på trods af retskravet om familiesammenføring.

Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i Direktoratet for Udlændinge – man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i 1989.


Sagens forløb

Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,[1]

  • Folketingets ombudsmand afgav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
  • Socialdemokratiet og SF foreslog 25. april 1989 nedsættelse af en kommissionsdomstol, hvilket afvistes.
  • I Alex Frank Larsens tv-dokumentar Blodets bånd sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.[2]
  • Den 8. maj 1990 krævede Centrum-Demokraterne og Erik Ninn-Hansen uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der blev sat i gang af statsminister Poul Schlüter.[3]
  • Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
  • I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
  • Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.
  • Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsministeren, at regeringen går af.

Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og den heraf afledte kritik, og der blev dannet en socialdemokratisk regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under Indenrigsministeriet.

Rigsretssag

Ved folketingsbeslutning af 11. juni 1993 rejste Folketinget tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarsloven.

Den 22. juni 1995 blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarsloven. Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse med 1 års prøvetid. Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af hæfte i 15 dage. Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fire gange i danmarkshistorien, sidst i 1910.

Efter dommen klagede Ninn-Hansen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen d. 18. maj 1999.[4]

Se også

Eksterne link

  • Carsten Henrichsen (2000). Tamilsagen I - analyser og kommentarer. 2. udgave. Indholdsfortegelse Kapitel 1
  • TV-avis indslag om offentliggørelsen af Tamil Rapporten

Henvisninger

  1. ^ Flemming Rønø, muis.skysite.dk
  2. ^ Alex Frank Larsen (18. juni 2011). "Tøgers falske fremstilling af tamilsagen". Politiken.
  3. ^ Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2
  4. ^ Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tamilsagen&oldid=10523242"