Blødersagen: Forskelle mellem versioner
småret |
Ændret årstallet på begyndelsen af retssagen, der på ingen måde kan starte (1978) før selve hændelsen (1985). Tilføjede et par links, og lidt flere oplysninger. |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Blødersagen''' begyndte i [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]] (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af, at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er, de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus. |
'''Blødersagen''' begyndte i [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]] (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af, at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er, de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus. |
||
Bløderne anlagde |
Bløderne anlagde et civilt søgsmål ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret i [[1987]], og fik fri proces. |
||
Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de involverede [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministre fra Danmark|indenrigsminister]]en [[Britta Schall Holberg]] blev dømt skyldige. Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendig viden var til stede, så skandalen kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket [[massemedier|pressen]] borede i. [[Retssag]] |
Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de involverede [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministre fra Danmark|indenrigsminister]]en [[Britta Schall Holberg]] blev dømt skyldige. Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendig viden var til stede, så skandalen kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket [[massemedier|pressen]] borede i. [[Retssag|Retssagen]] slutter i [[Østre Landsret]] i [[1995]]. De anklagede blev frikendt for de fleste anklager, men der faldt flere påtaler, lige som enkelte anklager ikke kunne afvises. Kun en af de otte sagsøgere får tilkendt erstatning på ca. kr. 19.000 pga. fejl hos sundhedsmyndighederne. |
||
Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat som kompensation for den smitte, de havde været udsat for. Ligeledes gav [[folketinget]] en officiel beklagelse. |
Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat som kompensation for den smitte, de havde været udsat for. Ligeledes gav [[folketinget]] en officiel beklagelse senere i 1995. |
||
Sagen har været behandlet i dokumentaren "Den Menneskelige Faktor" fra 1991 og "Skandale - livsfarlig medicin" i 2011.<ref>{{Cite news | author = Mads Olrik Berthelsen | title = Blødersagen: DR-tilrettelægger svarer igen på kritikken | work= journalisten.dk | publisher = [[Dansk Journalistforbund]] | date = 7. april, 2011 | url = http://journalisten.dk/blodersagen-dr-tilrettelaegger-svarer-igen-pa-kritikken | accessdate = 22. august, 2014}}</ref> |
Sagen har været behandlet i dokumentaren "Den Menneskelige Faktor" fra 1991 og "Skandale - livsfarlig medicin" i 2011.<ref>{{Cite news | author = Mads Olrik Berthelsen | title = Blødersagen: DR-tilrettelægger svarer igen på kritikken | work= journalisten.dk | publisher = [[Dansk Journalistforbund]] | date = 7. april, 2011 | url = http://journalisten.dk/blodersagen-dr-tilrettelaegger-svarer-igen-pa-kritikken | accessdate = 22. august, 2014}}</ref> |
||
Versionen fra 19. maj 2015, 20:54
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikels neutralitet er omstridt. (februar 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
Blødersagen begyndte i 1980'erne, hvor 90 blødere (med sygdommen hæmofili) blev smittet med HIV-virus som følge af, at de livsnødvendige blodpræparater, de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere screenet og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus.
Bløderne anlagde et civilt søgsmål ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret i 1987, og fik fri proces.
Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de involverede medicinalfirmaer, Sundhedsstyrelsen og indenrigsministeren Britta Schall Holberg blev dømt skyldige. Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendig viden var til stede, så skandalen kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket pressen borede i. Retssagen slutter i Østre Landsret i 1995. De anklagede blev frikendt for de fleste anklager, men der faldt flere påtaler, lige som enkelte anklager ikke kunne afvises. Kun en af de otte sagsøgere får tilkendt erstatning på ca. kr. 19.000 pga. fejl hos sundhedsmyndighederne.
Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat som kompensation for den smitte, de havde været udsat for. Ligeledes gav folketinget en officiel beklagelse senere i 1995.
Sagen har været behandlet i dokumentaren "Den Menneskelige Faktor" fra 1991 og "Skandale - livsfarlig medicin" i 2011.[1]
Se også
Referencer
- ^ Mads Olrik Berthelsen (7. april, 2011). "Blødersagen: DR-tilrettelægger svarer igen på kritikken". journalisten.dk. Dansk Journalistforbund. Hentet 22. august, 2014.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|accessdate=og|date=(hjælp)