Erhard Jakobsen
![]() | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet. | ![]() |
![]() | Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
Erhard Jakobsen | |
---|---|
![]() Erhard Jakobsen (nr. 2 fra venstre) med en Europafane i Bonn, 1969 | |
Borgmester i Gladsaxe Kommune | |
Embedsperiode 1958 – 31. marts 1974 | |
Foregående | Aage Baaring Hansen (S) |
Efterfulgt af | Tove Smidth (S) |
Personlige detaljer | |
Født |
25. februar 1917 Grene, Billund |
Død |
11. marts 2002 (85 år) Bagsværd |
Fulde navn | Erhard Villiam Jakobsen |
Politisk parti | Socialdemokratiet (til 1973) |
Andre politiske tilhørsforhold | Centrum-Demokraterne (efter 1973) |
Ægtefælle(r) | Kate Jakobsen |
Børn | Mimi Jakobsen |
Links | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Erhard Villiam Jakobsen (født 25. februar 1917 i Grene, Billund, død 11. marts 2002 i Bagsværd[1]) var en dansk politiker, borgmester i Gladsaxe Kommune, minister og stifter af partiet Centrum-Demokraterne. Medstifter og aktiv i lang række foreninger. Udløste i 1973 det såkaldte jordskredsvalg.
Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]
Opvækst[redigér | redigér wikikode]
Han var født i Grene sogn ved Billund som søn af det ugifte par fodermester Hans Peter Højer og Bentine Camille Jakobsen[2]. Han voksede op i Egtved hos sine bedsteforældre, da moderen måtte rejse væk for at tage arbejde i huset. Moren blev i 1923 gift med murersvend Knud Christian Knudsen, men først efter sin konfirmation i 1931 kom Erhard tilbage til moderen.
Han var navngivet Jakobsen med K, men ønskede selv, at hans efternavn blev stavet med C[3]. Han blev student 1936 fra Lyngby Statsskole og cand.polit. i 1946.
Politiske karriere[redigér | redigér wikikode]
Han startede sit politiske liv i Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor han sad i hovedbestyrelsen 1938-1943. I 1943 var han medstifter af Frit Forum København, som han var formand for til 1951. Han blev valgt ind i Folketinget 1953. Han fik ingen fremtrædende poster i den socialdemokratiske folketingsgruppe, dels på grund af personlige modsætninger til de socialdemokratiske formænd H. C. Hansen og Jens Otto Krag[kilde mangler], dels fordi han var engageret i lokalpolitik. Fra 1958 til 1974 var han borgmester i Gladsaxe, som han ønskede at gøre til en mønsterkommune i den fremvoksende velfærdsstat.
Som indædt forkæmper for privatbilismen var han i en årrække medlem af styrelsen for FDM og blev valgt til præsident i 1971, men der viste sig hurtigt interessekonflikter med hans folketingsarbejde, og han måtte gå af efter kun 10 måneder på posten.
Jordskredsvalg og partiformand[redigér | redigér wikikode]
Han udløste jordskredsvalget i 1973 ved at udeblive fra afstemningen om ligningsloven 8. november 1973. Ifølge hans egen forklaring fordi han ikke havde benzin på bilen. Resultatet blev, at den socialdemokratiske regering gik af. [4] [5]
Den 7. november 1973, stiftede han partiet Centrum-Demokraterne, som han var formand for fra 1974 til 1989. Han var medstifter af Aktive Lyttere og Seere i 1976. Han var i en lang periode medlem af Folketinget, først for Socialdemokratiet fra 1953. 1973-1995 som medlem for partiet Centrum-Demokraterne.
Han var uortodoks og kontroversiel i metoderne og blev af politiske modstandere og konkurrenter beskyldt for populisme og opportunisme[kilde mangler]. Han optrådte i ugeblade sammen med pigegarder og indsang uden meget sangtalent singlen 'Dybbøl Mølle maler stadig!' som svar på John Mogensens Der er noget galt i Danmark, der forsatte i første linje med "Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til" [6].
Han var paneldeltager i DRs faste program 'Spørg bare', hvor han svarede på lytterspørgsmål med bakkesangerinden Cleo, rejsekongen Simon Spies og skuespilleren John Price. Det gjorde ham landskendt og gav ham en popularitet, som han forstod at organisere imod Socialdemokratiets ledelse. Han grundlagde i oktober 1973 foreningen 'Socialdemokratisk Centrum' sammen med blandt andre Arne Melchior som en reaktion på en venstredrejning af Socialdemokratiet efter formandsskiftet fra Jens Otto Krag til Anker Jørgensen efter Danmarks tilslutning til EF i 1972[7].
Han var med til at stifte Aktiv Lytterkomité i 1972, der i 1976 blev en egentlig lytterkomité under navnet Aktive Lyttere og Seere. Foreningen virkede mod socialistisk indoktrinering i Danmarks Radios sendeflade. Aktive Lyttere og Seere mente, at der var grupper af journalister, der misbrugte deres stilling hos DR til at sprede egne politiske holdninger. De blev i folkemunde kaldt røde lejesvende.[8]
Apartheidstøtte[redigér | redigér wikikode]
Erhard Jacobsen var en stor og aktiv modstander af Nelson Mandela, af ANC, African National Congress, den afrikanske modstandsbevægelse mod apartheid og frihedskampen for et demokratisk/1 man-1 vote Sydafrika, og han støttede aktivt Apartheid-styret.[9]
Erhard Jacobsen besøgte i 80'erne Apartheid-regimet på invitation af South Africa's National Party, det højre-ekstreme og racistiske regeringsparti. Han var modstander af boykot af Apartheid-regimet i Sydafrika, lige som han modsatte sig Nelson Mandelas besøg i Danmark. Han mente i lighed med Apartheid-regimet, at Mandela var en kommunistisk sponseret terrorist og at African National Congress, det senere regeringsparti, som Mandela repræsenterede, var en terrororganisation. Hans synspunkter byggede på en frygt for, at kommunismen skulle sprede sig i Sydafrika og få betydning i den kolde krig.[kilde mangler]
Privat[redigér | redigér wikikode]
Erhard Jakobsen var gift med Kate Jakobsen (4. januar 1919 – 7. maj 2003), og de fik datteren Mimi Jakobsen, som senere afløste sin far på posten som Centrum-Demokraternes formand. De fik derudover døtrene Elsebet og Annelise.
Politisk hverv[redigér | redigér wikikode]
- Medlem af hovedbestyrelsen i DSU 1938-43
- Formand for Frit Forum 1943-51
- Medlem af Folketinget 1953-95
- Borgmester i Gladsaxe 1958-74
- Formand for Europabevægelsen i Danmark 1964-73
- Medlem af Europarådet 1964-70
- Medlem af Europa-Parlamentet 1973-87 og 1988-94
- Formand for Centrum-Demokraterne 1973-89
- Medlem af Radiorådet 1974-76 og 1979-84
- Formand for Aktive Lyttere og Seere 1976-84
- Minister for økonomisk samordning (10. september 1987 – 3. juni 1988) Regeringen Poul Schlüter II
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Erhard Jakobsen på gravsted.dk
- ^ Grene sogn kirkebog 1903-1919, side 45, opslag på arkivalieronline 48
- ^ Hvidtfeldt, Jette (2002). "Erhards sofa - politiske erindringer." København: Aschehoug. Side 8
- ^ "DR bonanza Erhard Jakobsen kom for sent til afstemning". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2018. Hentet 16. oktober 2018.
- ^ "DR skole Erhard Jakobsen kom for sent til afstemning - 7. okt. 2010". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2018. Hentet 16. oktober 2018.
- ^ "Det Kgl. Bibliotek - Fut i fejemøget - John Mogensen". Arkiveret fra originalen 14. juni 2017. Hentet 17. juni 2017.
- ^ Jacobsen, Erhard (1975). "Et opgør." Danmark: Stig Vendelkærs Forlag. Side 62-66.
- ^ Villaume, Poul (2011). "Aktiv Lytterkomité/Aktive Lyttere og Seere." i Den kolde krig og Danmark red. John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume. København: Gads Forlag. Side 71-73.
- ^ "Danmarkshistorien.dk – ERHARD JACOBSEN, 1917-2002". Arkiveret fra originalen 24. april 2017. Hentet 24. april 2017.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
|
|
|
|
- Gravsted.dk
- Født i 1917
- Døde i 2002
- Tidligere folketingsmedlemmer fra CD
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne
- Folketingsmedlemmer i 1950'erne
- Folketingsmedlemmer i 1960'erne
- Folketingsmedlemmer i 1970'erne
- Folketingsmedlemmer i 1980'erne
- Folketingsmedlemmer i 1990'erne
- Danske medlemmer af Europa-Parlamentet i 1970'erne
- Danske medlemmer af Europa-Parlamentet i 1980'erne
- Danske medlemmer af Europa-Parlamentet i 1990'erne
- Økonomiministre fra Danmark
- Debattører fra Danmark
- Medlemmer af DRs bestyrelse (tidligere Radiorådet)
- Økonomer fra Danmark
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Borgmestre fra Socialdemokraterne
- Foreningsformænd fra Danmark
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Tidligere borgmestre fra Danmark