Dronning Dagmar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dagmar af Böhmen eller Markéta (Margrete) Přemyslovna
Dronning af Danmark
Ægtefælle Valdemar 2. Sejr
Børn Valdemar den Unge
Hus Přemyslovci
Far Ottokar 1. af Bøhmen
Mor Edel af Meissen
Født ca. 1186
Vyšehrad i Prag
Død 24. maj 1213
Ribe
Hvilested Sankt Bendts Kirke
Religion Katolsk
Mindetavle for Dronning Dagmar
Forside af det kors, der i 1683 blev fundet ved Dronning Dagmars grav i Sct. Bendts Kirke i Ringsted.
Statue af Dronning Dagmar på Riberhus Borgbanke af Anne Marie Carl-Nielsen, 1913

Dronning Dagmar (ca. 118624. maj 1212[1]) var dansk dronning. Hun var født prinsesse Markéta (Margrete) Přemyslovna af Bøhmen (nuværende Tjekkiet), som datter af den senere kong Ottokar 1. og Edel af Meissen på kongeborgen Vyšehrad i Prag.

Liv og Levned[redigér | redigér wikikode]

Kun omtrent atten år gammel bliver hun i 1205 forlovet med den danske Konge, som bejler til hende ved sin svend Strange den Unge. Den mand, hun giftede sig med, var "konge af Guds nåde" og både over "de danske og de slaver". Det var det, han kaldte sig, og det var den politiske og religiøse vision – et dansk/slavisk storrige. Deres bryllup står i Lübeck samme år. Dagmar når kun at føde Valdemar den Unge (Valdemar den Tredje) i 1209, hvorefter hun dør i barselsseng den 24. maj 1212. Sønnen dør i 1231 efter at han ved et uheld blev skudt imens han var ude på jagt. Han ligger begravet ved sine forældres side i Ringsted ved venstre side af kongen.


Sagnet om Dagmar i folkevisen[redigér | redigér wikikode]

Dronning Dagmar står for eftertiden som en sagnskikkelse; en dronning med et godt og retskaffent hjerte forenet med legemlig tække og ynde skaffede hende et ry i samtiden, som holdt sig op gennem middelalderen, da de mundltligt overleverede viser om hende blev nedskrevet og bevaret for eftertiden i folkevisen. Vore gamle viser ved at fortælle os langt mere om Dronning Dagmar, end krønikerne. Som historiske kilder er de højst unøjagtige; derimod giver de os eftertidens senmiddelalderlige anskuelse af denne dronnings liv og tænkemåde.

Vi har ikke mindre end fire sådanne viser. De tvende første skildrer os hendes brudefærd; den ene, hvorledes Hr. Strange Ebbesen sendes i dette ærinde til Bøhmen, tilligemed den unge Hr. og Hr. Oluf Lykke, samt Biskop Peder af Sjælland og Hr. Albert af Eskildsø; hvorledes de sejle over salten sø, kaste anker på sand, sende bud til kongen af Bøhmen, ankomme og beværtes; hvorledes Hr. Strange leger tavl med den unge frøken, medens kongen og dronningen rådslår i deres lønkammer; og hvorledes han vandt den unge brud, og på sin herres vegne blev viet til hende. På silke vandrer bruden til strande, og kommer i land ved Mandø, hvor hun ser kongen over tre riger tumle sin ganger på hviden strand, og hvor hun på sit spørgsmål af Stranges mund hører sin herres og brudgoms røst. En havfrue spår på skibsfarten, at hun kommer til at lade sit unge liv (som følge af barselssengen).

I den tredje folkevise berettes, hvordan Dagmar går i forbøn for den fængslede biskop af Slesvig, biskop Valdemar, der havde siddet i fængsel i 14 år, først i Nordborg, siden på Søborg ved Gurre, hvor dronningen fattede medlidenhed med ham. Det sker i 1206. Hans tak var straks at forene sig med landets ydre fjender, for med deres hjælp at rette et fjendtligt anslag mod de danske øer, men ingen af vore krøniker har deri fundet anledning til at dadle dronningens godhed.

Hendes empati og ømhed for folket har bevaret mindet om hende langt ud over hendes samtid, hvilket kommer mest tydeligt til udtryk i den fjerde og sidste nedskrevne folkevise om dronning Dagmars sygdom og død (i barselsseng) den 24. maj 1212.

I folkevisen fremsættes ønsket om at løse landets fanger af deres jern, og at give de fredløse fred. Kongen opfyldte virkelig i hendes levende live hendes fromme ønske om at mildne forholdene for de indsatte i landets fængsler og desuden at eftergive de forhadte plovskatter.

Hendes andet ønske til kongen om ikke at ægte Bengerd viser sig imidlertid at være uopfyldeligt, idet kongen 2 år efter Dagmars død faktisk ægter Bengerd (den portugisiske prinsesse Berengaria).

Aner[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
4Vladislav 2. Jagello af Polen
 
 
²Ottokar 1.
 
 
 
 
 
 
5Judita af Thuringia
 
1Dagmar af Böhmen
 
 
 
 
 
6Otto 1. af Meissen
 
 
3Edel af Meissen
 
 
 
 
 
 
7Hedvig af Brandenburg
 

Litteratur om Dronning Dagmar[redigér | redigér wikikode]

Mikkel Kirkedahl Nielsen, John H. Lind, Karsten Eskildsen (2012): Dronning Dagmar: tradition, myter og virkelighed. Forlaget Liljebjerget, Ribe.

Susanne Benthien (1998): ”Dronning Dagmar-statuen på Ribe Slotsbanke”, By, marsk og geest 10, Ribe, s. 82-92.

Josef Žemlička (1989): Století Posledních Přemyslovcu. Český stát a společnost ve 13. století, Panorama Praha, Prag.

Fritze Lindahl(1978): ”Dagmarkorset – endnu engang”, Nationalmuseets Arbejdsmark 1978, Nationalmuseet, København, s. 5-16.

N. P. Nielsen (1922): Margrethe Dagmar: Danernes Dronning. Tønder Amts Tidendes Bog- og Akcidenstrykkeri.

Ellen Jørgensen og Johanne Skovgaard (1910): Danske Dronninger. Fortællinger og karakteristikker, H. Hagerups Forlag, København.

A. D. Jørgensen (1898): ”Folkeviser om Historiske Personer”, Jørgensen, A. D., Historiske Afhandlinger, bd. 1, Det nordiske forlag, København, s. 355-373.

C. F. Herbst (1858): ”Beretning om den af Hans Majestæt Kong Frederik Den Syvende den 4-6 September 1855 Foretagne Undersøgelse af Kongegravene i Ringsted Kirke”, Worsaae J. J. A. og C. F. Herbst, Kongegravene i Ringsted Kirke. Aabnede, istandsatte og dækkede med nye mindestene ved hans majestæt Kong Frederik den Syvende, Thieles Bogtrykkeri, København, s. 49-72.

Karel Jaromir Erben (1857): ”Forsøg til en forklaring af navnet Dagmar”, Antiquarisk Tidsskrift, Det kongelige Nordiske Oldskrift-selskab, Kjøbenhavn, s. 108-112.

Frederik Schiern (1854): ”Om Dronning Dagmar”, Nyt Historisk Tidsskrift, København, s. 512-581.

Petersen, N. M. (1842), ”Dronning Dagmar”, Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1842-1843, Det Kongelige Nordiske Oldskrift-selskab, København, s. 3-22.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Gertrud af Sachsen og Bayern Berengária af Portugal