Ymer (surmælksprodukt): Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
Linje 13: | Linje 13: | ||
== Litteratur == |
== Litteratur == |
||
* Barry A. Law (Editor): Microbiology and biochemistry of cheese and fermented milk. Springer, Heidelberg 1997. |
* Barry A. Law (Editor): Microbiology and biochemistry of cheese and fermented milk. Springer, Heidelberg 1997. |
||
* Adnan Tamime(Editor): Structure of Dairy Products. Blackwell Publishing, Oxford 2007. |
|||
{{maddrikstub}} |
{{maddrikstub}} |
Versionen fra 31. mar. 2009, 22:24
- For alternative betydninger, se Ymer.
Ymer er et dansk surmælksprodukt, der har været kendt siden 1930. Det bliver fremstillet af sødmælk, der er syrnet med bakteriekulturen Lactococcus lactis. Når man fremstiller syrnede mælkeprodukter, som f.eks. yoghurt, ymer, tykmælk, skyr, kvark og A-38, og også når man fremstiller ost, tilsætter man mælken bestemte nyttige bakterier, mælkesyrebakterier, der omdanner mælkesukker i mælken til mælkesyre og andre stoffer. Syrningen gør mælken tykkere og giver den en syrlig smag. Desuden forøger det holdbarheden med nogle dage.
Ymer er opkaldt efter jætten Ymer fra skabelsesberetningen i den nordiske mytologi. Mejeribestyrer E. Larsen i Hatting fik i 1937 sit nye syrnede mælkeprodukt registreret som ymer, og det navn blev også brugt af andre mejerier, der begyndte at lave produktet.
I modsætning til andre tykmælksprodukter bliver der drænet valle fra, når man laver ymer. Det betyder, at ymer får et højere indhold af tørstof, herunder protein, mens fedtindholdet ligger på 3,5% som i sødmælk.
Ymer er meget velegnet til morgenmad, mellemmåltider, desserter, dressinger og bagning. 1 dl ymer indeholder 35 kcal.
Litteratur
- Barry A. Law (Editor): Microbiology and biochemistry of cheese and fermented milk. Springer, Heidelberg 1997.
- Adnan Tamime(Editor): Structure of Dairy Products. Blackwell Publishing, Oxford 2007.
Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |