Erhard Jakobsen

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Erhard Villiam Jakobsen cand.polit.
Erhard Jakobsen (nr. 2 fra venstre) med en Europafane i Bonn, 1969
Personlig information
Født	25. februar 1917 Grene, Billund
Død	11. marts 2002 (85 år) Bagsværd
Gravsted	Gladsaxe Kirkegård
Nationalitet	Dansk
Politisk parti	Centrumdemokraterne
Ægtefælle	Kate Jakobsen
Børn	Mimi Jakobsen
Uddannelse og virke
Profession	politiker, borgmester, minister og partistifter
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Erhard Villiam Jakobsen (født 25. februar 1917 i Grene, Billund, død 11. marts 2002 i Bagsværd) var en dansk politiker, borgmester i Gladsaxe Kommune, minister og stifter af partiet Centrum-Demokraterne. Medstifter og aktiv i lang række foreninger. Udløste i 1973 det såkaldte jordskredsvalg.

Liv og karriere

Opvækst

Han var født i Grene sogn ved Billund som søn af det ugifte par fodermester Hans Peter Højer og Bentine Camille Jakobsen. Han voksede op i Egtved hos sine bedsteforældre, da moderen måtte rejse væk for at tage arbejde i huset. Moren blev i 1923 gift med murersvend Knud Christian Knudsen, men først efter sin konfirmation i 1931 kom Erhard tilbage til moderen.

Han var navngivet Jakobsen med K, men ønskede selv, at hans efternavn blev stavet med C. Han blev student 1936 fra Lyngby Statsskole og cand.polit. i 1946.

Politiske karriere

Han startede sit politiske liv i Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor han sad i hovedbestyrelsen 1938-1943. I 1943 var han medstifter af Frit Forum København, som han var formand for til 1951. Han blev valgt ind i Folketinget 1953. Han fik ingen fremtrædende poster i den socialdemokratiske folketingsgruppe, dels på grund af personlige modsætninger til de socialdemokratiske formænd H. C. Hansen og Jens Otto Krag^{[kilde mangler]}, dels fordi han var engageret i lokalpolitik. Fra 1958 til 1974 var han borgmester i Gladsaxe, som han ønskede at gøre til en mønsterkommune i den fremvoksende velfærdsstat.

Som indædt forkæmper for privatbilismen var han i en årrække medlem af styrelsen for FDM og blev valgt til præsident i 1971, men der viste sig hurtigt interessekonflikter med hans folketingsarbejde, og han måtte gå af efter kun 10 måneder på posten.

Jordskredsvalg og partiformand

Han udløste jordskredsvalget i 1973 ved at udeblive fra afstemningen om ligningsloven 8. november 1973. Ifølge hans egen forklaring fordi han ikke havde benzin på bilen. Resultatet blev, at den socialdemokratiske regering gik af.

	Denne regering går af på et grundlag, som er fuldstændig uværdigt. Hvis man ville have fat i mig, kunne man få fat i mig. Når man siger man har ringet hjem hele formiddagen, hvorfor sender man så ikke en bil, det ta'r tolv minutter, at få fat i mig. (...) Det er jeg da ligeglad med. Når de siger at de har prøvet af ringe til mig hele dagen, hvorfor sender de så ikke en bil ud? (...) Jamen hvis det er så vigtigt; hvis regeringen ikke er mere værd, at man ikke kan sende en bil ud, all right; så er det ikke min vurdering. Man har intet gjort for at få fat i mig, det er sandheden. Det vidste de godt. Jeg sad ude i min bil hele dagen, fordi der ikke var mere benzin på bilen. (...) Jeg har siddet hjemme i mit hus hele formiddagen. På rådhuset; de kunne bare have ringet til rådhuset, så ville de have fået fat på mig. (...) Det kommer slet ikke sagen ved. Det skal bare ikke hedde sig, at jeg i ligegyldighed sidder derhjemme. Man har ikke forsøgt at få fat i mig, for så kunne man have fået det. (...) Det kommer slet ikke sagen ved, om jeg var ked af det! (...) Om jeg var?! Jeg ville have stemt ja for dette forslag uden videre. Det er slet ikke et forslag, der interesserer mig. Jeg har ikke fået besked.
En sur Erhard Jakobsen svarer på spørgsmål om, hvorfor han kom for sent og bragte regeringen i mindretal. 1973

Den 7. november 1973, stiftede han partiet Centrum-Demokraterne, som han var formand for fra 1974 til 1989. Han var medstifter af Aktive Lyttere og Seere i 1976. Han var i en lang periode medlem af Folketinget, først for Socialdemokratiet fra 1953. 1973-1995 som medlem for partiet Centrum-Demokraterne.

Han var uortodoks og kontroversiel i metoderne og blev af politiske modstandere og konkurrenter beskyldt for populisme og opportunisme^{[kilde mangler]}. Han optrådte i ugeblade sammen med pigegarder og indsang uden meget sangtalent singlen 'Dybbøl Mølle maler stadig!' som svar på John Mogensens Der er noget galt i Danmark, der forsatte i første linje med "Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til" .

Han var paneldeltager i DRs faste program 'Spørg bare', hvor han svarede på lytterspørgsmål med bakkesangerinden Cleo, rejsekongen Simon Spies og skuespilleren John Price. Det gjorde ham landskendt og gav ham en popularitet, som han forstod at organisere imod Socialdemokratiets ledelse. Han grundlagde i oktober 1973 foreningen 'Socialdemokratisk Centrum' sammen med blandt andre Arne Melchior som en reaktion på en venstredrejning af Socialdemokratiet efter formandsskiftet fra Jens Otto Krag til Anker Jørgensen efter Danmarks tilslutning til EF i 1972.

Han var med til at stifte Aktiv Lytterkomité i 1972, der i 1976 blev en egentlig lytterkomité under navnet Aktive Lyttere og Seere. Foreningen virkede mod socialistisk indoktrinering i Danmarks Radios sendeflade. Aktive Lyttere og Seere mente, at der var grupper af journalister, der misbrugte deres stilling hos DR til at sprede egne politiske holdninger. De blev i folkemunde kaldt røde lejesvende.

Apartheidstøtte

Erhard Jacobsen var en stor og aktiv modstander af Nelson Mandela, af ANC, African National Congress, den afrikanske modstandsbevægelse mod apartheid og frihedskampen for et demokratisk/1 man-1 vote Sydafrika, og han støttede aktivt Apartheid-styret.

Erhard Jacobsen besøgte i 80'erne Apartheid-regimet på invitation af South Africa's National Party, det højre-ekstreme og racistiske regeringsparti. Han var modstander af boykot af Apartheid-regimet i Sydafrika, lige som han modsatte sig Nelson Mandelas besøg i Danmark. Han mente i lighed med Apartheid-regimet, at Mandela var en kommunistisk sponseret terrorist og at African National Congress, det senere regeringsparti, som Mandela repræsenterede, var en terrororganisation. Hans synspunkter byggede på en frygt for, at kommunismen skulle sprede sig i Sydafrika og få betydning i den kolde krig.^{[kilde mangler]}

Privat

Erhard Jakobsen var gift med Kate Jakobsen (4. januar 1919 – 7. maj 2003), og de fik datteren Mimi Jakobsen, som senere afløste sin far på posten som Centrum-Demokraternes formand. De fik derudover døtrene Elsebet og Annelise.

Politisk hverv

• Medlem af hovedbestyrelsen i DSU 1938-43
• Formand for Frit Forum 1943-51
• Medlem af Folketinget 1953-95
• Borgmester i Gladsaxe 1958-74
• Formand for Europabevægelsen i Danmark 1964-73
• Medlem af Europarådet 1964-70
• Medlem af Europa-Parlamentet 1973-87 og 1988-94
• Formand for Centrum-Demokraterne 1973-89
• Medlem af Radiorådet 1974-76 og 1979-84
• Formand for Aktive Lyttere og Seere 1976-84
• Minister for økonomisk samordning (10. september 1987 – 3. juni 1988) Regeringen Poul Schlüter II

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Erhard Jakobsen

• Wikiquote har flere citater relateret til Erhard Jakobsen.
• Dybbøl Mølle Maler Stadig! på YouTube