Slaget ved Brunkebjerg: Forskelle mellem versioner
m Robotassisteret flertydig: Sten Sture - Ændrede link(s) til Sten Sture den ældre |
Pugilist (diskussion | bidrag) udvider fra svwp |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
}} |
}} |
||
'''Slaget ved Brunkebjerg''' blev udkæmpet den [[10. oktober]] [[1471]] [[Brunkeberg|Brunkebergsåsen]] ved det nuværende [[Norrmalm]] i [[Stockholm]] mellan tilhængere af [[Kalmarunionen]] ledet af den danske konge [[Christian 1.]] og separatistister, der ville løsrive [[Sverige]] fra unionen. Separatisterne blev ledet af den svenske [[rigsforstander]] [[Sten Sture den ældre|Sten Sture]]. Christian 1. havde efter [[Karl Knutsson]]s død i [[1470]] set en mulighed for atter at blive svensk konge og transporterede med henved 70 skibe ca. 3000 mand til Stockholm. |
|||
'''Slaget ved Brunkebjerg''' blev udkæmpet den [[10. oktober]] [[1471]]. |
|||
==Baggrund== |
|||
Den svenske [[Sten Sture den ældre|Sten Sture]] og en stor bondehær besejrede her [[Danmark]]s kong [[Christian 1.]] ved [[Brunkeberg]], et højdedrag nord for [[Stockholm]]. Christian 1. havde efter [[Karl Knutsson]]s død i [[1470]] set en mulighed for atter at blive svensk konge og transporterede med henved 70 skibe ca. 3000 mand til Stockholm. |
|||
Slaget udkæmpedes hovedsaglig mellem svenskere på begge sider, men er i ældre svensk historieskrivning fremstillet som en del af den svenske befrielseskrig med Danmark som hovedmodstanderen. Den væsentligste modsætning var ikke mellem nationaliteter, men mere en kombination af magtpolitiske og økonomiske intresser. |
|||
Den danske kongen belejrede Stockholm med sin flåde og en hær bestående af danskere, tyskere og svenskere, hovedsaglig svensk adel og bønder fra Uppland. Forhandlinger om en fredelig afslutning pågik, men blev afbrudt af Sten Sture, der formentlig vurderede, at en militær løsning ville give ham et bedre resultat end en forhandligsløsning taget i betragtning, at at han råede over en større bondehær fra store dele af det centrale Sverige.<ref name="svenskuppslagsbok.se">{{webbref |url=http://svenskuppslagsbok.se/scans/band_05/0089_0090-0045.jpg |titel=Arkiverade kopian |hämtdatum=2015-04-20 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20150427143432/http://svenskuppslagsbok.se/scans/band_05/0089_0090-0045.jpg |arkivdatum=2015-04-27 }}</ref> |
|||
==Slagets forløb== |
|||
Torsdag den [[10. oktober]] [[1471]] omkring klockan 11 om formiddagen kom Sten og [[Nils Bosson Sture]] med ryttere og fodfolk frem til det, der i dag er [[Hötorget]] i Stockholm. Sten Stures plan var at omringe de unionstro tropper i en knibtangsmanøvre. Det blev udvekslet flere skud, bl.a. blev Christian 1. truffet i ansigtet af en kugle fra en [[hagebøsse]], der beskadigede flere af kongens tænder,<ref>”Så finnes ej långt från huvudstaden Stockholm en bergshöjd, benämnd ''Fyrtandskullen'', till minne därav att konung Kristiern I av Danmark i en olycklig drabbning på detta ställe fick fyra framtänder utslagna av en bösskula.” - [[Olaus Magnus]], ''Historia om de nordiska folken'' 7:15 (1555).</ref> og unionstropperne måtte trække sig tilbage. De afgørende kampe belv indledt, da Nils' hovedstyrke brød frem fra skoven mord for åsen samtidig med, at [[Knut Jönsson Posse|Knut Posse]] angreb fra Stadsholmen. Angrembet kom så pludseligt, at unionstropperne ved Sankta Klara kloster blev afskåret fra hovedstyrken og herefter nedkæmpet. Christian 1. flygtede med resterne af sin hær mod skibene på Käpplingen (i dag [[Blasieholmen]]). Mange unionstropper druknede, da broen kollapsede. |
|||
==Mindet om slaget== |
|||
Sten Sture udnyttede sin sejr i slaget i sin propaganda og lod sprede fortællinger om slaget, hvor han fremstod som den store helt. I lang tid efter slaget blev sejren benyttet i den svensknationalistiske propaganda.<ref name="svenskuppslagsbok.se"/> Sten Sture døde i 1503 og blev begravet i Strängnäs domkirke. Sten Sture lod til minde om sejren, som han tilskrev [[Sankt Jørgen]], opføre en skulptur, ''Sankt Jørgen og dragen'' i [[Storkyrkan]] i Stockholm, hvor Sten er symboliseret som ridderen Sankt Jørgen, der redder [[jomfru]]en [[Sverige]] fra den danske drage Christian. En kopi i bronze findese på Köpmanbrinken i Stockholm og yderligere en version af motivet findes på taget på [[Stockholms stadshus]]. |
|||
==Referencer== |
|||
{{reflist}} |
|||
{{Autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:1471]] |
|||
[[Kategori:Svenska slag|Brunkeberg]] |
|||
[[Kategori:Slag i Sverige|Brunkeberg]] |
|||
[[Kategori:Stockholm under medeltiden]] |
|||
[[Kategori:Sverige under 1400-talet]] |
|||
{{SE-histstub}} |
|||
{{DK-histstub}} |
{{DK-histstub}} |
||
Versionen fra 24. jun. 2021, 15:57
| Slaget ved Brunkebjerg | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Sten Sture d.æ.s indtog i Stockholm Af Georg von Rosen fra 1864 |
|||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
| Svenske modstandere af Kalmarunionen | Danske og svenske unionstropper | ||||||
| Ledere | |||||||
| Sten Sture (den ældre) | Christian 1. | ||||||
Slaget ved Brunkebjerg blev udkæmpet den 10. oktober 1471 Brunkebergsåsen ved det nuværende Norrmalm i Stockholm mellan tilhængere af Kalmarunionen ledet af den danske konge Christian 1. og separatistister, der ville løsrive Sverige fra unionen. Separatisterne blev ledet af den svenske rigsforstander Sten Sture. Christian 1. havde efter Karl Knutssons død i 1470 set en mulighed for atter at blive svensk konge og transporterede med henved 70 skibe ca. 3000 mand til Stockholm.
Baggrund
Slaget udkæmpedes hovedsaglig mellem svenskere på begge sider, men er i ældre svensk historieskrivning fremstillet som en del af den svenske befrielseskrig med Danmark som hovedmodstanderen. Den væsentligste modsætning var ikke mellem nationaliteter, men mere en kombination af magtpolitiske og økonomiske intresser.
Den danske kongen belejrede Stockholm med sin flåde og en hær bestående af danskere, tyskere og svenskere, hovedsaglig svensk adel og bønder fra Uppland. Forhandlinger om en fredelig afslutning pågik, men blev afbrudt af Sten Sture, der formentlig vurderede, at en militær løsning ville give ham et bedre resultat end en forhandligsløsning taget i betragtning, at at han råede over en større bondehær fra store dele af det centrale Sverige.[1]
Slagets forløb
Torsdag den 10. oktober 1471 omkring klockan 11 om formiddagen kom Sten og Nils Bosson Sture med ryttere og fodfolk frem til det, der i dag er Hötorget i Stockholm. Sten Stures plan var at omringe de unionstro tropper i en knibtangsmanøvre. Det blev udvekslet flere skud, bl.a. blev Christian 1. truffet i ansigtet af en kugle fra en hagebøsse, der beskadigede flere af kongens tænder,[2] og unionstropperne måtte trække sig tilbage. De afgørende kampe belv indledt, da Nils' hovedstyrke brød frem fra skoven mord for åsen samtidig med, at Knut Posse angreb fra Stadsholmen. Angrembet kom så pludseligt, at unionstropperne ved Sankta Klara kloster blev afskåret fra hovedstyrken og herefter nedkæmpet. Christian 1. flygtede med resterne af sin hær mod skibene på Käpplingen (i dag Blasieholmen). Mange unionstropper druknede, da broen kollapsede.
Mindet om slaget
Sten Sture udnyttede sin sejr i slaget i sin propaganda og lod sprede fortællinger om slaget, hvor han fremstod som den store helt. I lang tid efter slaget blev sejren benyttet i den svensknationalistiske propaganda.[1] Sten Sture døde i 1503 og blev begravet i Strängnäs domkirke. Sten Sture lod til minde om sejren, som han tilskrev Sankt Jørgen, opføre en skulptur, Sankt Jørgen og dragen i Storkyrkan i Stockholm, hvor Sten er symboliseret som ridderen Sankt Jørgen, der redder jomfruen Sverige fra den danske drage Christian. En kopi i bronze findese på Köpmanbrinken i Stockholm og yderligere en version af motivet findes på taget på Stockholms stadshus.
Referencer
- ^ a b "Arkiverade kopian". Arkiveret fra originalen 2015-04-27. Hentet 2015-04-20.
- ^ ”Så finnes ej långt från huvudstaden Stockholm en bergshöjd, benämnd Fyrtandskullen, till minne därav att konung Kristiern I av Danmark i en olycklig drabbning på detta ställe fick fyra framtänder utslagna av en bösskula.” - Olaus Magnus, Historia om de nordiska folken 7:15 (1555).
 | Spire Denne artikel om Sveriges historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |