Grundtilstand: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m typo
Tag: 2017-kilderedigering
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner
Linje 1: Linje 1:
{{ingen kilder}}
{{ingen kilder|dato=januar 2021}}
[[Fil:Energy levels.svg|thumb|right|[[Energiniveau]]erne for en [[elektron]] i et [[atom]]. Grundtilstanden er den nederste, mens de andre er [[exciterede tilstande]]. Ved at absorbere [[energi]] kan en elektron [[Kvantespring|hoppe]] op til en højere energitilstand.]]
[[Fil:Energy levels.svg|thumb|right|[[Energiniveau]]erne for en [[elektron]] i et [[atom]]. Grundtilstanden er den nederste, mens de andre er [[exciterede tilstande]]. Ved at absorbere [[energi]] kan en elektron [[Kvantespring|hoppe]] op til en højere energitilstand.]]
'''Grundtilstanden''' af et [[kvantemekanisk]] [[system]] er den [[stationære tilstand]] med den laveste [[energi]] kaldet [[nulpunktsenergien]]. En [[exciteret tilstand]] er derimod enhver tilstand med højere energi. Inden for [[kvantefeltteori]] kaldes grundtilstanden for [[vakuum-tilstand]]en eller bare [[vakuum]].
'''Grundtilstanden''' af et [[kvantemekanisk]] [[system]] er den [[stationære tilstand]] med den laveste [[energi]] kaldet [[nulpunktsenergien]]. En [[exciteret tilstand]] er derimod enhver tilstand med højere energi. Inden for [[kvantefeltteori]] kaldes grundtilstanden for [[vakuum-tilstand]]en eller bare [[vakuum]].

Versionen fra 4. jan. 2021, 00:50

Energiniveauerne for en elektron i et atom. Grundtilstanden er den nederste, mens de andre er exciterede tilstande. Ved at absorbere energi kan en elektron hoppe op til en højere energitilstand.

Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien. En exciteret tilstand er derimod enhver tilstand med højere energi. Inden for kvantefeltteori kaldes grundtilstanden for vakuum-tilstanden eller bare vakuum.

Hvis der eksisterer flere grundtilstande kaldes de for degenererede, hvilket ikke er ualmindeligt. Degenerering opstår, når en unitær operator virker ikke-trivielt på en grundtilstand og kommuterer med systemets Hamilton-operator.

Ifølge termodynamikkens tredje lov er et system i grundtilstanden, når temperaturen har nået det absolutte nulpunkt. Degenereringen bestemmer altså entropien. Mange systemer, såsom krystalgitre, har en unik grundtilstand og har derfor en entropi på nul ved det absolutte nulpunkt.

FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.