Sankt Johannes Kirke (København): Forskelle mellem versioner

Koordinater: 55°41′31″N 12°33′43″Ø / 55.69194°N 12.56194°Ø / 55.69194; 12.56194
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m {{harflertydig}}
EPO (diskussion | bidrag)
50.952 edits
m småret
Linje 21: Linje 21:
| kommune1970 =
| kommune1970 =
| kommune = [[Københavns Kommune]]
| kommune = [[Københavns Kommune]]
| websted = www.sanktjohanneskirke.dk/
| websted = www.sanktjohanneskirke.dk
| commons =
| commons =
| periode =
| periode =
Linje 57: Linje 57:
}}
}}
{{harflertydig|Sankt Johannes Kirke}}
{{harflertydig|Sankt Johannes Kirke}}
'''Sankt Johannes Kirke''' i [[København]] ligger ud til det café-rige [[Sankt Hans Torv]] og er bl.a. vært for [[studenterpræst]]en på [[Københavns Universitet]] for [[Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Sundhedsvidenskabelige Fakultet]] og [[Det Naturvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Naturvidenskabelige Fakultet]]. Ydermere hører [[Rigshospitalets Kirke]] under [[Sankt Johannes Sogn (Københavns Kommune)|Sankt Johannes Sogn]].
'''Sankt Johannes Kirke''' er en [[Kirke (bygning)|kirke]] i [[København]] ved [[Sankt Hans Torv]] og er bl.a. vært for [[studenterpræst]]en på [[Københavns Universitet]] for [[Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet]] og [[Det Naturvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Naturvidenskabelige Fakultet]]. Ydermere hører [[Rigshospitalets Kirke]] under [[Sankt Johannes Sogn (København)|Sankt Johannes Sogn]].


== Historie ==
== Historie ==
I midten af [[1800-tallet]] var der mangel på kirker i København, og befolkningen på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] måtte vandre inden for voldene og søge kirker der. Københavns befolkning blev omtrent fordoblet fra [[1800]] til [[1870]], mens antallet af kirker og præster forblev uændret, så der i 1870 var ca. 20.000 indbyggere pr. kirke.
I midten af det [[19. århundrede]] var der mangel på kirker i København, og befolkningen på [[Nørrebro]] måtte vandre inden for [[Københavns volde|voldene]] og søge kirker der. Københavns befolkning blev omtrent fordoblet fra [[1800]] til [[1870]], mens antallet af kirker og [[præst]]er forblev uændret, så der i 1870 var ca. 20.000 indbyggere pr. kirke.


Den første kirke uden for Københavns volde blev opført ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i [[1856]]-[[1861|61]]. Byggegrunden var skænket af kommunen og lå på den gamle [[Blegdammen|Blegdams Fælled]]. Pengene til byggeriet kom dels fra en indsamling, dels fra det offentlige.
Den første kirke uden for Københavns volde blev opført ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i [[1856]]-[[1861|61]]. Byggegrunden var skænket af [[Københavns Kommune|kommunen]] og lå på den gamle [[Blegdammen|Blegdams Fælled]]. Pengene til byggeriet kom dels fra en [[Pengeindsamling|indsamling]] og dels fra det offentlige.


Sankt Johannes Kirkes første sognepræst, [[Rudolf Frimodt]], begyndte en bevægelse for at forsyne byen med kirker, og fra [[1874]] til [[1880]] fik København fire nye kirker: [[Sankt Stefans Kirke|Stefans]], [[Sankt Jakobs Kirke|Jakobs]], [[Sankt Pauls Kirke (Københavns Kommune)|Paul]] og [[Sankt Matthæus Kirke|Matthæus]].
Sankt Johannes Kirkes første [[sognepræst]], [[Rudolph Frimodt]], begyndte en bevægelse for at forsyne byen med kirker, og fra [[1874]] til [[1880]] fik København fire nye kirker: [[Sankt Stefans Kirke|Stefans]], [[Sankt Jakobs Kirke|Jakobs]], [[Sankt Pauls Kirke (København)|Paul]] og [[Sankt Matthæus Kirke|Matthæus]].


[[11. juni]] [[1867]] giftede Nina Hagerup og [[Edvard Grieg]] sig i kirken. <ref>https://www.griegminuttforminutt.no/opus12/</ref>
[[11. juni]] [[1867]] giftede Nina Hagerup og [[Edvard Grieg]] sig i kirken. <ref>https://www.griegminuttforminutt.no/opus12/</ref>
Linje 71: Linje 71:


<gallery>
<gallery>
Image:Skt. Johannes Kirke.jpg|Billede fra siden uden blade på træerne.
Fil:Skt. Johannes Kirke.jpg|Billede fra siden uden blade på træerne.
Image:Sankt_Johannes_Kirke_Copenhagen_front.jpg|Forfra.
Fil:Sankt_Johannes_Kirke_Copenhagen_front.jpg|Forfra.
Image:Sankt_Johannes_Kirke_Copenhagen_northside.jpg|Nordsiden
Fil:Sankt_Johannes_Kirke_Copenhagen_northside.jpg|Nordsiden
</gallery>
</gallery>


Sankt Johannes Kirke er tegnet af den nyuddannede arkitekt [[Theodor Sørensen (arkitekt)|Theodor Sørensen]], som udgik fra Akademiet i [[1853]] og var stærkt inspireret af datidens store kirkearkitekt, [[Michael Gottlieb Bindesbøll]]. Sankt Johannes Kirkes tre gavle kan også ses i [[Hobro Kirke]] opført af Bindesbøll i [[1850]]-[[1852|52]].
Sankt Johannes Kirke er tegnet af den nyuddannede [[arkitekt]] [[Theodor Sørensen (arkitekt)|Theodor Sørensen]], som dimitterede fra [[Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen|Akademiet]] i [[1853]] og var stærkt inspireret af datidens store kirkearkitekt, [[Gottlieb Bindesbøll]]. Sankt Johannes Kirkes tre [[Gavl (bygningsdel)|gavl]]e kan også ses i [[Hobro Kirke]] opført af Bindesbøll i [[1850]]-[[1852|52]].


Sankt Johannes Kirke var den første i Københavnsområdet som genbrugte middelalderens udtryksmidler med aftrappede gotiserende gavle og spidsbuede vinduer. Stilen var usædvanlig for nybyggede kirker, men blev senere udbredt over hele landet.
Sankt Johannes Kirke var den første i Københavnsområdet som genbrugte [[middelalderen]]s udtryksmidler med aftrappede [[Gotik|gotiserende]] gavle og spids[[Cirkelbue|buede]] [[vindue]]r. Stilen var usædvanlig for nybyggede kirker, men blev senere udbredt over hele landet.


== Interiør ==
{{Tomt afsnit}}
== Gravminder ==
== Gravminder ==
<gallery>
<gallery>
Image:Sankt_Johannes_Kirke_Copenhagen_Frimodt.jpg|Mindesten over kirkens første præst.
Fil:Sankt_Johannes_Kirke_Copenhagen_Frimodt.jpg|Mindesten over kirkens første præst.
Image:Sankt_Johannes_Kirke_Copenhagen_Rindom_memorial.jpg|Mindesten over A.F.L. Rindom, kirkens præst i 45 år.
Fil:Sankt_Johannes_Kirke_Copenhagen_Rindom_memorial.jpg|Mindesten over A.F.L. Rindom, kirkens præst i 45 år.
</gallery>
</gallery>


Linje 97: Linje 95:


== Eksterne kilder og henvisninger ==
== Eksterne kilder og henvisninger ==
{{Commonscat|Sankt Johannes Kirke (Københavns Kommune)}}
{{Commonscat}}
* [http://www.korttilkirken.dk/kirkerS/sjohanneskoe.htm Sankt Johannes Kirke] hos ''KortTilKirken.dk''
* [http://www.korttilkirken.dk/kirkerS/sjohanneskoe.htm Sankt Johannes Kirke] hos ''KortTilKirken.dk''




{{coord|55|41|31|N|12|33|43|E|type:landmark_region:DK|display=title}}
{{coord|55|41|31|N|12|33|43|E|type:landmark_region:DK|display=title}}

Versionen fra 23. jan. 2021, 17:46

Sankt Johannes Kirke
Sankt Johannes Kirke
Generelt
Opført 1861
Geografi
Adresse Blegdamsvej 1A, 2200 København N
Sogn Simeon-Sankt Johannes Sogn
Pastorat Simeon-Sankt Johannes Pastorat
Provsti Nørrebro Provsti
Stift Københavns Stift
Kommune Københavns Kommune
Eksterne henvisninger
www.sanktjohanneskirke.dk
For alternative betydninger, se Sankt Johannes Kirke. (Se også artikler, som begynder med Sankt Johannes Kirke)

Sankt Johannes Kirke er en kirke i København ved Sankt Hans Torv og er bl.a. vært for studenterpræsten på Københavns Universitet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet. Ydermere hører Rigshospitalets Kirke under Sankt Johannes Sogn.

Historie

I midten af det 19. århundrede var der mangel på kirker i København, og befolkningen på Nørrebro måtte vandre inden for voldene og søge kirker der. Københavns befolkning blev omtrent fordoblet fra 1800 til 1870, mens antallet af kirker og præster forblev uændret, så der i 1870 var ca. 20.000 indbyggere pr. kirke.

Den første kirke uden for Københavns volde blev opført ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i 1856-61. Byggegrunden var skænket af kommunen og lå på den gamle Blegdams Fælled. Pengene til byggeriet kom dels fra en indsamling og dels fra det offentlige.

Sankt Johannes Kirkes første sognepræst, Rudolph Frimodt, begyndte en bevægelse for at forsyne byen med kirker, og fra 1874 til 1880 fik København fire nye kirker: Stefans, Jakobs, Paul og Matthæus.

11. juni 1867 giftede Nina Hagerup og Edvard Grieg sig i kirken. [1]

Kirkebygningen

  • Billede fra siden uden blade på træerne.
    Billede fra siden uden blade på træerne.
  • Forfra.
    Forfra.
  • Nordsiden
    Nordsiden

Sankt Johannes Kirke er tegnet af den nyuddannede arkitekt Theodor Sørensen, som dimitterede fra Akademiet i 1853 og var stærkt inspireret af datidens store kirkearkitekt, Gottlieb Bindesbøll. Sankt Johannes Kirkes tre gavle kan også ses i Hobro Kirke opført af Bindesbøll i 1850-52.

Sankt Johannes Kirke var den første i Københavnsområdet som genbrugte middelalderens udtryksmidler med aftrappede gotiserende gavle og spidsbuede vinduer. Stilen var usædvanlig for nybyggede kirker, men blev senere udbredt over hele landet.

Gravminder

  • Mindesten over kirkens første præst.
    Mindesten over kirkens første præst.
  • Mindesten over A.F.L. Rindom, kirkens præst i 45 år.
    Mindesten over A.F.L. Rindom, kirkens præst i 45 år.

Referencer

  1. ^ https://www.griegminuttforminutt.no/opus12/

Litteratur

  • Fr Thomassen: Sct Johannes Kirke i København 1861-1911.
  • Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne-Mette Gravgaard. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860-1940.
  • Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2001. ISBN 87-87546-18-3

Eksterne kilder og henvisninger

55°41′31″N 12°33′43″Ø / 55.69194°N 12.56194°Ø / 55.69194; 12.56194

KirkeSpire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Religion
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sankt_Johannes_Kirke_(København)&oldid=10604072"