Danmarks statsgæld: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 13. feb. 2012, 10:17

Danmarks statsgæld er den nominelle værdi af statens indenlandske og udenlandske gæld fratrukket dens indestående i Nationalbanken og aktiverne i tre statslige fonde.

Skelsåret 1973

I 1950'erne og 1960'erne var Danmarks statsgæld af beskeden størrelse. Hvad der skete den 16. oktober 1973, da de arabiske medlemmer af OPEC – OAPEC – som reaktion på luftbroen med forsyninger til Israel på et møde i Kuwait vedtog at reducere produktionen af olie, fik meget stor betydning for Danmarks gældsforhold i de følgende tre årtier. Den resulterende oliekrise forårsagede store prisstigninger, ikke kun på olie, men også på mange andre råvarer, hvorved virksomheder bukkede under og arbejdsløsheden voksede. Regeringer over hele verden begyndte at optage lån for at afbøde krisens virkninger. Også Danmarks statsgæld skød i vejret i et hidtil uset tempo. Den voksede fra 9 mia. kr i 1974 til 248 mia. kr ved VCQM-regeringens tiltræden 10. september 1982. I 1997 var den på 600 mia. kr, hvilket svarede til 115.000 kr pr. indbygger. I 2007 var den blevet nedbragt til 246 mia. kr – 45.000 kr. pr indbygger – efter en række år med store olie- og skatteindtægter, og en konsekvent anvendelse af statens årlige overskud til nedbringelse af gælden.^[1] 2008 blev med et overskud på 60 mia., sidste år med overskud.

Udviklingen i Danmarks statsgæld 1974–2010
År	Statsgæld mia.kr	Statsgæld 2008-priser^[2] mia.kr	Underskud mia.kr	Netto- finan- sierings- behov mia.kr	Statsgæld pr. indbygger kr	% af BNP	Årlige rente- udgifter mia.kr	% af BNP	Udstedt stats- obligationer for mia.kr
1974	9	47
1982	248	556
1986	450	720
1997	600	753			115.000	53	44^[3]
2004^[4]	394	421
2006	320	332				20
2007^[1]	246	250		−82	45.000	14	15,2	0,9	20
2008^[5]	195	195			35.000	11	11,6	0,7
2009	—	—	33,5	132^[6]
2010	437,5	—	86	109,5^[6]	80.000
2010		—	100^[7]

Gul Anslået af regeringen.

Blå Anslået af Nationalbanken.

Bemærk: Indtil midten af 90'erne omfattede statsgælden kun gæld til udenlandske kreditorer, det som nu af Finansministeriet kaldes "ØMU-gæld". Statistikker før og efter dette skift er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige.

Statsgælden øges

I 2009 gik statens finanser i underskud for første gang siden 1996^[8] og statsgælden voksede til ca. 334 mia. kr., hvilket svarer til 20 pct. af BNP. Finansloven for 2010 opererer med et underskud, som yderligere vil øge statsgælden til ca. 25% af BNP. Dette indebærer et nettofinansieringsbehov på hhv. 132 mia kr og 109,5 mia. kr, hvilket betyder en fordobling af Danmarks statsgæld på to år.^[6]

Se også

Noter

^ ^a ^b Statsgælden falder – lidt endnu – Børsen, 25. februar 2008
^ Inflationsberegner
^ Hver dansker skylder 35.000 kr. i statsgæld – Børsen, 17. februar 2009
^ Danmarks statsgæld buldrer i vejret – Business, 27. maj 2009
^ Statens låntagning og gæld 2008 – Nationalbankens publikationer, 17. februar 2009
^ ^a ^b ^c Statsgælden hopper med 241 milliarder kr. – Business, 25. august 2009
^ Bernstein: Kæmpe underskud er på vej – Business, 18. september 2009
^ De offentlige finanser - Økonomiministeriets publikationer, december 1997

[lidtendnu-1] Statsgælden falder – lidt endnu – Børsen, 25. februar 2008

[2] Inflationsberegner

[3] Hver dansker skylder 35.000 kr. i statsgæld – Børsen, 17. februar 2009

[4] Danmarks statsgæld buldrer i vejret – Business, 27. maj 2009

[5] Statens låntagning og gæld 2008 – Nationalbankens publikationer, 17. februar 2009

[fordobling-6] Statsgælden hopper med 241 milliarder kr. – Business, 25. august 2009

[7] Bernstein: Kæmpe underskud er på vej – Business, 18. september 2009

[8] De offentlige finanser - Økonomiministeriets publikationer, december 1997

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

@@ Linje 147: / Linje 147: @@
 == Statsgælden øges ==
-I [[2009]] gik statens finanser i underskud for første gang siden [[1996]]<ref>[http://www.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_03.htm De offentlige finanser] - ''Økonomiministeriets publikationer'', december 1997</ref> og statsgælden voksede til ca. 334 mia. kr., hvilket svarer til 20 pct. af BNP. Finansloven for [[2010]] opererer med et underskud, som yderligere vil øge statsgælden til ca. 25% af BNP. Dette indebærer et [[nettofinansieringsbehov]] på henh. 132 mia kr og 109,5 mia. kr, hvilket betyder en fordobling af Danmarks statsgæld på to år.<ref name = fordobling/>
+I [[2009]] gik statens finanser i underskud for første gang siden [[1996]]<ref>[http://www.oem.dk/publikationer/50aar/kap04_03.htm De offentlige finanser] - ''Økonomiministeriets publikationer'', december 1997</ref> og statsgælden voksede til ca. 334 mia. kr., hvilket svarer til 20 pct. af BNP. Finansloven for [[2010]] opererer med et underskud, som yderligere vil øge statsgælden til ca. 25% af BNP. Dette indebærer et [[nettofinansieringsbehov]] på hhv. 132 mia kr og 109,5 mia. kr, hvilket betyder en fordobling af Danmarks statsgæld på to år.<ref name = fordobling/>
 == Se også ==