Hjælp:Kom hurtigt i gang

Velkommen • Guide • Snydeskema • Hjælp • Ofte stillede spørgsmål • Øvrige spørgsmål • Ordliste • Mentorprogrammet • Nybegynderforum • Teknisk forum • Opslagstavle

 Vær med | Fællesskab Hjælp

Kom hurtigt i gang · Almindelige begynderfejl · Redigering · Flytning · Billeder

Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

Wikipedia har en masse muligheder for sofistikeret opsætning af tekst og billeder, men man behøver ikke vide ret meget for at komme i gang. Indholdet af denne side skulle gerne sætte dig i stand til at redigere eksisterende sider og oprette nye.

Morten Buschmann (født 1964, København) er journalist/redaktør, forfatter, mediecoach, underviser, public relation og musiker/producer.

Morten Buschmann begyndte allerede i Ingrid Jespersens Gymnasieskole som 15-årig at spille trommer i bands og fortsatte i gymnasiet i 80’erne, hvor han spillede adskillige koncerter med bandet MeZz med Cæcilie Norby i front.

Efter endt gymnasial uddannelse blev han professionel trommeslager, underviser og PR. Tog lyd – og producer-kurser hos lydtekniker Peter Brander (Media Sound).

Ved siden af musikerkarrieren begyndte han på tre lokalradiostationer, Natradio Merkur, Radio X og Radio Gaga som studievært, reporter og comedy writer. Buschmann producerede i en årrække ugentlige satire-programmer ”Torsdags Trif” med Henrik Zein.

1988 fik Morten Buschmann job som ekspedient i specialforretningen ”Drumstick” hos Simon Koppel. I 1991 startede Morten Buschmann som tilrettelægger, producer, og redigeringstekniker på lokaltv-stationen ”Byens Lys”. Hér producerede han i nogle år nyheder, reportager, portrætter og var studievært i enkelte debatprogrammer. Også i 1991 deltog Buschmann i kurset ”Journalistik og Sproglig Kreativitetsudvikling” v/ journalist og forfatter Carsten Grolin. I 1994 blev Buschmann optaget på Danmarks Journalist Højskole i Aarhus, og samme år begyndte han at skrive for musikbladet Gaffa, og også levere artikler til diverse aviser som freelancer plus arbejde for tv-produktionsselskabet Metronome Productions på programmet ”Kidnappet” til TV3.

Journalist-praktiktiden foregik på forlaget Bonnier, magasinet ”Illustreret Videnskab” og derefter på DRs underholdningsafdeling UHA (Den første journalistpraktikant på afdelingen nogensinde). Hér deltog han i ”Husk Lige Tandbørsten”, ”Safari og ”Ka’ Det Virkli’ Passe” og var tilrettelægger/producer på 2 stk. halvtimes udsendelser til DR1. (Nikolaj Nørlund og Flaget og Festen om Roskildefestival) Specialet i 1998 på DJH hed ”2. generationsindvandrere på Blågårds Plads” og opnåede karakteren 11.

Direkte fra DJH landede Buschmann på DR P3 og var reporter/producer på ”Kronsj”, ”Hovedkvarteret”, ”Go’ Morn’P3”/Radioavisen og ”Strax”. Han producerede også ”Højtryk”, ”Vangsø-affæren”, ”Perplex” og Klub Klam. Klub Klam udgav to album, hvor ”Adios Amigos” Guest Workish blev et hit. I 1997 skabte Buschmann 15 stk. satireudsendelser med titlen ”Valgvogterne” på DR-P4 Københavns Radio om kommunalvalget i samarbejde med Henrik Zein.

Desuden var han konceptudvikler og reporter på StrixTV, DRTV/BLU Entertainment og Metronome Productions. På TV2 Zulu var Morten Buschmann redaktør og skabte i tæt samarbejde med Casper Christensen og Frank Hvam shows som ”Zulu Royal” og ”Shooting Stars” og ”Zulu Rocks”.

Buschmann fortsatte i en periode som producer på Radio 100FM, ”Jonas på 100FM” og reporter på ”Morgenhyrderne”. Og var derefter freelance journalist, PR-ansvarlig for diverse kunstnere, organisationer og firmaer. Han vendte tilbage til musikken som producer på albummet ”Guardian Angel” med sit band One Nation Under A Groove. Albummet opnåede både gode anmeldelser og en del afspilning på radiostationer i udlandet.

I perioden 2008-09 blev Morten Buschmann jourhavende redaktør på Forsvarskommandoen i Forsvarets Medie Center (FMC), hvor man kreerede Inter- og Intra-net TV, magasiner, nyheder og TV-medietræning m.m. for Forsvaret & NATO.

Derefter blev Morten Buschmann tilknyttet flere frivillige organisationer, Morgencaféen for Hjemløse, REGEN – unge kristne der bl.a arbejder med socialt udsatte i Kbh. Plus Cocktails Against Injustice der samarbejdede med anti-trafficking organisationen Hope Now.

Han har været ansat som presseansvarlig i Amager Kulturpunkt/Amager Bio/Beta. Været medietræner og lavet PR for: Creative Hands Aps, ejendomsselskabet DATEA og SKAT. Journalist på IDA; Ingeniøren og Landinspektøren. I 2012 var Morten Buschmann journalist på Københavns Universitet; Science - Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet.

Lige nu er Morten Buschmann ved at færdiggøre en omfattende bog om musikteknikeres sjove og dramatiske oplevelser og arbejde. Og skriver ligeledes på en thriller/krimi. Sideløbende er han anmelder/journalist for musikmagasinet Gaffa.

Buschmann har i 2013 oprettet eget firma, ”KONKRET” og tilbyder diverse kommunikations- og medietrænings- kurser til private, firmaer og offentlige institutioner.

I løbet af årene har Morten Buschmann deltaget i følgende kurser DR TV-Nyheders interview- og producerkurser. Med flere i DR-kurser som redaktør/producer/radioredigering m.m TV-undervisning af Danny Greenstone (UK), Freemantle Media, Radio-undervisning af Nik Goodman (UK), Capitol FM,

Privat er Morten Buschmann en avis-o-man, som intenst følger samfundsforhold og kultur. Morten Buschmann er gift med Anne Elise Svingel Buschmann og bor centralt på Frederiksberg.

Hjemmeside: www.mortenbuschmann.dk

Trin 2: De basale elementer

Wiki-syntaksen tilbyder som sagt en masse muligheder, men man behøver stort set kun kende 3-4 stykker:

• Fed tekst skrives med tre anførselstegn før og efter, dvs. '''fed tekst''' bliver til fed tekst. Det er kutyme at starte en artikel med en sætning hvor opslagsordets navn er i fed tekst.
• Links til andre opslagsord sættes mellem dobbelte firkantede klammer, dvs. [[Matematik]] bliver til Matematik.
• Hvis du vil have linket til at vise en anden tekst end det opslagsord det henviser til, bruger du en lodret streg mellem teksten og opslagsordet: [[Helle Thorning-Schmidt|Statsministeren]] bliver til Statsministeren.
• Overskrifter på afsnit skrives med et antal lighedstegn der svarer til niveauet, == Overskrift == bliver til

Overskrift

• Overskriften skal stå på en linje for sig selv, ellers virker det ikke. Det højeste niveau (med kun et lighedstegn) bruges ikke i Wikipedias artikler, denne størrelse bruges til opslagsordet (øverst). Dvs. det højeste niveau du bør bruge er to lighedstegn, som vist ovenfor.
• Punktopstillinger laves ved at skrive en stjerne: * (for punkter) eller en havelåge: # (for nummereret liste) i begyndelsen af linjen. Indrykkede underlister laves ved at skrive flere stjerner eller havelåger i begyndelsen af linjen: **, ***, ##, ### osv.
• Menulinjen over tekstfeltet viser flere formateringsmuligheder, men er langt fra udtømmende.
• Når du er færdig klikker du "Forhåndsvisning" neden for tekstfeltet. Det vil vise dig hvordan det du har skrevet kommer til at se ud, og give dig mulighed for at rette eventuelle fejl inden du gemmer siden.
• Når du er tilfreds med artiklens udseende skal du skrive en kort beskrivende tekst om dine ændringer i det lille felt under redigeringsvinduet.
• Når beskrivelsesfeltet er udfyldt klikker du "Gem side". Dine rettelser eller den nye artikel bliver straks en del af Wikipedia.

Trin 3: Skriv løs

Når man starter på Wikipedia, er det vigtigste at man fylder viden ind i artiklerne. Du behøver ikke bekymre dig så meget om formatering i starten; typisk vil nogen se din artikel kort efter du har oprettet den og rette den til så den passer ind i stilen. Med tiden vil du få fornemmelsen af hvordan artikler skal se ud. Wikipedia har en hel stilmanual, hvis du ønsker at kende detaljerne.

Selv om Wikipedia giver alle mulighed for at redigere, er der naturligvis nogle begrænsninger. Det er et absolut og ufravigeligt krav, at du skriver ud fra et neutralt synspunkt (NPOV i Wikipedia-jargon, dette står for Neutral Point of View). Det betyder for det første at du skal undgå personlige synspunkter, men også at du skal præsentere begge sider af kontroversielle emner, undlade nedladende beskrivelser af synspunkter du ikke er enig i, m.m. Mere om dette på Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt.

Hvis du vil skrive på Wikipedia mere end nogle få gange, kan det anbefales at registrere sig. Du vil bl.a. få adgang til en funktion der tillader dig at overvåge sider der interesserer dig (for det meste sider du selv har redigeret) for ændringer, og dine redigeringer bliver markeret med dit navn osv.

Du skal også være forberedt på at der bliver rettet i det du skriver, uden at nogen spørger dig til råds. Tag dette i en positiv ånd, det er for det meste udtryk for "teamwork". Der er visse brugere (også blandt administratorerne) der er meget pedantiske, og som man tit kan få indtrykket af er på nakken af én. I sådanne tilfælde skal du huske at det sjældent er dig personligt der er problemet, men blot at de har en meget præcis opfattelse af hvordan Wikipedia artikler skal se ud osv. Dvs. lad dig ikke skræmme væk, men tag diskussionen med vedkommende eller træk på skulderen og lad det være.

Hvis nogen gentagne gange retter noget du har skrevet til noget der er direkte forkert, kan du diskutere det med den bruger der har rettet det på enten brugerens eller sidens diskussionsside. Hvis nogen er direkte destruktive, kan de udelukkes midlertidigt eller permanent - det gælder i øvrigt også dig selv! Når det er sagt skal man vide at man for det meste får lang snor på Wikipedia.

Trin 4: Videre med Wikipedia

De fleste relevante ressourcer for bidragydere til Wikipedia er samlet på forsiden for skribenter. Desuden er Hjælp linket i venstre side meget nyttigt til at finde hjælp om redigering, retningslinjer m.m. Hjælpesiderne kan virke lidt ustrukturerede; de er altid "under opbygning" ligesom resten af Wikipedia. Du kan også lede efter det du mangler med søgefunktionen til venstre. Hvis du ikke umiddelbart finder hvad du søger, kan du tilføje Wikipedia navnerummet til søgningen på den side der dukker op med (eller uden) søgeresultater og søge igen. Endelig kan du spørge om hjælp på Landsbybrønden - mange aktive brugere læser denne og vil gerne hjælpe.

Når du er blevet fortrolig med redigering af sider kan du tilføje nye elementer:

• Der er mange flere muligheder for formatering - se Hjælp:Redigering.
• Du kan lave henvisninger til andre sprog - se hvordan på Hjælp:Henvisninger til andre sprog. Husk at tjekke at linket virker (det kommer nederst i venstre side) - det bliver ikke rødt selv om artiklen ikke eksisterer.
• Du kan indsætte billeder i artiklerne - en kagebageopskrift til hvordan du uploader billeder, både hertil og til det fælles mediearkiv Commons findes på siden: Hvordan uploader jeg billeder. Du kan også bare følge anvisningerne direkte på Læg en fil op, linket ligger også i den venstre menu. Når billedet er uploadet skal du i artiklen bruge syntaksen [[Fil:<filnavn>]]. Mere om billeder på Hjælp:Redigering#Billeder.
• Hvis du gerne vil forsøge at få dine artikler til så vidt muligt at se ud som resten af Wikipedia, så se stilmanualen.
• Mange sider benytter sig af skabeloner - elementer der skal være ens i flere artikler, typisk fordi de er relateret til samme emne. De mest benyttede skabeloner findes på Wikipedia:Skabeloner. Du kan også selv oprette skabeloner.
• Alle artikler på Wikipedia bør kategoriseres. Det gøres med syntaksen [[Kategori:<kategoriens navn>]]. Se Hjælp:Kategorier.