Idræt

Idræt kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation, ofte med konkurrence efter visse regler. Eksempler på idræt omfatter bandy, fodbold og skisport.

Til tider anvendes "idræt" synonymt med sport, men sport kan adskille sig fra begrebet idræt ved, at sport kan indbefatte ikke-fysiske aktiviteter, f.eks. motorsport, skak eller øvrige former for spil. Begrebet idræt kan ligesom sport indbefatte ikke-konkurrenceprægede aktiviteter, f.eks. motionsidrætter som jogging, stavgang og aerobics.

Idrætsorganisationer i Danmark

I Danmark er idræt ofte organiseret under et forbund, der varierer i medlemsstørrelse. Der eksisterer adskillige forbund, der organiserer idræt, hvoraf de største forbund er Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger.

Danmarks Idræts-Forbund er opbygget som en paraplyorganisation for 57 specialforbund, 11.000 idrætsforeninger med ca. 1,6 millioner medlemmer.

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger er organisation for 16 landsdelsforeninger med 5500 medlemsforeninger og i alt 1,3 millioner medlemmer. Omkring 4.000 mennesker udfører frivilligt foreningsarbejde i DGI.

Deruden organiseres idræt i Danmark af diverse forbund, der ikke er medlem af Danmarks Idræts-Forbund eller øvrige paraply-organisationer.

Endelig eksisterer der foreninger, der ikke er medlem af noget forbund.

Idræt som studium

Idræt kan studeres ved flere af de danske universiteter, bl.a.:

• Institut for Idræt, ved det naturvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet; [1]
• Institut for Idræt, ved det naturvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet; [2]
• Institut for Idræt og Biomekanik, ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet;[3]

Eksterne henvisninger

• Danmarks Idrætsforbund (DIF)
• Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)