Offentlig sektor: Forskelle mellem versioner
Brandsen (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
→Finansiering og opgaver: kollektiv trafik tilføjet |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Den offentlige sektor finaniseres i overvejende grad gennem [[skat]]ter og [[afgift]]er, mens en mindre del finansieres via [[brugerbetaling]]. De primære opgaver for den offentlige sektor er: |
Den offentlige sektor finaniseres i overvejende grad gennem [[skat]]ter og [[afgift]]er, mens en mindre del finansieres via [[brugerbetaling]]. De primære opgaver for den offentlige sektor er: |
||
* produktion af varer og levering af serviceydelser ([[overførselsindkomst]]er, |
* produktion af varer og levering af serviceydelser ([[overførselsindkomst]]er, [[sundhedsvæsen]], [[kollektiv trafik]], uddannelse, ældrepleje, børnepasning) |
||
* drift af offentligt ejede virksomheder (vand, el, statsligt tv og radio, infrastruktur m.v.) |
* drift af offentligt ejede virksomheder (vand, el, statsligt tv og radio, infrastruktur m.v.) |
||
* planlægning og regulering (infrastruktur, by og bolig, virksomheds- og konkurrenceforhold m.v.) |
* planlægning og regulering (infrastruktur, by og bolig, virksomheds- og konkurrenceforhold m.v.) |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Varetagelsen af disse opgaver kan enten ske ved, at det offentlige selv udfører opgaverne (f.eks. hospitaler, skoler og børnepasning), i samarbejde med et privat selskab ([[offentligt-privat partnerskab]]) eller via [[udlicitering]], hvor et privat selskab udfører opgaven under det offentliges kontrol (bl.a. ældrepleje i visse kommuner). |
Varetagelsen af disse opgaver kan enten ske ved, at det offentlige selv udfører opgaverne (f.eks. hospitaler, skoler og børnepasning), i samarbejde med et privat selskab ([[offentligt-privat partnerskab]]) eller via [[udlicitering]], hvor et privat selskab udfører opgaven under det offentliges kontrol (bl.a. ældrepleje i visse kommuner). |
||
I modsætning til den private sektor gælder den normale markedsmæssige [[udbud og efterspørgsel]]s-logik ikke. Det er politikerne, som bestemmer hvordan udbuddet af offentlige ydelser skal være - ikke efterspørgslen fra borgerne. Dog har borgerne i demokratiske lande via valgene indflydelse på den offentlige sektor. |
I modsætning til den private sektor gælder den normale markedsmæssige [[udbud og efterspørgsel]]s-logik ikke. Det er politikerne, som bestemmer hvordan udbuddet af offentlige ydelser skal være - ikke efterspørgslen fra borgerne. Dog har borgerne i demokratiske lande via valgene indflydelse på den offentlige sektor. |
||
==Den danske offentlige sektor== |
==Den danske offentlige sektor== |
||
Versionen fra 24. mar. 2007, 08:03
Offentlig sektor eller det offentlige, i det moderne kapitalistiske velfærdssamfund den del af samfundets økonomi, som under ledelse af politikerne beskæftiger sig med produktion af goder og serviceydelser til borgerne samt administration af det offentlige bureaukrati. I en ren planøkonomi er den offentlige sektor den eneste sektor, mens den offentlige sektor i en ren markedsøkonomi kun består af retsvæsen, politi og militær. Sidstnævnte er der ikke set historiske eksempler på.
Finansiering og opgaver
Den offentlige sektor finaniseres i overvejende grad gennem skatter og afgifter, mens en mindre del finansieres via brugerbetaling. De primære opgaver for den offentlige sektor er:
- produktion af varer og levering af serviceydelser (overførselsindkomster, sundhedsvæsen, kollektiv trafik, uddannelse, ældrepleje, børnepasning)
- drift af offentligt ejede virksomheder (vand, el, statsligt tv og radio, infrastruktur m.v.)
- planlægning og regulering (infrastruktur, by og bolig, virksomheds- og konkurrenceforhold m.v.)
- skatteopkrævning
- retsvæsen (politi og domstole)
- forsvar (militær)
Varetagelsen af disse opgaver kan enten ske ved, at det offentlige selv udfører opgaverne (f.eks. hospitaler, skoler og børnepasning), i samarbejde med et privat selskab (offentligt-privat partnerskab) eller via udlicitering, hvor et privat selskab udfører opgaven under det offentliges kontrol (bl.a. ældrepleje i visse kommuner).
I modsætning til den private sektor gælder den normale markedsmæssige udbud og efterspørgsels-logik ikke. Det er politikerne, som bestemmer hvordan udbuddet af offentlige ydelser skal være - ikke efterspørgslen fra borgerne. Dog har borgerne i demokratiske lande via valgene indflydelse på den offentlige sektor.
Den danske offentlige sektor
Danmark er i forhold til mange andre lande kendeteget ved at have en forholdsvis stor offentlig sektor. Den er inddelt i følgende niveauer:
De samlede offentlige udgifter var i 2003 på 667 mia. kr, hvilket ifølge OECD-opgørelser svarer til 56 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt i 2003. Af de offentlige udgifter blev lidt under 60 pct. anvendt til produktion af offentlige serviceydelser, mens lidt over en tredjedel blev brugt på overførselsindkomster (f.eks. dagpenge, pensioner og SU). Over halvdelen af de offentlige udgifter i Danmark anvendes i kommunerne, som bl.a. driver børnehaver, plejehjem og folkeskoler. Sammenlignet med andre lande udgør udgifter til offentlig service en ganske stor del af BNP - omkring 28 pct. Det er kun Sverige og Holland, som har offentlige udgifter, der udgør en større del af landets BNP.
Væksten i de offentlige serviceudgifter er også relativt høj i Danmark. I perioden 1992-2003 var der en gennemsnitlig årlig realvækst på knap 2,5 pct, hvilket kun overgås af Norge og Holland.
De offentlige ansatte udgjorde i 2003 omkring 30 pct. af de beskæftigede i Danmark, hvilket svarer til 685.000 ansatte. Det svarer til niveauet i Norge og Sverige. Staten beskæftiger 160.000 medarbejdere, men langt størstedelen af de offentligt ansatte arbejder i kommunerne. Landets største, Københavns Kommune, beskæftiger alene 50.000 medarbejdere.