Folketingsvalget 1988: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
YurikBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: en
En kort beskrivelse af valget
Linje 1: Linje 1:
'''Folketingsvalg den [[10. maj]] [[1988]]'''.
'''Folketingsvalg den [[10. maj]] [[1988]]''' blev udskrevet [[19. april]] [[1988]] af [[statsminister]] [[Poul Schlüter]] kun godt syv måneder efter det seneste valg.

Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. [[Folketinget]] vedtog mod regeringens stemmer en [[dagsorden]], der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at [[atomvåben]] ikke måtte findes på dansk område.

Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister [[Poul Schlüter]] fra Folketingets talerstol beskyldte [[Socialdemokratiet]]s formand [[Svend Auken]] for at have brudt en aftale om at sikre at dagsorden ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve.

Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske [[sikkerhedspolitik]] - især oppositionens såkaldte [[fodnotepolitik]], der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og [[NATO]]-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "[[atomvalget]]"



{| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" align="center" width="100%"
{| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" align="center" width="100%"
Linje 5: Linje 12:
!
!
! Partier
! Partier
! Partileder
! Partiformand
! Stemmer
! Stemmer
! Pct. af stemmetal
! Pct. af stemmetal

Versionen fra 21. dec. 2005, 01:29

Folketingsvalg den 10. maj 1988 blev udskrevet 19. april 1988 af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg.

Den direkte anledning til valget udskrivelse var at regeringen nogle dage forinden var kommet i mindretal i et udenrigspolitisk spørgsmål. Folketinget vedtog mod regeringens stemmer en dagsorden, der krævede at fremmede magters krigsskibe og ubåde, der anløb danske havne skulle gøres bekendt med den danske atomvåbenpolitik, der indebar at atomvåben ikke måtte findes på dansk område.

Forud var gået et kompliceret parlamentarisk forløb, der mundede ud i at statsminister Poul Schlüter fra Folketingets talerstol beskyldte Socialdemokratiets formand Svend Auken for at have brudt en aftale om at sikre at dagsorden ikke blev vedtaget, mens Svend Auken på sin side beskyldte Schlüter for at lyve.

Valget kom til at forme sig som et opgør om den danske sikkerhedspolitik - især oppositionens såkaldte fodnotepolitik, der gang på gang havde bragt regeringen i mindretal i sikkerhedspolitiske og NATO-relaterede spørgsmål. Derfor omtales valget ofte som "atomvalget"


Partier Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater +/-
Fil:Logo pol soci.png Socialdemokratiet (A) Svend Auken 992.682 29,8 55 +1
Fil:Logo pol kons.png Det Konservative Folkeparti (C) Poul Schlüter 642.048 19,3 35 -3
Fil:Logo pol sofo1.png Socialistisk Folkeparti (F) Gert Petersen 433.261 13,0 24 -3
Fil:Logo pol vens.png Venstre (V) Uffe Ellemann-Jensen 394.190 11,8 22 +3
Fil:Logo pol frem.png Fremskridtspartiet (Z)

Pia Kjærsgaard

298.132 9,0 16 +7
Fil:Logo pol radi.png Det Radikale Venstre (B)

Niels Helveg Petersen

185.707 5,6 10 -1
Fil:Logo pol cent.png Centrum-Demokraterne (D)

Erhard Jakobsen

155.464 4,7 9
Fil:Logo pol kris.png Kristeligt Folkeparti (Q) 68.047 2,0 4
Fælles Kurs (P) Preben Møller-Hansen 62.263 1,9 0 -4
De Grønne (G) 44.960 1,4 0
Danmarks Kommunistiske Parti (K) Ole Sohn 27.439 0,8 0
Venstresocialisterne (Y) 20.303 0,6 0
Valgdeltagelse 85,7%
Kilde Folketinget.dk

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.


Forrige:
Folketingsvalg 1987
Folketingsvalg Følgende:
Folketingsvalg 1990