Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sophie Amalie)
Gå til: navigation, søg
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Dronning Sophie Amalie
Portræt udført af Abraham Wuchters ca. 1628
Dronning af Danmark og Norge
Kroning 23. november 1648
Vor Frue Kirke
Periode 28. februar 16489. februar 1670
Forgænger Anna Cathrine af Brandenburg
Efterfølger Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Ægtefælle Frederik 3. af Danmark
Børn med Kong Frederik 3.:
Hus Huset Welf
Far Georg af Braunschweig-Lüneburg
Mor Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt
Født 24. marts 1628
Schloss Herzberg, Nedersachsen
Død 20. februar 1685 (56 år)
Sophie Amalienborg, København
Hvilested Roskilde Domkirke
Religion Lutheransk

Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 162820. februar 1685) var dronning af Danmark og Norge fra 1648 til 1670. Hun var den ældste datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonora af Hessen-Darmstadt og gift med Frederik 3.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Frederik 3. og Dronning Sophie Amalie

Hun blev kun 12 år gammel, i 1640, forlovet med Christian IVs søn, hertug Frederik, da ærkebiskop i Bremen. Den 1. oktober 1643 (da hun var 15 år gammel) fandt brylluppet sted, og i de følgende år boede fyrsteparret på Flensborg Slot, indtil hertugen 1648 blev Danmarks konge. Den 24. november 1648 kronedes hun til dronning. I ægteskabet blev født otte børn. Sin søn Christian 5. forgudede hun mere end nogen af sine andre børn.

Hun tilhørte en fyrstefamilie, der med en ikke ringe begavelse og energi forbandt stærke lidenskaber og en stor levelyst og fornøjelsessyge. Familiens medlemmer var også i højere grad end vistnok noget andet tysk fyrstehus påvirkede af den fra Frankrig udgående ånd, ikke alene i kulturel, men også i politisk henseende. Hendes brødre, og da navnlig den af dem, som hun nærmest var knyttet til, hertug Johan Frederik af Hannover, viste stærke enevældige lyster, og det viste sig også snart, at Sophie Amalies tilbøjeligheder gik i samme retning.

Dronning[redigér | redigér wikikode]

Da den gamle konge, Christian 4., døde, opstod der en magtkamp mellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og hans kone, den uægte kongedatter Leonora Christina, og Frederik 3. og Sophie Amalie. Sophie Amalie fik tidlig stor indflydelse på sin tavse gemal. Hun så med mistillid på den gamle danske adel, og denne med ikke mindre på hende. Hun gjorde, hvad hun kunne, for at ophidse kongen mod Corfitz Ulfeldt; en medvirkende grund hertil var også det stærke nag, som hun havde fattet til Leonora Christina.

Hun lod sig male adskillige gange af Abraham Wuchters, Wolfgang Heimbach og Karel van Mander.

Hun hørte til dem, der var ivrigst for krigen med Sverige, og må bære en ikke ringe del af ansvaret for den udstedte krigserklæring. Under svenskekrigene 1658-60 spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Under København’s belejring fik hun rig lejlighed til at vise, at hun ikke savnede personligt mod, og færdedes idelig til hest på voldene for at opmuntre forsvarerne.

I den efter krigens slutning påfølgende statsforandring har hun utvivlsomt også spillet en betydelig rolle; hun har sikkert været indviet i sammensværgelsen fra første færd af og bidraget stærkt til at drive kongen frem i enevældig retning. Som enevældig dronning benyttede hun i høj grad sin magt til at tilfredsstille sit personlige fjendskab, således navnlig over for Kaj Lykke og Leonora Christina, men hendes politiske indflydelse blev snarere mindre efter 1660. Hun tog levende del i de intrigekampe ved hoffet, hvorpå enevældens første tiår var så rigt, og støttede særlig Hannibal Sehested; derimod blev forholdet mellem hende og Christoffer Gabel snart spændt. Gabel’s udnævnelse til statholder i København 1664 var et stort nederlag for hende.

I kulturhistorisk henseende fik Sophie Amalie stor betydning. Den indtrængen af fransk ånd og franske sæder, som allerede tidligere var begyndt, fik ved hendes eksempel et stærkt skub fremad. Hun forskrev sine dragter fra Paris og indrettede sine talrige hoffester efter fransk mønster med balletter, med mytologiske fremstillinger og scener af land- og hyrdelivet. Hun optrådte selv i disse og udfoldede stor pragt. En af hendes hovedfornøjelser var jagten, og ved sine fester optrådte hun med særlig forkærlighed som jagtens gudinde. Alt dette kostede store summer. Hendes pragtfulde byggeforetagender på Hørsholm Slot, som hun havde fået i 1650 efter Corfitz Ulfeldt’s fald[1], på Dronninggaard og i København, hvor hun byggede "Sophie Amalienborg" (som brændte i 1689 og gav plads for det nuværende Amalienborg) i den af hende anlagte pragtfulde franske have, kostede også betydelige summer. Her opholdt hun sig ofte, efter at hun blev enke i 1670.

Enkedronning[redigér | redigér wikikode]

Efter Frederik III’s død boede hun for det meste på sit livgedingsslot Nykøbing på Falster, hvortil hørte alt krongodsetLolland og Falster; desuden havde hun Maribo Kloster, Hørsholm Slot og Dronninggaard. Med hendes politiske indflydelse var det nu i det væsentlige forbi. Hun havde håbet at kunne beherske sønnen, men han blev snart ked af hendes formaninger og råd. Hun søgte dog, så godt hun kunne, at deltage i intrigespillet ved hoffet og begunstigede særlig Griffenfeld for ved hans hjælp at sætte sine ønsker igennem. Hendes yndlingsplan var at få den yngste datter Ulrikke Eleonore gift med den svenske konge Karl XI. Krigen med Sverige og siden Griffenfeld’s fald kom hende derfor meget ubelejligt. I 1680 opnåede hun dog at se det svenske ægteskab fuldbyrdet.

Dronningen døde på Sophie Amalienborg i 1685.[2]

Sophie Amalie i eftertidens kunst[redigér | redigér wikikode]

Dronning Sophie Amalies død
Historiemaleri: Kristian Zahrtmann (1882)

Sophie Amalie optrådt mange gange i senere danske kunstværker alle mere eller mindre direkte inspireret af Leonora Christinas bog Jammers Minde. I Carit Etlars bog om Gøngehøvdingen fra 1850'erne fremstår hun som en retfærdig og kærlig kvinde. Modsat er hun fremstillet i Kristian Zahrtmanns malerier. Bl.a. et fra 1882, Dronning Sophie Amalies død. Nyere forskning (Steffen Heiberg og Erik A. Nielsen) har vist, at 1800-tallet idealiserede Leonora Christina.[Kilde mangler]

Børn[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Danske dronninger i tusind år, ISBN 87-00-66322-0
  • Wivan Munk-Jørgsensen: "Hvor fordum hofmænd vandrede" (kronik i Skalk 1991 nr. 6; s. 18-27)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Anna Cathrine af Brandenburg Charlotte Amalie af Hessen-Kassel