Christoffer Gabel: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 26. mar. 2006, 13:23

Christoffer Gabel (6. august 1617 i Glückstadt - 13. oktober 1673 på sit palæ på Færøerne). Han var den ældste søn af købmand Waldemar Gabel og Anna von Horn og han arvede sin faders købmandsstatus efter begge forældre omkom i 1641. Christoffer blev i slutningen af Trediveårskrigen udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. I 1643 blev Christoffer gift med komtesse Anna Cathrine af Slesvig og sammen fik de arving Frederik Gabel i 1645. I starten af 1650'erne drog han til Danmark for at søge en bedre lykke og kom hurtigt i Kong Frederik 3.s gunst. Med få midler blev Gabel udnævnt til adelsmand og Lensmand af Færøerne, som han fik overdraget i 1655.

Gabel blev kort før svenskekrigen (1657-1660), udnævnt til Kgl. Rådgiver og under krigen var han med som forhandler på danskens vegne under Freden ved Roskilde. Da Enevælden trådte i kræft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til Gehejmeskriver, Stats- og kammerherre i den danske adel samt Statholder i København. Christoffers karriere blev ved med at stige, indtil i 1667 hvor hans kone Anna dør under en jagt nær Rekinde. Men det skulle ikke helt standse Gabels fremgang og da han allierede sig med rigest mægtigste mænd Hans Schack ; Greve af Schackenbog og Johan Christoffer Kørbitz ; Amtmand i Roskilde blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget næsten endnu mere magtfuld end selve Kongen. Han blev elsker med borgmesterdatteren Christina von Büchloew i 1669 og med hende fik han to uægte børn.

Da Kong Frederik 3. døde i 1670, kom Gabel hurtigt i Dronning Sophie Amalies unåde og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen sin adelstitel som Lensmand af Færøerne. Gabel levede sine sidste år på sit palæ på Færøerne og nød sin sidste livstid med at pine de stakkels bønder, indtil han i 1673 døde blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel familiens storhedstid inden for politik.

Gabels børn med Anna Cathrine:

Frederik Gabel (1645-1708).
Anna-Louise Gabel (1647-1659).
Johan Pieter Gabel (1649-1687).

Gabels børn med Christina von Büchloew:

Hans Ditlev von Gabel-Büchloew (1671-1734).
Christian von Büchloew (1673-1721).

Christoffer Gabel havde stor politisk magt og var derfor en meget mægtig mand, så derfor er han også kommet med i film der omhandler Danmark i 1650'erne. I filmen Gøngehøvdingen (1961) spilles Christoffer Gabel af Freddy Koch, og i Tv-serien Gøngehøvdingen (1992) spilles han af Søren Rode.

Kilder:

http://runeberg.org/dbl/5/0514.html

http://www.danskefilm.dk/ (søg derefter på Gøngehøvdingen (1961).

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Christoffer Gabel''' (6.august 1617 i Glückstadt - 13. oktober 1673 på sit palæ på Færøerne). Han var den ældste søn af købmand [[Waldemar Gabel]] og [[Anna von Horn]] og han arvede sin faders købmandsstatus efter begge forældres omkommen i anno 1641. Christoffer blev i slutningen af [[Trediveårskrigen]] udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. I 1643 blev Christoffer gift med komtesse [[Anna Cathrine]] af Slesvig og sammen fik de arving [[Frederik Gabel]] i 1645.
+'''Christoffer Gabel''' ([[6. august]] [[1617]] i [[Glückstadt]] - [[13. oktober]] [[1673]] på sit palæ på [[Færøerne]]). Han var den ældste søn af købmand [[Waldemar Gabel]] og [[Anna von Horn]] og han arvede sin faders købmandsstatus efter begge forældre omkom i [[1641]]. Christoffer blev i slutningen af [[Trediveårskrigen]] udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. I [[1643]] blev Christoffer gift med komtesse [[Anna Cathrine]] af [[Slesvig]] og sammen fik de arving [[Frederik Gabel]] i [[1645]].
-I starten af 1650'erne drog han til Danmark for at søge en bedre lykke og kom hurgtigt i Kong [[Frederik 3]].s gunst. Med få midler blev Gabel udnævnt til adelsmand og [[Lensmand]] af Færøerne, som han fik overdraget i 1655.
+I starten af [[1650'erne]] drog han til [[Danmark]] for at søge en bedre lykke og kom hurtigt i Kong [[Frederik 3]].s gunst. Med få midler blev Gabel udnævnt til adelsmand og [[Lensmand]] af Færøerne, som han fik overdraget i [[1655]].
-Gabel blev kort før svenskekrigen (1657-1660), udnævnt til Kgl. Rådgiver og under krigen var han med som forhandler på danskens vegne under [[Freden ved Roskilde]]. Da Enevælden trådte i kræft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til Gehejmeskriver, Stats- og kammerherre i den danske adel samt. Statholder i København. Christoffers karriere blev ved med at stige, indtil i 1667 hvor hans kone Anna dør under en jagt nær [[Rekinde]]. Men det skulle ikke hlet standse Gabels fremgang og da han allierede sig med Rigest mægtigste mænd [[Hans Schack]] ; [[Greve af Schackenbog]] og [[Johan Christoffer Kørbitz]] ; [[Amtmand i Roskilde]] blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget næsten endnu mere magtfuld end selve Kongen. Han blev elsker med Borgmester datteren [[Christina von Büchloew]] i 1669 og med hende fik han to uægte børn.
+Gabel blev kort før svenskekrigen ([[1657]]-[[1660]]), udnævnt til Kgl. Rådgiver og under krigen var han med som forhandler på danskens vegne under [[Freden ved Roskilde]]. Da [[Enevælden]] trådte i kræft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til Gehejmeskriver, Stats- og kammerherre i den danske adel samt Statholder i [[København]]. Christoffers karriere blev ved med at stige, indtil i [[1667]] hvor hans kone Anna dør under en jagt nær [[Rekinde]]. Men det skulle ikke helt standse Gabels fremgang og da han allierede sig med rigest mægtigste mænd [[Hans Schack]] ; [[Greve af Schackenbog]] og [[Johan Christoffer Kørbitz]] ; [[Amtmand i Roskilde]] blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget næsten endnu mere magtfuld end selve Kongen. Han blev elsker med borgmesterdatteren [[Christina von Büchloew]] i [[1669]] og med hende fik han to uægte børn.
-Da Kong Frederik 3. døde i 1670, kom Gabel hurtigt i Dronning [[Sophie Amalie]]s unåde og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen sin adelstitel som Lensmand af Færøerne. Gabel levede sine sidste år på sit palæ på [[Færøerne]] og nød sin sidste livstid med at pine de stakkels bønder, indtil han i 1673 døde blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel familiens storhedstid inden for politik.
+Da Kong Frederik 3. døde i [[1670]], kom Gabel hurtigt i Dronning [[Sophie Amalie]]s unåde og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen sin adelstitel som Lensmand af Færøerne. Gabel levede sine sidste år på sit palæ på [[Færøerne]] og nød sin sidste livstid med at pine de stakkels bønder, indtil han i [[1673]] døde blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel familiens storhedstid inden for politik.
 '''Gabels børn med Anna Cathrine:'''
+*[[Frederik Gabel]]     (1645-1708).
--  [[Frederik Gabel]]     (1645-1708).
+*[[Anna-Louise Gabel]]  (1647-1659).
+*[[Johan Pieter Gabel]] (1649-1687).
--  [[Anna-Louise Gabel]]  (1647-1659).
--  [[Johan Pieter Gabel]] (1649-1687).
 '''Gabels børn med Christina von Büchloew:'''
+*[[Hans Ditlev von Gabel-Büchloew]]  (1671-1734).
+*[[Christian von Büchloew]]          (1673-1721).
+Christoffer Gabel havde stor politisk magt og var derfor en meget mægtig mand, så derfor er han også kommet med i film der omhandler Danmark i 1650'erne. I filmen [[Gøngehøvdingen (film)|Gøngehøvdingen]] ([[1961]]) spilles Christoffer Gabel af [[Freddy Koch]], og i Tv-serien [[Gøngehøvdingen (tv-serie)|Gøngehøvdingen]] ([[1992]]) spilles han af [[Søren Rode]].
--  [[Hans Ditlev von Gabel-Büchloew]]  (1671-1734).
--  [[Christian von Büchloew]]          (1673-1721).
-Christoffer Gabel havde stor politisk magt og var derfor en meget mægtig mand, så derfor er han også kommet med i film der omhandler Danmark i 1650'erne. I filmen Gøngehøvdingen (1961) spilles Christoffer Gabel af [[Freddy Koch]], hvorimod i Tv-serien Gøngehøvdingen (1992) spilles han af [[Søren Rode]].
 == '''Kilder:''' ==
@@ Linje 28: / Linje 22: @@
 http://www.danskefilm.dk/ (søg derefter på Gøngehøvdingen (1961).
+[[Kategori:Danskere i 1600-tallet]]