Forskel mellem versioner af "Hans Bagger"

'''Hans Bagger''' ([[23. august]] [[1646]] -– [[30. august]] [[1693]]) var [[Bisperække for Sjællands stift|biskop over Sjælland]] fra 1675 til sin død.

Efter et halvt års forløb rejste han til [[Rostock]], hvor han fortsatte sine [[studium|studier]] under de bekendte [[teolog]]er August Varenius og Johann Qvistorp, og [[1664]] vendte han tilbage til [[København]], hvor han blev bakkalavr, [bachelor]]. Her synes han at have været særlig begunstiget, enten fordi han som skåning holdt fast ved sit gamle fædreland, eller fordi han -– hvad der er den naturligste forklaring -– havde en god støtte i sit søskendebarn, professor [[Hans Wandal]], og med rejseunderstøttelse fra universitetet drog han [[1666]] til [[Wittenberg]], hvor den lærde teolog Abraham Calovius tog ham i sit hus.

Året efter fik han befaling til at vende tilbage og optage sin embedsgerning. Han trak dog atter tiden ud og kom først hjem [[1674]] efter et længere ophold i [[Holland]], men allerede [[4. april]] samme år blev han af [[Christian 5.]] kaldet til [[sognepræst]] ved [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] i København, [[stiftsprovst]] og [[provst]] for [[Sokkelund]] [[Herred]]. Hans slægtning Hans Wandal var dengang Sjællands biskop. [[12. november]] [[1674]] ægtede han sin forgængers, [[Jacob Faber]]s, unge enke, Margrethe Schumacher, [[Peder Schumacher Griffenfeld|Peder Griffenfelds]] søster. Han blev således svoger til Danmarks dengang mest formående mand, hvem han også skylder sin sidste mærkelige forfremmelse: [[1. maj]] [[1675]] døde biskop Hans Wandal, og Bagger blev udnævnt til hans efterfølger, kun 29 år gammel. Efter at han var bleven kreeret til dr. theol., ordineredes han [[27. juni]] i Vor Frue Kirke.