Forfængelighed: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Fra Salmonsens leksikon
Linje 9: Linje 9:


Forfængelighed kan være sygelig, men er ikke sygelig, hvis ens opførsel er normal, i den gruppe som man tilhører.
Forfængelighed kan være sygelig, men er ikke sygelig, hvis ens opførsel er normal, i den gruppe som man tilhører.

== Fra Salmonsens leksikon ==
Forfængelighed ytrer sig som en stræben efter ros og beundring, uanset om det, for hvilket der søges anerkendelse, virkelig er noget, der kan regnes Individet til fortjeneste, og ligeledes uden hensyn til, om den modtagne anerkendelse har noget værd eller ej.
Man kan være forfængelig af hvad som helst: Familie, navn, arvede penge eller andre værdier, klæder, udseende og andre personlige ejendommeligheder, stilling eller blot en titel uden nogen tilsvarende stilling — og endelig af alt, hvad man selv har præsteret af mere eller mindre
værdifuldt.
Da et menneske ikke kan frembringe andet end arbejde og dets resultater, så
er dette også det eneste, for hvilket mennesket virkelig har krav på anerkendelse, og enhver higen efter beundring for noget, som individet er kommet uforskyldt til, er aldeles ubeføjet.
Det er imidlertid beundring, den forfængelige tragter efter og helst vil komme så nemt til som mulig; kan han på en eller anden måde vinde anerkendelse for, hvad andre har udrettet, tager han det med. — Anderledes stiller Sagen sig i det tilfælde, hvor Individet virkelig har præsteret noget af værdi, og følgelig har et vist krav på anerkendelse.
At gøre en sådan berettiget fordring gældende kan ikke kaldes forfængelighed, men betegnes som ærgerrighed, og mellem denne og forfængelighed er der på alle afgørende punkter en væsentlig forskel.
Ligesom den ærgerrige kun kræver anerkendelse for det, der i egentligste forstand er hans eget værk, vil han kun have den af virkelig kyndige, der kan bedømme hans arbejde, medens hobens beundring er ham ligegyldig; for den forfængelige er det derimod ligegyldigt, hvem der udtaler sin beundring, når han blot får den.
Og hvis den forfængelige ikke, får den, bliver han krænket, medens den ærgerrige præsterer mere arbejde for at tiltvinge sig de kyndiges anerkendelse.
Da forfængelighed og ærgerrighed således er to af hinanden uafhængige karaktertræk, kan de også forekomme hos samme person, og hvor dette er Tilfældet, vil der ikke blot være en stræben efter at yde noget rosværdigt, men tillige en trang til at høre sig rost, så at man også tager til takke med ganske ukyndige personers anerkendelse.






Eksempler på forfængelighed.
Eksempler på forfængelighed.

Versionen fra 31. maj 2013, 18:43

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i

Berlingske er ikke en kilde til hvad forfængelighed er, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Forfængelighed, overdreven pyntesyge, er et behov for at pynte sig, som er så stort at andre tager afstand fra det. Det vil sige at personen pynter opnå andres opmærksomhed og/eller anerkendelse, men at det betyder at andre personer tager afstand fra det. Men måske er det tilsigtet, at den unge har fx piercinger fordi han/hun ønsker andre unges anerkendelse og samtidigt ønsker at lægge en afstand til forældrene.

Forbrugernes forfængelighed er vigtig i markedsføring af unødvendige ting. Eller rettere at det er forfængeligheden, som gør det vigtigt for forbrugerne at købe det, som de ellers ville kunne undvære.

Det som er vigtigt at spille på ved forfængeligheden er alderdom for de unge, og ungdommelighed for de gamle. Rigdom, sundhed, og for unge kvinder: frugtbarhed. Men det vigtigste er samværet og fællesskabet med andre. Det kan ses i folkedragter, uniformer, jakkesæt og smykker. For gamle mænd er det vigtig at udstråle magt.

Forfængelighed kan være sygelig, men er ikke sygelig, hvis ens opførsel er normal, i den gruppe som man tilhører.

Fra Salmonsens leksikon

Forfængelighed ytrer sig som en stræben efter ros og beundring, uanset om det, for hvilket der søges anerkendelse, virkelig er noget, der kan regnes Individet til fortjeneste, og ligeledes uden hensyn til, om den modtagne anerkendelse har noget værd eller ej. Man kan være forfængelig af hvad som helst: Familie, navn, arvede penge eller andre værdier, klæder, udseende og andre personlige ejendommeligheder, stilling eller blot en titel uden nogen tilsvarende stilling — og endelig af alt, hvad man selv har præsteret af mere eller mindre værdifuldt. Da et menneske ikke kan frembringe andet end arbejde og dets resultater, så er dette også det eneste, for hvilket mennesket virkelig har krav på anerkendelse, og enhver higen efter beundring for noget, som individet er kommet uforskyldt til, er aldeles ubeføjet. Det er imidlertid beundring, den forfængelige tragter efter og helst vil komme så nemt til som mulig; kan han på en eller anden måde vinde anerkendelse for, hvad andre har udrettet, tager han det med. — Anderledes stiller Sagen sig i det tilfælde, hvor Individet virkelig har præsteret noget af værdi, og følgelig har et vist krav på anerkendelse. At gøre en sådan berettiget fordring gældende kan ikke kaldes forfængelighed, men betegnes som ærgerrighed, og mellem denne og forfængelighed er der på alle afgørende punkter en væsentlig forskel. Ligesom den ærgerrige kun kræver anerkendelse for det, der i egentligste forstand er hans eget værk, vil han kun have den af virkelig kyndige, der kan bedømme hans arbejde, medens hobens beundring er ham ligegyldig; for den forfængelige er det derimod ligegyldigt, hvem der udtaler sin beundring, når han blot får den. Og hvis den forfængelige ikke, får den, bliver han krænket, medens den ærgerrige præsterer mere arbejde for at tiltvinge sig de kyndiges anerkendelse. Da forfængelighed og ærgerrighed således er to af hinanden uafhængige karaktertræk, kan de også forekomme hos samme person, og hvor dette er Tilfældet, vil der ikke blot være en stræben efter at yde noget rosværdigt, men tillige en trang til at høre sig rost, så at man også tager til takke med ganske ukyndige personers anerkendelse.



Eksempler på forfængelighed.

Se også

Links

Forfængelighed gør unge syge