Valdemar Sejr: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
'''Valdemar Sejr''' ('''Valdemar 2.'''), søn af [[Valdemar 1. den Store]], dansk konge fra [[1202]]-[[1241]]. Han efterfulgte sin broder, Knud, der døde barnløs. I [[1188]] blev han [[hertug]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]. Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under Knud og også under Valdemar Sejr. Først [[erobre|erobrede]] han [[Holsten]], siden [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]], [[Lübeck]] og [[Hamburg]]. |
'''Valdemar Sejr''' ('''Valdemar 2.'''), søn af [[Valdemar 1. den Store]], dansk konge fra [[1202]]-[[1241]]. Han efterfulgte sin broder, Knud, der døde barnløs. I [[1188]] blev han [[hertug]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]. Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under Knud og også under Valdemar Sejr. Først [[erobre|erobrede]] han [[Holsten]], siden [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]], [[Lübeck]] og [[Hamburg]]. |
||
Den [[15. juni]] [[1219]] kom [[Dansk Estland|Estland]] under dansk overherredømme. [[Pave]]n havde opfordret Valdemar Sejr til at iværksætte et dansk [[korstog]] som hjælp i [[Palæstina]], |
Den [[15. juni]] [[1219]] kom [[Dansk Estland|Estland]] under dansk overherredømme. [[Pave]]n havde opfordret Valdemar Sejr til at iværksætte et dansk [[korstog]] som hjælp i [[Palæstina]] eller føre korstog mod hedenske baltere, og kongen ville således hellere færdiggøre mange års erobringspolitik i Estland således at [[Sværdridder]]ne (senere indlemmet i [[Tyske orden|Den Tyske Orden]]) ikke blev for magtfulde på bekostning af den danske konge. |
||
Med i korstoget var også [[Malteserordnen|johanniter]]e, som siden omkring [[1130]] havde haft pavens velsignelse til at føre et rødt-hvidt korsbanner. Ganske vist med et hvidt kors, der opdelte den røde dug i fire [[kvadrat]]iske [[felt]]er. [[Dannebrog]] har som bekendt to kvadratiske og to aflange felter. Roskilde-munken Peder Olsen beskrev omkring år [[1500]] det dramatiske slag, hvor det længe ser ud til, at de kristne ville tabe slaget ved Lyndanise (i dag [[Tallinn]]) den [[15. juni]] [[1219]]. Den gamle [[ærkebiskop]], [[Anders Sunesen]] [[knæle|knælede]] i bøn på en [[bakketop]]. Når han rakte armene mod himmelen, rykkede danskerne frem, når armene blev sænket på grund af træthed, veg de tilbage. Hjælpere sprang til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit højeste, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, der faldt ned fra himlen. Dette ansporede danskerne yderligere, og de vandt en stor [[sejr]]. Kong Valdemar kundgjorde, at dette korsbanner, der gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske [[Dannebrog|rigsbanner]]. |
Med i korstoget var også [[Malteserordnen|johanniter]]e, som siden omkring [[1130]] havde haft pavens velsignelse til at føre et rødt-hvidt korsbanner. Ganske vist med et hvidt kors, der opdelte den røde dug i fire [[kvadrat]]iske [[felt]]er. [[Dannebrog]] har som bekendt to kvadratiske og to aflange felter. Roskilde-munken Peder Olsen beskrev omkring år [[1500]] det dramatiske slag, hvor det længe ser ud til, at de kristne ville tabe slaget ved Lyndanise (i dag [[Tallinn]]) den [[15. juni]] [[1219]]. Den gamle [[ærkebiskop]], [[Anders Sunesen]] [[knæle|knælede]] i bøn på en [[bakketop]]. Når han rakte armene mod himmelen, rykkede danskerne frem, når armene blev sænket på grund af træthed, veg de tilbage. Hjælpere sprang til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit højeste, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, der faldt ned fra himlen. Dette ansporede danskerne yderligere, og de vandt en stor [[sejr]]. Kong Valdemar kundgjorde, at dette korsbanner, der gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske [[Dannebrog|rigsbanner]]. |
||
Versionen fra 22. jan. 2007, 11:56
| Valdemar Sejr | |
|---|---|
|
Valgsprog: - | |
|
| |
| {{{titel}}} af {{{land}}} | |
| Regerede | Danmark 1202-1241 |
| Regent | Valdemar 2. Sejr |
| Ægtefælle |
Helena Guttormsdatter Margrete (Dagmar) Berengaria |
| Børn |
ukendt mor Med Helena Guttoratter:
Med Dagmar: Med Berengaria: |
| Far | Valdemar 1. den Store |
| Mor | Sophia af Minsk |
| Født |
28 juni 1170 ? |
| Død |
28. marts 1241 |
| Hvilested | Ringsted Kirke |
Valdemar Sejr (Valdemar 2.), søn af Valdemar 1. den Store, dansk konge fra 1202-1241. Han efterfulgte sin broder, Knud, der døde barnløs. I 1188 blev han hertug af Slesvig. Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under Knud og også under Valdemar Sejr. Først erobrede han Holsten, siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg.
Den 15. juni 1219 kom Estland under dansk overherredømme. Paven havde opfordret Valdemar Sejr til at iværksætte et dansk korstog som hjælp i Palæstina eller føre korstog mod hedenske baltere, og kongen ville således hellere færdiggøre mange års erobringspolitik i Estland således at Sværdridderne (senere indlemmet i Den Tyske Orden) ikke blev for magtfulde på bekostning af den danske konge.
Med i korstoget var også johannitere, som siden omkring 1130 havde haft pavens velsignelse til at føre et rødt-hvidt korsbanner. Ganske vist med et hvidt kors, der opdelte den røde dug i fire kvadratiske felter. Dannebrog har som bekendt to kvadratiske og to aflange felter. Roskilde-munken Peder Olsen beskrev omkring år 1500 det dramatiske slag, hvor det længe ser ud til, at de kristne ville tabe slaget ved Lyndanise (i dag Tallinn) den 15. juni 1219. Den gamle ærkebiskop, Anders Sunesen knælede i bøn på en bakketop. Når han rakte armene mod himmelen, rykkede danskerne frem, når armene blev sænket på grund af træthed, veg de tilbage. Hjælpere sprang til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit højeste, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, der faldt ned fra himlen. Dette ansporede danskerne yderligere, og de vandt en stor sejr. Kong Valdemar kundgjorde, at dette korsbanner, der gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske rigsbanner.
Under en jagttur til Lyø i 1223 blev Valdemar Sejr sammen med sønnen Valdemar taget til fange af grev Henrik af Schwerin, kaldet "Sorte Henrik". Greven afværgede de efterfølgende angreb, og i 1225 løskøbtes Valdemar for 45.000 mark, penge som han havde lånt af Henrik. Desuden skulle alle erobrede områder i Nordtyskland gives tilbage. Endelig måtte kongen sværge at afstå fra hævn. Alt håb om generobring af områderne bristede efter nederlaget ved Bornhøved i 1227, hvorefter Valdemar gik i gang med rigets indre opbygning. Kort før sin død stadfæstede han Jyske Lov.
På grund af disse mange erobringstogter fik han tilnavnet "Sejr". Alle erobrede områder undtagen Estland gik imidlertid tabt igen allerede i hans egen tid. Problemet var, at det ikke var muligt at befolke de erobrede områder, og i stedet bosatte tyskere sig i de erobrede områder. Som sin far søgte Valdemar Sejr at sikre den kongelige arvefølge ved at få kronet sin ældste søn til medkonge, og de andre sønner fik hver et landområde i arveligt len. Dette medførte en svækkelse af kongemagten og indeholdt kimen til den tronkamp, som sønnerne udkæmpede efter hans død. I 1205 giftede Valdemar Sejr sig med Dagmar, datter af Ottokar 1. af Böhmen (Tjekkiet). Hun var ifølge traditionen elsket af befolkningen. Hun døde i 1212 og "hviler udi Ringsted". På sit dødsleje skulle hun efter overleveringen (folkevisen) have forsøgt at overtale Valdemar Sejr til at ægte Karl af Rises datter, Liden Kirsten og ikke den "beske blomme", Bengerd, som hun kaldes i folkevisen. I 1214 giftede Valdemar Sejr sig alligevel med Berengaria, der var datter af kong Sancho I af Portugal. Hun blev moder til Erik, Abel og Christoffer.
| Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
| Knud 6. | Erik 4. Plovpenning |
Kilder/henvisninger
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk