Produktion: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
Økonom (diskussion | bidrag) tilføjet afsnit om produktion i nationalregnskabet |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Produktion''' er fremstilling af et [[produkt (marketing)|produkt]] gennem en eller flere [[proces]]ser med henblik på [[salg]]. |
'''Produktion''' er fremstilling af et [[produkt (marketing)|produkt]] gennem en eller flere [[proces]]ser med henblik på [[salg]]. |
||
Man snakker også om produktion inden for frembringelse af [[film]], her kaldet en '''filmproduktion'''. |
|||
'''Produktion''' kan foregå i private hjem ([[køkkenbord]] og [[garage]]) over mindre [[værksted]]er til meget store [[fabrik]]ker. |
'''Produktion''' kan foregå i private hjem ([[køkkenbord]] og [[garage]]) over mindre [[værksted]]er til meget store [[fabrik]]ker. |
||
'''Produktion''' kan deles op efter produktionstype. |
'''Produktion''' kan deles op efter produktionstype. |
||
== Produktion i Nationalregnskabet == |
|||
På samfundsplan opgøres værdien af den samlede produktion i [[Nationalregnskab]]et. Her defineres et lands produktion som den samlede værdi af al (markedsmæssig samt ikke-markedsmæssig) aktivitet i landet. Med markedsmæssig aktivitet tænkes på [[vare]]r og [[tjeneste]]r, der fremstilles med salg på et [[marked]] for øje. Ikke-markedsmæssige aktiviteter er f.eks. landmænds forbrug af egne produkter i hjemmet, den løbende brugsværdi ([[lejeværdi]]en) af [[ejerbolig]]er og produktionen af offentlige tjenester som [[undervisning]] og hospitalsbehandlinger, der typisk ikke sælges, men stilles gratis til rådighed for borgerne.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16253/sttiaar2012.pdf Danmarks Statistik: Statistisk Tiårsoversigt 2012. S. 183.]</ref> |
|||
Produktionsværdien i Nationalregnskabet inkluderer værdien af de [[råvare]]r og [[halvfabrikata]], som er indgået i produktionsprocessen (kaldet "forbrug i produktionen"). Trækker man værdien af disse fra produktionsværdien, fås ''værditilvæksten''. Afhængigt af, hvordan [[indirekte skatter]] medregnes i regnestykket, betegnes værditilvæksten som [[bruttonationalprodukt]]et (BNP), [[bruttoværditilvækst]]en (BVT) eller [[bruttofaktorindkomst]]en (BFI). |
|||
Den samlede produktion i samfundet er altså et større tal end bruttonationalproduktet, da råvareforbruget indgår i førstnævnte, men ikke i sidstnævnte. I 2013 udgjorde produktionsværdien i Danmark således 3.371 mia. kr. (målt i basispriser). Heraf udgjorde værdien af forbrug i produktionen imidlertid over halvdelen, nemlig 1.767 mia. kr. Selve bruttoværditilvæksten var dermed "kun" 1.604 mia. kr., og bruttonationalproduktet (som er lig med bruttoværditilvæksten tillagt produktskatter fratrukket produktsubsidier) var 1.858 mia. kr.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/NATIO4N Danmarks Statistik, Statistikbanken: Tabel NATHO02. Hentet 5. juni 2014.]</ref> |
|||
== Produktionstyper == |
== Produktionstyper == |
||
*[[Håndværkeri]] |
*[[Håndværkeri]] |
||
*[[Industriel produktion]] |
*[[Industriel produktion]] |
||
| Linje 18: | Linje 29: | ||
*[[Fabrikation]] |
*[[Fabrikation]] |
||
*[[Virksomhed]] |
*[[Virksomhed]] |
||
* [[Nationalregnskab]] |
|||
*[[Ikke-destruktiv prøvning]] |
|||
== Kilder == |
|||
{{Reflist}} |
|||
{{Navboks økonomi}} |
|||
[[Kategori: |
[[Kategori:Makroøkonomi]] |
||
[[Kategori:Erhverv| ]] |
[[Kategori:Erhverv| ]] |
||
Versionen fra 5. jun. 2014, 15:17
Produktion er fremstilling af et produkt gennem en eller flere processer med henblik på salg.
Man snakker også om produktion inden for frembringelse af film, her kaldet en filmproduktion.
Produktion kan foregå i private hjem (køkkenbord og garage) over mindre værksteder til meget store fabrikker. Produktion kan deles op efter produktionstype.
Produktion i Nationalregnskabet
På samfundsplan opgøres værdien af den samlede produktion i Nationalregnskabet. Her defineres et lands produktion som den samlede værdi af al (markedsmæssig samt ikke-markedsmæssig) aktivitet i landet. Med markedsmæssig aktivitet tænkes på varer og tjenester, der fremstilles med salg på et marked for øje. Ikke-markedsmæssige aktiviteter er f.eks. landmænds forbrug af egne produkter i hjemmet, den løbende brugsværdi (lejeværdien) af ejerboliger og produktionen af offentlige tjenester som undervisning og hospitalsbehandlinger, der typisk ikke sælges, men stilles gratis til rådighed for borgerne.[1]
Produktionsværdien i Nationalregnskabet inkluderer værdien af de råvarer og halvfabrikata, som er indgået i produktionsprocessen (kaldet "forbrug i produktionen"). Trækker man værdien af disse fra produktionsværdien, fås værditilvæksten. Afhængigt af, hvordan indirekte skatter medregnes i regnestykket, betegnes værditilvæksten som bruttonationalproduktet (BNP), bruttoværditilvæksten (BVT) eller bruttofaktorindkomsten (BFI).
Den samlede produktion i samfundet er altså et større tal end bruttonationalproduktet, da råvareforbruget indgår i førstnævnte, men ikke i sidstnævnte. I 2013 udgjorde produktionsværdien i Danmark således 3.371 mia. kr. (målt i basispriser). Heraf udgjorde værdien af forbrug i produktionen imidlertid over halvdelen, nemlig 1.767 mia. kr. Selve bruttoværditilvæksten var dermed "kun" 1.604 mia. kr., og bruttonationalproduktet (som er lig med bruttoværditilvæksten tillagt produktskatter fratrukket produktsubsidier) var 1.858 mia. kr.[2]
Produktionstyper
- Håndværkeri
- Industriel produktion
- Just in time-produktion
- Masseproduktion
- Produktion efter ordre
- Projektorienteret produktion
- Samlebåndsproduktion
- Serieproduktion
Se også
Kilder
