Myremalm: Forskelle mellem versioner
Sir48 (diskussion | bidrag) m →Se også: Lidt wiki |
Enkelte rettelser |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Myremalm''' er et rødbrunt jernholdigt [[mineral]], der findes i forskellige former i hele [[Skandinavien]] og nordeuropa. I perioden ca. [[500 f.Kr.|500 fvt.]] til ca. [[1600]] har det været anvendt til jernfremstilling her i landet. I [[middelalderen]] og senere har den hårde [[malm]] også været anvendt som bygningsmateriale, og i dag kan man stadig se malmblokke i bl.a. [[Sct. Jacobs Kirke]] i [[Varde]] og [[Højby Kirke]] i [[Odsherred]]. Navnet myremalm er afledt af det fællesnordiske ''Mýrr'', der betyder et større vådområde med [[tørv]]ebund og vandhuller, hvor grundvandet står tæt på jordoverfladen. Som navnet antyder, finder man ofte malmen nær åer, [[kær]] og [[mose]]r. I [[Danmark]] findes malmen dog primært som ''bænke'' af hårde blokke ved åbrinker og på flade, fugtige jorder. |
'''Myremalm''' er et rødbrunt jernholdigt [[mineral]], der findes i forskellige former i hele [[Skandinavien]] og nordeuropa. I perioden ca. [[500 f.Kr.|500 fvt.]] til ca. [[1600]] har det været anvendt til jernfremstilling her i landet. I [[middelalderen]] og senere har den hårde [[malm]] også været anvendt som bygningsmateriale, og i dag kan man stadig se malmblokke i bl.a. [[Sct. Jacobs Kirke]] i [[Varde]] og [[Højby Kirke]] i [[Odsherred]]. Navnet myremalm er afledt af det fællesnordiske ''Mýrr'', der betyder et større vådområde med [[tørv]]ebund og vandhuller, hvor grundvandet står tæt på jordoverfladen. Som navnet antyder, finder man ofte malmen nær åer, [[kær]] og [[mose]]r. I [[Danmark]] findes malmen dog primært som ''bænke'' af hårde blokke ved åbrinker og på flade, fugtige jorder. |
||
Myremalm findes flere steder i Danmark, primært i |
Myremalm findes flere steder i Danmark, primært i Midt- og Vestjylland. Betingelserne for dannelse af myremalm er stort set kun til stede vest og syd for [[hovedopholdslinjen]], altså i den del af landet, der lå blottet under sidste [[Weichsel-istiden|istid]]. De tre største forekomster ligger hhv. på [[Tinglev]] hedeslette, i Midtjylland og omkring [[Storåen]]. Der forekommer kun ubetydelige myremalms-forekomster på [[Fyn]], [[Sjælland]] og øerne. |
||
Myremalm dannes ved udvaskning og opløsning af jern<sup>2+</sup> [[ion]]er fra jernholdige mineraler i jorden. Denne udvaskning er betinget af en stor nedbørsmængde samt en lav [[pH-værdi]] og et lavt iltniveau i jorden. Det jernholdige vand strømmer siden ned mod [[grundvand]]et og derefter mod nærmeste å, hvor grundvandet kommer stadig nærmere jordoverfladen. Når det jernholdige vand kommer i kontakt med luftens [[ilt]], sker der en [[oxidation]] af de opløste jern<sup>2+</sup> ioner til jern<sup>3+</sup> ioner, der ikke er vandopløselige. Hvis de rette fysiske betingelser for [[udfældning]] er til stede, dannes lag af myremalm i jorden på disse steder. |
Myremalm dannes ved udvaskning og opløsning af jern<sup>2+</sup> [[ion]]er fra jernholdige mineraler i jorden. Denne udvaskning er betinget af en stor nedbørsmængde samt en lav [[pH-værdi]] og et lavt iltniveau i jorden. Det jernholdige vand strømmer siden ned mod [[grundvand]]et og derefter mod nærmeste å, hvor grundvandet kommer stadig nærmere jordoverfladen. Når det jernholdige vand kommer i kontakt med luftens [[ilt]], sker der en [[oxidation]] af de opløste jern<sup>2+</sup> ioner til jern<sup>3+</sup> ioner, der ikke er vandopløselige. Hvis de rette fysiske betingelser for [[udfældning]] er til stede, dannes lag af myremalm i jorden på disse steder. |
||
Versionen fra 14. jul. 2005, 17:11
Myremalm er et rødbrunt jernholdigt mineral, der findes i forskellige former i hele Skandinavien og nordeuropa. I perioden ca. 500 fvt. til ca. 1600 har det været anvendt til jernfremstilling her i landet. I middelalderen og senere har den hårde malm også været anvendt som bygningsmateriale, og i dag kan man stadig se malmblokke i bl.a. Sct. Jacobs Kirke i Varde og Højby Kirke i Odsherred. Navnet myremalm er afledt af det fællesnordiske Mýrr, der betyder et større vådområde med tørvebund og vandhuller, hvor grundvandet står tæt på jordoverfladen. Som navnet antyder, finder man ofte malmen nær åer, kær og moser. I Danmark findes malmen dog primært som bænke af hårde blokke ved åbrinker og på flade, fugtige jorder.
Myremalm findes flere steder i Danmark, primært i Midt- og Vestjylland. Betingelserne for dannelse af myremalm er stort set kun til stede vest og syd for hovedopholdslinjen, altså i den del af landet, der lå blottet under sidste istid. De tre største forekomster ligger hhv. på Tinglev hedeslette, i Midtjylland og omkring Storåen. Der forekommer kun ubetydelige myremalms-forekomster på Fyn, Sjælland og øerne.
Myremalm dannes ved udvaskning og opløsning af jern2+ ioner fra jernholdige mineraler i jorden. Denne udvaskning er betinget af en stor nedbørsmængde samt en lav pH-værdi og et lavt iltniveau i jorden. Det jernholdige vand strømmer siden ned mod grundvandet og derefter mod nærmeste å, hvor grundvandet kommer stadig nærmere jordoverfladen. Når det jernholdige vand kommer i kontakt med luftens ilt, sker der en oxidation af de opløste jern2+ ioner til jern3+ ioner, der ikke er vandopløselige. Hvis de rette fysiske betingelser for udfældning er til stede, dannes lag af myremalm i jorden på disse steder.
Myremalm er en fællesbetegnelse for en række forskellige kemiske forbindelser, af hvilke de vigtigste er den rødbrune ferrihydrit 5Fe2O3·H2O, den gulbrune goethit FeOOH og ferrihydroxid Fe(OH)3. Herhjemme findes også forekomster af jerncarbonatet siderit Fe2CO3.