Den Europæiske Unions Domstol

Fil:Court of Justice of the European Union emblem.svg

Den Europæiske Unions Domstol, ofte i daglig tale kaldet EU-Domstolen, er EU's domstol og dermed den dømmende magt i sager som vedrører EU's love, men ikke nationale love, hvor hvert medlemsland har sit eget retssystem.

Domstolen har tre hovedopgaver:

• legalitetskontrol med EU-institutionernes retsakter
• kontrol med, at EU's medlemsstater lever op til deres forpligtelser i henhold til de gældende traktater
• fortolkning af EU-lovgivningen efter anmodning fra de nationale domstole

EU-Domstolen sikrer, at love gældende for hele unionen bliver fortolket og implementeret på samme måde over hele EU. Dette for at undgå at nationale retsinstanser fortolker den samme lovgivning på forskellig måde. Dens beslutninger er bindende, sikrende at medlemsstater og institutioner følger loven. For eksempel hvis en stat ikke implementerer et direktiv eller Kommissionen handler på områder, som den ikke har beføjelse til. Retten kan også afgøre retlige tvister mellem stater, institutioner, virksomheder og individer.

Domstolen hed tidligere EF-Domstolen, da dens kompetenceområde var det Fælles Marked. Da Lissabontraktaten trådte i kraft, ændrede domstolen navn (og funktion) til Den Europæiske Unions Domstol med virkning fra 1. december 2009. Domstolen, der blev oprettet i 1952, er beliggende i Luxembourg.

EU-domstolen behandler følgende type sager:

• Præjudicielle spørgsmål fra domstole i medlemsstaterne (TEF artikel 234)
• Traktatbrudssager (TEF artikel 227)
• Annullationssøgsmål (TEF artikel 230)
• Passivitetssager (TEF artikel 232)
• Erstatningssager (TEF artikel 235)

EU-Domstolen har én dommer pr. medlemsstat, pr. 1. januar 2007 var der 27 dommere. Dommere og generaladvokater udpeges af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genvalg, og dommerne vælger en formand iblandt sig for en treårig periode, jf. TEF artikel 223.

Periode	Formand	Land
1952–1958	Massimo Pilotti	Italien
1958–1964	Andreas Matthias Donner	Holland
1964–1967	Charles Léon Hammes	Luxembourg
1967–1976	Robert Lecourt	Frankrig
1976–1980	Hans Kutscher	Tyskland
1980–1984	Josse Mertens de Wilmars	Belgien
1984–1988	John Mackenzie-Stuart	Storbritannien
1988–1994	Ole Due	Danmark
1994–2003	Gil Carlos Rodriguez Iglesias	Spanien
2003–nuværende	Vassilios Skouris	Grækenland
Source: "The Presidents of the Court of Justice". European NAvigator. Hentet 2007-07-13. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)

Disse kan afgøre sager i afdelinger af tre, fem eller tretten dommere eller i plenum (alle) alt efter sagens vigtighed. Dommerne skal være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres egen medlemsstats interesser. Sagerne afgøres ved en afstemning blandt dommerne, som ikke bliver offentliggjort. Dette er en vigtig garanti for dommernes uafhængighed, idet man undgår, at regeringerne, der udpeger dommerne, får indirekte indflydelse på sagers udfald ved ikke at genudpege dommere, der stemmer til ulempe for sin medlemsstat.

Dommerne bistås af otte generaladvokater, der uafhængigt og upartisk skal komme med begrundede forslag til afgørelse af sagerne, jf. TEF artikel 222.

Sager kan anlægges af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, medlemsstater, disses domstole eller af fysiske eller juridiske personer. Det er dog ikke alle typer af sager, der kan anlægges af alle ovennævnte parter.

EU-Domstolen har siden 1989 bestået af to instanser; Domstolen og Retten i Første Instans. Sidstnævnte blev indført for at aflaste Domstolen grundet et stigende antal sager. Ved Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev Retten i Første Instans til Den Europæiske Unions Ret (i daglig tale "Retten") har ligeledes én dommer pr. medlemsstat, men ingen faste generaladvokater.

Den danske dommer ved EU-Domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar 2006. Den danske dommer ved Retten siden 2007 er Sten Frimodt Nielsen.

Der har været flere sager vedrørende Danmark ved EU-Domstolen.

EU-Domstolen er en af EU’s syv institutioner. De øvrige er Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Den Europæiske Unions Domstol

• Domstolens hjemmeside
• Folketingets EU-oplysning om EU-domstolen