Poul Schlüter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Poul Schlüter
Poul Schlüter i 2005
Foto: Johannes Jansson (norden.org)
Danmarks 37. statsminister
Embedsperiode
10. september 1982 – 25. januar 1993
(10 år og 137 dage)
Monark Margrethe 2.
Del af Regeringen Schlüter I, II, III og IV
Foregående Anker Jørgensen
Efterfulgt af Poul Nyrup Rasmussen
Justitsminister
Embedsperiode
3. oktober 1989 – 5. oktober 1989
(0 år og 2 dage)
Foregående Hans Peter Clausen
Efterfulgt af Hans Engell
Politisk leder for Det Konservative Folkeparti
Embedsperiode
1974 – 1993
(19 år og 0 dage)
Foregående Erik Ninn-Hansen
Efterfulgt af Henning Dyremose
Medlem af Folketinget
valgt i Haderslevkredsen (1964-1966)

Gladsaxekredsen (1966-1975)

Lyngbykredsen (1975-1994)
Embedsperiode
1964 – 1994
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
19. juli 1994 – 19. juli 1999
Valgt ved Europa-Parlamentsvalget 1994
Personlige detaljer
Født Poul Holmskov Schlüter
3. april 1929
Tønder, Danmark
Død 27. maj 2021 (92 år)
Bispebjerg Hospital, Danmark
Gravsted Frederiksberg Ældre Kirkegård
Politisk parti Konservative Folkeparti
Andre politiske
tilhørsforhold
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (EPP)
Ægtefælle(r) Majken Steen-Andersen (g. 1963; sk. 1978)
Lisbeth Povelsen (g. 1979; d. 1988)
Anne Marie Vessel Schlüter (g. 1989–2021)
Børn Peter Schlüter (født 1963)
Forældre Johannes Valdemar Schlüter (1899-1965)
Else Katrine Holmskov (1904-2002)
Uddannelse cand.jur.
Uddannelses­sted Aarhus Universitet og Københavns Universitet, 1957
Beskæftigelse Advokat
Religion Folkekirken
Links
Biografi på folketinget.dk
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Poul Holmskov Schlüter (født 3. april 1929 i Tønder, død 27. maj 2021Frederiksberg[1]) var en dansk advokat og Danmarks statsminister fra 1982 til 1993. Han var den længst siddende statsminister siden 2. verdenskrig, og den eneste konservative statsminister siden systemskiftet i 1901. Han overtog posten som statsminister den 10. september 1982 efter forgængeren, socialdemokraten Anker Jørgensen, der var trådt tilbage uden at udskrive folketingsvalg.

Den første del af Schlüters tid som statsminister var kendetegnet af en stram økonomisk politik, der kulminerede i den såkaldte kartoffelkur og fik Danmarks økonomi i balance igen efter 1970'ernes økonomiske vanskeligheder.[2] Han besøgte DDR den 13. september 1988. Den sidste del af hans regeringstid var præget af den langvarige tamilsag, der til sidst fik ham til at gå af som statsminister. Kendt fra denne periode er bl.a. den såkaldte "gulvtæppetale" i 1989. Poul Schlüter gik af kort efter nytåret 1993 uden at udskrive folketingsvalg. Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet dannede herefter regering.

Schlüter var statsminister i 10 år og 137 dage, og er dermed den tredjelængst siddende regeringschef i Danmark siden enevældens afslutning. Kun overgået af J.B.S. Estrup der sad lidt over 19 år og Stauning der sammenlagt sad i lidt over 15 år.

Opvækst og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Schlüter blev født i Tønder i Sønderjylland, søn af fabrikant og grosserer i chokoladevarer i Tønder Chokolade fabrik,[3] Johannes Valdemar Schlüter (1899-1965) og hustru Else Katrine Holmskov (1904-2002).[4][5] Efter studier på Aarhus Universitet og Københavns Universitet blev Poul Schlüter cand.jur. fra sidstnævnte i 1957 og efterfølgende advokat i 1960.[6] Han boede under sine studier på Nordisk KollegiumØsterbro.[7]

Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

Poul Schlüter begyndte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom, og i 1952 blev Poul Schlüter valgt til landsformand på ungdomsorganisationens landsråd i Kolding. Det var han indtil 1955.

Poul Schlüter var medlem af det danske Folketing 1964-1994 for Det Konservative Folkeparti, som han var landsformand for 1974-1977 og igen 1981-1993.

Han har endvidere været medlem af Europarådet i 1971-1974, leder af den danske delegation til Nordisk Råd og medlem af rådets præsidium 1978-1979. I 1984 blev han "Årets politiker i Norden".

Poul Schlüter var medlem af Europa-Parlamentet i 1994-1999, vicepræsident 1994-1997.

Han var viceborgmester i Gladsaxe kommune fra 1966 til 1971, under Erhard Jakobsens borgmesterperiode.

Privat[redigér | rediger kildetekst]

Poul Schlüter blev den 16. marts 1963 gift med Majken Steen-Andersen (5. september 1934 - 25. maj 2021[8]), men senere skilt. Den 20. september 1979 blev Schlüter gift med adjunkt, mag.art. Lisbeth Povelsen (Lisbeth Schlüter) (12. april 1944 – 17. februar 1988). Den 21. juli 1989 blev han gift med balletskoleleder Anne Marie Vessel Schlüter (født 1. maj 1949).[5]

Hans søn, Peter Schlüter, har været medlem af Københavns Borgerrepræsentation (K).[9]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Poul Schlüter skrev selvbiografien Sikken et liv i 1999 samt Det var vel ikke så ringe endda i 2011.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. maj 2021. Hentet 28. maj 2021.
  2. ^ "Genopretningspolitikken, danmarkshistorien.dk". Arkiveret fra originalen 3. juni 2021. Hentet 29. maj 2021.
  3. ^ "Engbæk's Familie: Hans Peder Nielsen og Maren Larsen". Arkiveret fra originalen 24. september 2012. Hentet 5. januar 2012.
  4. ^ "Krogsgaard WEB 30. september 2011 – pafg962 – Generated by Personal Ancestral File". Arkiveret fra originalen 14. november 2014. Hentet 5. januar 2012.
  5. ^ a b Poul Schlüterdanskefilm.dk
  6. ^ "Opslag "Poul Schlüter", danmarkshistorien.dk". Arkiveret fra originalen 18. maj 2021. Hentet 29. maj 2021.
  7. ^ "Poul Schlüter fylder 90 år: Her er hans liv i billeder, tv2.dk". Arkiveret fra originalen 2. juni 2021. Hentet 29. maj 2021.
  8. ^ "Majken Gabriel Schlüter : afdøde.dk". Afdøde.dk. 2021-05-28. Arkiveret fra originalen 28. maj 2021. Hentet 2021-05-29.
  9. ^ "Schlüters søn stopper i lokalpolitik, b.dk, 9. maj 2009". Arkiveret fra originalen 2. juni 2021. Hentet 29. maj 2021.

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Foregående: Statsminister Efterfølgende:
Anker Jørgensen Poul Nyrup Rasmussen