Sorø-Vedde-banen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Sorø Bystation og kort over banens beliggenhed tilføjet. Lidt formatering og omstrukturering.
Linje 24: Linje 24:
|højde =
|højde =
|}}
|}}
[[Fil:DK 1932 Sorø-Vedde-banen.jpg|thumb|Banens beliggenhed]]
'''Sorø-Vedde-banen''' - eller '''Veddebanen''' - var en dansk [[Statsbanerne|statsbane]] mellem [[Sorø]] på [[Vestbanen|København-Korsør-banen]] og [[Vedde]] på [[Høng-Tølløse Jernbane]].
'''Sorø-Vedde-banen''' - eller '''Veddebanen''' - var en dansk [[Statsbanerne|statsbane]] mellem [[Sorø]] på [[Vestbanen|København-Korsør-banen]] og [[Vedde]] på [[Høng-Tølløse Jernbane]].


== Historie ==
Ved den store [[Jernbaneloven af 8. maj 1894|jernbanelov fra 1894]] fik regeringen bemyndigelse til at udfærdige [[koncession]] for Sorø-Vedde-banen som [[privatbane]], hvor staten bidrog med halvdelen af anlægsudgifterne. Koncessionen blev efter ansøgning givet til Sorø byråd [[1. maj]] [[1900]], men banen endte med at blive drevet af staten, som overtog banen i uopsigelig forpagtning. [[20. november]] [[1902]] blev anlægget overdraget til [[DSB]].
Ved den store [[Jernbaneloven af 8. maj 1894|jernbanelov fra 1894]] fik regeringen bemyndigelse til at udfærdige [[koncession]] for Sorø-Vedde-banen som [[privatbane]], hvor staten bidrog med halvdelen af anlægsudgifterne. Koncessionen blev efter ansøgning givet til Sorø byråd 1. maj [[1900]], men banen endte med at blive drevet af staten, som overtog banen i uopsigelig forpagtning. 20. november [[1902]] blev anlægget overdraget til [[DSB]].


Anlægsudgifterne androg 830.000 kr. Banen blev anlagt med en skinnevægt på 22,5 kg/m, hvilket tillod en fart på 45 km/t. Driften startede [[1. februar]] [[1903]].
Anlægsudgifterne androg 830.000 kr. Banen blev anlagt med en skinnevægt på 22,5 kg/m, hvilket tillod en fart på 45 km/t. Driften startede 1. februar [[1903]].


En væsentlig begrundelse for at anlægge banen var, at Sorø manglede en station inde i byen. Byens station på København-Korsør-banen var pga. de store søer omkring byen placeret 2 km syd for byens centrum i byen [[Frederiksberg (Sorø Kommune)|Frederiksberg]].
En væsentlig begrundelse for at anlægge banen var, at Sorø manglede en station inde i byen. Byens station på København-Korsør-banen var pga. de store søer omkring byen placeret 2 km syd for byens centrum i byen [[Frederiksberg (Sorø Kommune)|Frederiksberg]].


Den store [[Jernbaneloven af 20. marts 1918|jernbanelov fra 1918]] indeholdt en forlængelse fra Vedde til [[Holbæk]] øst om [[Åmosen]]. Den blev ikke realiseret og ville heller ikke have ændret på, at banen gik gennem et område, der var tyndt befolket - bortset fra Sorø.
Den store [[Jernbaneloven af 20. marts 1918|jernbanelov fra 1918]] indeholdt en forlængelse fra Vedde til [[Holbæk]] øst om [[Åmosen]]. Den blev ikke realiseret og ville heller ikke have ændret på, at banen gik gennem et område, der var tyndt befolket - bortset fra Sorø.

⚫
== Nedlæggelsen ==
⚫
Det i [[1930]] nedsatte "stykgodsudvalg" foreslog, at persontrafikken på banen blev indstillet. I henhold til Lov af 20. maj 1933 købte staten banen, hvorved den løstes af sin forpagtningsforpligtelse, og banen blev fra [[1. juli]] [[1933]] drevet som godsbane. Ved overgangen til vinterkøreplanen [[8. oktober]] [[1950]] blev godstrafikken mellem [[Sorø Bystation|Sorø]] By og Vedde indstillet, og 30. september [[1951]] begyndte man at tage sporet op.<ref>[http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=34565 Meddelelser fra Generaldirektoratet, M. 322., 27. september 1950 gengivet på Jernbanen.dk forum]</ref>

⚫
Den korte strækning mellem [[Sorø Station]] og Sorø By blev nedsat til sidespor under Sorø Station. Foruden godstrafikken blev der kørt udflugtstog, og der blev i [[1952]] oprettet et lille trinbræt tæt ved Sorø Sø, hvor passagererne kunne stige om til en turistbåd.


== Standsningssteder ==
== Standsningssteder ==
Linje 49: Linje 46:
=== Bevarede stationsbygninger ===
=== Bevarede stationsbygninger ===
<gallery>
<gallery>
Fil:SorøByStationSporside.JPG|Sorø By: Rådhusvej 8
Fil:PedersborgStation.JPG|Pedersborg: Fulbyvej 3
Fil:PedersborgStation.JPG|Pedersborg: Fulbyvej 3
Fil:DøjringeStation.JPG|Døjringe: Dyssevej 3
Fil:DøjringeStation.JPG|Døjringe: Dyssevej 3
Fil:MunkeBjergbyStationSporside.JPG|Munke Bjergby: Kirkebakkevej 8A
Fil:MunkeBjergbyStationSporside.JPG|Munke Bjergby: Kirkebakkevej 8A
</gallery>
</gallery>

⚫
== Nedlæggelsen ==
⚫
Det i [[1930]] nedsatte "stykgodsudvalg" foreslog, at persontrafikken på banen blev indstillet. I henhold til Lov af 20. maj 1933 købte staten banen, hvorved den løstes af sin forpagtningsforpligtelse, og banen blev fra [[1. juli]] [[1933]] drevet som godsbane. Ved overgangen til vinterkøreplanen [[8. oktober]] [[1950]] blev godstrafikken mellem [[Sorø Bystation|Sorø]] By og Vedde indstillet, og 30. september [[1951]] begyndte man at tage sporet op.<ref>[http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=34565 Meddelelser fra Generaldirektoratet, M. 322., 27. september 1950 gengivet på Jernbanen.dk forum]</ref>

⚫
Den korte strækning mellem [[Sorø Station]] og Sorø By blev nedsat til sidespor under Sorø Station. Foruden godstrafikken blev der kørt udflugtstog, og der blev i [[1952]] oprettet et lille trinbræt tæt ved Sorø Sø, hvor passagererne kunne stige om til en turistbåd.


== Strækninger hvor banetracéet er bevaret ==
== Strækninger hvor banetracéet er bevaret ==
<gallery>
<gallery>
Fil:Sorø-VeddeStationspladsen.jpg|Sti på bane[[tracé]]et starter fra Stationspladsen i Sorø
Fil:Sorø-VeddeStationspladsen.jpg|Sti på bane[[tracé]]et starter fra Stationspladsen i Frederiksberg
Fil:Sorø-VeddeSønderskov.jpg|Gennem Sønderskov
Fil:Sorø-VeddeSønderskov.jpg|Gennem Sønderskov
Fil:Sorø-VeddeHolbergsvej.jpg|Stien ender på Holbergsvej
Fil:Sorø-VeddeHolbergsvej.jpg|Stien ender på Holbergsvej
Linje 64: Linje 67:
Fil:Sorø-VeddeHeglinge.jpg|Under dæmningen går broen over Heglinge Å
Fil:Sorø-VeddeHeglinge.jpg|Under dæmningen går broen over Heglinge Å
</gallery>
</gallery>
⚫
{{Commonscat|SorøVedde}}


== Kilder ==
== Kilder ==
Linje 70: Linje 72:


== Eksterne kilder/henvisninger ==
== Eksterne kilder/henvisninger ==
⚫
{{Commonscat|SorøVedde}}
* [http://lokalhistorisk-arkiv-stenlille.dk/jernbanerne Lokalhistorisk Arkiv, Stenlille]
* [http://lokalhistorisk-arkiv-stenlille.dk/jernbanerne Lokalhistorisk Arkiv, Stenlille]
* [http://evp.dk/index.php?page=soro---vedde-2 EVP (Erik V. Pedersen: Sorø - Vedde Banen)]
* [http://evp.dk/index.php?page=soro---vedde-2 EVP (Erik V. Pedersen: Sorø - Vedde Banen)]

Versionen fra 3. nov. 2014, 15:30

Sorø-Vedde-banen
Kort over Sorø-Vedde-banen
Overblik
Type Jernbane
System Privatbane
Endestationer Sorø Station
Vedde
Antal stationer 6
Drift
Åbnet 1. februar 1903
Lukket 8. oktober 1950
Teknisk
Strækningslængde 15,93 km
Antal spor Enkeltsporet
Sporvidde 1.435 mm - normalspor
Elektrificering Nej
Banens beliggenhed

Sorø-Vedde-banen - eller Veddebanen - var en dansk statsbane mellem Sorø på København-Korsør-banen og Vedde på Høng-Tølløse Jernbane.

Historie

Ved den store jernbanelov fra 1894 fik regeringen bemyndigelse til at udfærdige koncession for Sorø-Vedde-banen som privatbane, hvor staten bidrog med halvdelen af anlægsudgifterne. Koncessionen blev efter ansøgning givet til Sorø byråd 1. maj 1900, men banen endte med at blive drevet af staten, som overtog banen i uopsigelig forpagtning. 20. november 1902 blev anlægget overdraget til DSB.

Anlægsudgifterne androg 830.000 kr. Banen blev anlagt med en skinnevægt på 22,5 kg/m, hvilket tillod en fart på 45 km/t. Driften startede 1. februar 1903.

En væsentlig begrundelse for at anlægge banen var, at Sorø manglede en station inde i byen. Byens station på København-Korsør-banen var pga. de store søer omkring byen placeret 2 km syd for byens centrum i byen Frederiksberg.

Den store jernbanelov fra 1918 indeholdt en forlængelse fra Vedde til Holbæk øst om Åmosen. Den blev ikke realiseret og ville heller ikke have ændret på, at banen gik gennem et område, der var tyndt befolket - bortset fra Sorø.

Standsningssteder

Bevarede stationsbygninger

  • Sorø By: Rådhusvej 8
    Sorø By: Rådhusvej 8
  • Pedersborg: Fulbyvej 3
    Pedersborg: Fulbyvej 3
  • Døjringe: Dyssevej 3
    Døjringe: Dyssevej 3
  • Munke Bjergby: Kirkebakkevej 8A
    Munke Bjergby: Kirkebakkevej 8A

Nedlæggelsen

Det i 1930 nedsatte "stykgodsudvalg" foreslog, at persontrafikken på banen blev indstillet. I henhold til Lov af 20. maj 1933 købte staten banen, hvorved den løstes af sin forpagtningsforpligtelse, og banen blev fra 1. juli 1933 drevet som godsbane. Ved overgangen til vinterkøreplanen 8. oktober 1950 blev godstrafikken mellem Sorø By og Vedde indstillet, og 30. september 1951 begyndte man at tage sporet op.[1]

Den korte strækning mellem Sorø Station og Sorø By blev nedsat til sidespor under Sorø Station. Foruden godstrafikken blev der kørt udflugtstog, og der blev i 1952 oprettet et lille trinbræt tæt ved Sorø Sø, hvor passagererne kunne stige om til en turistbåd.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret

  • Sti på banetracéet starter fra Stationspladsen i Frederiksberg
    Sti på banetracéet starter fra Stationspladsen i Frederiksberg
  • Gennem Sønderskov
    Gennem Sønderskov
  • Stien ender på Holbergsvej
    Stien ender på Holbergsvej
  • Fra Ringstedvej starter Veddestien mod Pedersborg
    Fra Ringstedvej starter Veddestien mod Pedersborg
  • Tracéet slutter ved Ottesvej, og en ny sti går under Nordmarksvej
    Tracéet slutter ved Ottesvej, og en ny sti går under Nordmarksvej
  • Dæmningen hen mod Nordmarksvej fra Søbredden
    Dæmningen hen mod Nordmarksvej fra Søbredden
  • Under dæmningen går broen over Heglinge Å
    Under dæmningen går broen over Heglinge Å

Kilder

  1. ^ Meddelelser fra Generaldirektoratet, M. 322., 27. september 1950 gengivet på Jernbanen.dk forum

Eksterne kilder/henvisninger

Se også

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sorø-Vedde-banen&oldid=7839113"