Anna Sophie Reventlow: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Hun står ikke som ejer af Clausholm...
m Tilføjede Kategori:Komtesser fra Danmark ved hjælp af Hotcat
Linje 35: Linje 35:
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]]
[[Kategori:Komtesser fra Danmark]]

Versionen fra 1. nov. 2013, 15:48

Anna Sophie

Anna Sophie, dronning af Danmark-Norge, født komtesse Reventlow (16. april 16937. januar 1743[1]) var dronning af Danmark-Norge 1721-1730. Hun var i modsætning til alle hidtidige danske dronninger ikke af kongelig byrd, men datter af den adelige storkansler greve Conrad Reventlow til Clausholm.

Hun mødte kong Frederik IV ved et maskebal på Koldinghus i 1711, og de blev forelskede. Kongen bortførte hende året efter fra hendes hjem på Clausholm og ægtede hende til venstre hånd, da han allerede var gift med dronning Louise. Ved hendes død i 1721 ægtede kongen Anna Sophie til højre hånd, og hun fik titel af dronning.

De fik adskillige børn, men ingen overlevede de første år. Efterhånden blev ægtefællerne mere og mere præget af denne tragedie. Frederik IV arbejdede næsten døgnet rundt. I deres sidste år sammen drømte de om at abdicere og trække sig tilbage til det Fredensborg Slot, som han havde ladet opføre efter italienske forbilleder.

Hun virkede i det skjulte og undgik åbenlyse politiske handlinger. Hendes yderst kapable slægtninge indtog efterhånden alle vigtige poster i statsadministrationen og gik under navnet "den reventlowske bande". Hun blev anklaget for bestikkelse, men aldrig dømt – resultatet af en undersøgelse blev mørkelagt. Krige, arbejdspres og sygdom umuliggjorde parrets rejser til Peter den Stores Sankt Petersborg og til Frankrigs Versailles for slet ikke at tale om det Italien, Frederik IV havde besøgt og forelsket sig som ung.

Da kongen døde i 1730, blev Anna Sophie forvist fra København til sit fødehjem, godset Clausholm i nærheden af Randers. Hadet mellem Anne Sophie og hendes stedsøn, nu Christian VI, blussede op. Hun blev frataget alle midler ud over Clausholm og pålagt livslangt eksil: Det var hende ikke tilladt at forlade godset. I sit eksil engagerede hun sig i bøndernes liv – og i at forskønne Clausholm med haver og alleer. En videreførelse af Frederiks drømme om italienske slotte, haver og villaer i det kolde Norden. Hun led i sine sidste år af en alvorlig, ubehandlet sorgpsykose og blev mere og mere religiøs.[kilde mangler]

Søskende

Anna Sophie havde søskende, hvoraf især den ældre halvsøster Christine blev kendt i samtiden, mens dronning Anne Sophie virkede politisk i halvmørke, var hendes søster gift med landets storkansler og var "madame la grande chancelliere" – hun holdt litterær og politisk salon og formåede i sit hus at give besøgende en glans af enevældens Versailles. I praksis varetog hun en del af de pligter som dronning, der var umulige for Anne Sophie pga. hendes baggrund. Hun repræsenterede ikke et dynastisk valg med tilhørende alliancemuligheder, men sin slægt.

Børn

Med Frederik IV:

  • Frederica Sophia
  • Frederica Conradine
  • barn, dødfødt
  • Christiane Amalie (23. oktober 1723 - 7 januar 1724)
  • Frederik Christian (1. juni 1726 - 15. maj 1727)
  • Karl (16. februar 1728 - 10. december 1729)

Eksterne henvisninger

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Louise af Mecklenburg-Güstrow Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi