Saab JAS 39 Gripen: Forskelle mellem versioner
RibotBOT (diskussion | bidrag) m r2.6.5) (robot Ændrer: et:Saab 39 Gripen |
m r2.6.3) (robot Tilføjer: uk:Saab JAS 39 Gripen |
||
| Linje 116: | Linje 116: | ||
[[th:ยาส 39]] |
[[th:ยาส 39]] |
||
[[tr:JAS-39 Gripen]] |
[[tr:JAS-39 Gripen]] |
||
[[uk:Saab JAS 39 Gripen]] |
|||
[[vi:JAS 39 Gripen]] |
[[vi:JAS 39 Gripen]] |
||
[[zh:JAS 39獅鷲戰鬥機]] |
[[zh:JAS 39獅鷲戰鬥機]] |
||
Versionen fra 27. jan. 2011, 04:55
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Saab 39 Gripen | |
|---|---|
 Svensk JAS 39 Gripen | |
| Beskrivelse | |
| Type | Multi-role kampfly |
| Besætning | 1 |
| Jomfruflyvning | 9 december 1988 |
| I aktiv tjeneste | 1996- |
| Udgaver | JAS 39A, JAS 39B, JAS 39C, JAS 39D |
| Fabrikant | Saab Aerosystems i Linköping. |
| Brugere |
     |
| Krige | ÷ |
| Dimensioner | |
| Længde | 14,1 m |
| Spændvidde | 8,4 m |
| Højde | 4,5 m |
| Vingeareal | 30 m² |
| Tomvægt | 5,7 t |
| Lasteevne | 3,6 t |
| Maksimal startvægt | 12,5 t |
| Motor | Volvo Flygmotor RM12 (General Electric F404) |
| Motorydelse | 8.170 kp trykkraft |
| Tophastighed | Mach 2+ |
| Ydeevne | |
| Marchhastighed | Mach 0,9 |
| Rækkevidde | 3.000+ km |
| Stigeevne | 10.000 m/2 min |
| Bevæbning | |
| Skyts | 27 mm Mauser |
| Andet | startbane: 800 m hovedvej |
Saab JAS 39 Gripen ((svensk): Griffen) er et moderne svenskbygget kampfly.
Gripen er en af bejlerne til Flyvevåbnet, når de nuværende F-16-fly skal udskiftes. Det tilbudte fly er ikke JAS-39 Gripen, men en ny generation af flyet kaldet Gripen NG (Gripen Next Generation). Første version af Gripen NG vil være færdigudviklet i 2013.
Historie
Saab 39 Gripen fløj sin første testflyvning i 1988 og kom i aktiv tjeneste i 1996 i det svenske flygvapnet med typebetegnelsen JAS 39. Gripen er et af de første kampfly, der er designet til alle de behov et luftvåben har, dvs. et ægte multirole kampfly. JAS står for de svenske ord: jakt, attack och spaning, dvs. jagerfly, jagerbomber og rekognosceringsfly. Flyet kan i luften lynhurtigt omstilles fra en funktion til en anden.
Ved udviklingen af Gripen var det et krav fra de svenske myndigheder, at flyet uden kompromiser fungerede perfekt i alle tre roller. Man ønskede kun at bruge én flymodel og samtidig at få et førsteklasses fly til lavere anskaffelses- og vedligeholdelsesomkostninger end for tidligere kampflytyper. Faktisk blev den tidligere voksende omkostningskurve fra generation til generation knækket.
Funktion og udstyr
Gripen kan lande og starte på meget korte strækninger (800 m) – også på almindelige landeveje, eller på kortere intakte dele af sønderbombede lufthavne.
De første modeller af Gripen blev af Flygvapnet kaldt JAS 39A/B. A for 1-sædersversionen og B for 2-sædersversionen.
Senere er flyet udviklet i en opdateret version, der kaldes Gripen C/D. Denne udgave er fuldstændig NATO-tilpasset og kan blandt andet lufttankes. Det er Gripen C/D, der nu flyver i NATO-landene Tjekkiet og Ungarn. Også Sverige flyver for tiden med C/D. Det svenske flygvapnet har i flere år deltaget med Gripen i internationale flyveøvelser med andre lande inden for og uden for NATO – både i Europa og USA.
Sydafrika har også bestilt Gripen til leverance i 2008.
En anden Gripen-operatør er den britiske Empire Test Pilot School (ETPS), der flyver Gripen i Sverige som en del af uddannelsen af testpiloter fra flere lande.
Gripen NG
Gripen er under udvikling. En videreudviklet version kaldet "Gripen NG" (Gripen Next Generation) vil være klar til tjeneste fra 2010. Flyet bliver udviklet, så det er nemt at opdatere i hele sin levetid, dvs. sandsynligvis i godt 40 år.
Blandt de større ændringer fra tidligere versioner er helt ny avionics, ny stærkere motor, betydelig længere rækkevidde og spydspidsteknologier inden for hele sensorområdet. Danmark overvejer at købe Gripen NG som erstatning for deres F-16-fly.
Ulykkesstatistik
Gripen har gennem årene haft langt færre ulykker end andre kampfly, inkl. F-16 Fighting Falcon. Gripen er dog alene produceret i ca. 200 stk. og flyet har aldrig udført direkte kamphandlinger, mens F-16 er blevet produceret i over 4.000 stk til 25 lande og har udført faktiske kamphandlinger. Men da de to første havarier (en prototype i 1989 og en flyveopvisning i Stockholm i 1993) var foran rullende TV-kameraer, fik de stor opmærksomhed i medierne. Ved de i alt fem Gripen-haverier, som er sket i Sverige, har alle piloter overlevet.
Eksterne henvisninger
Se også
 | Spire Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |