Personlighedsforstyrrelse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Eksterne henvisninger: sletter udvedkommende tekst og link
m Tilføjer kilde og opdaterer i f.t. DSM-5
Linje 25: Linje 25:


=== Hjælp til omgivelserne ===
=== Hjælp til omgivelserne ===
Mennesker med personlighedsforstyrrelser vil – uden at ville det – være vanskelige at have med at gøre for deres medmennesker. Men for at udvikle sig, har man brug for, at andre forstår lidelsen og kan møde én på den rigtige måde. Derfor er det vigtigt, at både pårørende og professionelle får undervisning og støtte i at forholde sig til mennesker med personlighedsforstyrrelser. <ref>Socialrådgiver Bente Foged og psykolog Christian A. Stewart-Ferrer: [http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=846 At overleve i borderline-land.] Socialrådgiveren nr. 18, 22. oktober 2008</ref>
Mennesker med personlighedsforstyrrelser vil – uden at ville det – være vanskelige at have med at gøre for deres medmennesker. Men for at udvikle sig, har man brug for, at andre forstår lidelsen og kan møde én på den rigtige måde. Derfor er det vigtigt, at både pårørende og professionelle får undervisning og støtte i at forholde sig til mennesker med personlighedsforstyrrelser. <ref name="cf">Specialpsykolog i klinisk psykologi og i psykoterapi Christian A. Stewart-Ferrer: [https://www.academia.edu/6944113/Borderline-haandbogen Borderline-håndbogen] - et omfattende, frit tilgængeligt ''paper'', som udover borderline i snæver forstand også perspektiverer i forhold til histrionisk, narcissistisk og dyssocial personlighedsstruktur og til borderline-personlighedsorganisation, og integrerer kognitiv og psykodynamisk tænkning.</ref> <ref>Socialrådgiver Bente Foged og psykolog Christian A. Stewart-Ferrer: [http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=846 At overleve i borderline-land.] Socialrådgiveren nr. 18, 22. oktober 2008</ref>


=== Patientforeninger ===
=== Patientforeninger ===
Linje 31: Linje 31:


== Diagnosticering af personlighedsforstyrrelse ==
== Diagnosticering af personlighedsforstyrrelse ==
I [[WHO]]s diagnosefortegnelse [[ICD-10]] samt den Amerikanske Diagnostics and Statistics Manual [[DSM]]-IV findes en række meget forskellige
I [[WHO]]s diagnosefortegnelse [[ICD-10]] samt den Amerikanske Diagnostics and Statistics Manual [[DSM]]-IV/-5 findes en række meget forskellige
personlighedsforstyrrelser.
personlighedsforstyrrelser.


Linje 38: Linje 38:
* [http://faculty.dwc.edu/nicosia/moviesandmentalillnessfilmography.htm Movies and Mental Illness]
* [http://faculty.dwc.edu/nicosia/moviesandmentalillnessfilmography.htm Movies and Mental Illness]


Der findes to forskellige systemer til bestemmelse af psykiske lidelser: ICD-10 (''International Classiofication of Diseases'') og DSM-IV (''Diagnostical Statistical Manual''). ICD-10 er udarbejdet af [[WHO]], mens DSM-IV er det Amerikanske Psykiatriske Selskabs diagnosekriterier.
Der findes to forskellige systemer til bestemmelse af psykiske lidelser: ICD-10 (''International Classification of Diseases'') og DSM-IV og nu DSM-5 (''Diagnostical Statistical Manual''). ICD-10 er udarbejdet af [[WHO]], mens DSM-IV/-5 er det Amerikanske Psykiatriske Selskabs diagnosekriterier.
ICD-10 systemet bliver betegnet som det internationale system, men alligevel anvendes DSM-IV i de fleste lande. I Danmark dianosticeres efter ICD-systemet.
ICD-10 systemet bliver betegnet som det internationale system, men alligevel anvendes DSM-IV/-5 også i de fleste lande - fordi megen forskning på området foregår i USA, og man derfor er nødt til at kende DSM for at være fagligt opdateret. I Danmark diagnosticeres efter ICD-systemet.


=== Personlighedsforstyrrelser i ICD-10 ===
=== Personlighedsforstyrrelser i ICD-10 ===
Linje 47: Linje 47:
* [[Skizoid|F60.1 Skizoid personlighedsstruktur]]
* [[Skizoid|F60.1 Skizoid personlighedsstruktur]]
Optaget af indre tankeliv, foretrækker at være alene, ringe evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt. <br /> <br />
Optaget af indre tankeliv, foretrækker at være alene, ringe evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt. <br /> <br />
'''Borderlineorganiserede personlighedsforstyrrelser'''
'''Borderlineorganiserede personlighedsforstyrrelser'''<ref name="cf"/>
* [[Dyssocial personlighedsforstyrrelse|F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur]]
* [[Dyssocial personlighedsforstyrrelse|F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur]]<ref name="cf"/>
(Psykopati) Manglende ansvars- og hensynsfølelse overfor andre mennesker og normer, manglende evne til at erkende eller føle skyld, aggressivitet.
(Psykopati) Manglende ansvars- og hensynsfølelse overfor andre mennesker og normer, manglende evne til at erkende eller føle skyld, aggressivitet.
* [[F60.3 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur]]
* [[F60.3 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur]]<ref name="cf"/>
** .30 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type
** .30 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type
Impulsiv, ustabile følelser og humør.
Impulsiv, ustabile følelser og humør.
** .31 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type
** .31 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Impulsiv, ustabile følelser og humør, usikker identitetsfølelse, kan ikke være alene, tendens til selvdestruktivitet.
Impulsiv, ustabile følelser og humør, usikker identitetsfølelse, kan ikke være alene, tendens til selvdestruktivitet.
* [[F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur]]
* [[F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur]]<ref name="cf"/>
Dramatiserer; overdrevne, overfladiske og ustabile følelsesudtryk; opmærksomhedssøgende adfærd. <br /> <br />
Dramatiserer; overdrevne, overfladiske og ustabile følelsesudtryk; opmærksomhedssøgende adfærd. <br /> <br />
'''Neuroselignende personlighedsforstyrrelser'''
'''Neuroselignende personlighedsforstyrrelser'''
Linje 65: Linje 65:
Afhængig af andre, underordner sig, hjælpeløs alene, har svært ved at tage beslutninger. <br />
Afhængig af andre, underordner sig, hjælpeløs alene, har svært ved at tage beslutninger. <br />


Derudover findes også F60.8 ''Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen'', hvorunder den narcissistiske personlighedsstruktur og den passiv-aggressive personlighedsstruktur findes plus en F60.9 ''Uspecificeret forstyrret personlighedsstruktur''.
Derudover findes også F60.8 ''Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen'', hvorunder den narcissistiske personlighedsstruktur<ref name="cf"/> og den passiv-aggressive personlighedsstruktur findes plus en F60.9 ''Uspecificeret forstyrret personlighedsstruktur''.


=== Personlighedsforstyrrelser i DSM-IV ===
=== Personlighedsforstyrrelser i DSM-IV og DSM-5 ===
'''Excentriske'''
'''Excentriske'''
* [[Paranoid personlighedsforstyrrelse]]
* [[Paranoid personlighedsforstyrrelse]]
Linje 74: Linje 74:
Indadvendthed, dyrkelse af indre/private tankesystemer, overtro, magisk tænkning.
Indadvendthed, dyrkelse af indre/private tankesystemer, overtro, magisk tænkning.


'''Dramatiske'''
'''Dramatiske''' - Cluster B<ref name="cf"/>
* [[Dyssocial|Dyssocial personlighedsstruktur]] ([[Psykopati]])
* [[Dyssocial|Dyssocial personlighedsstruktur]] ([[Psykopati]])<ref name="cf"/>
* [[Borderline personlighedsstruktur]] (I ICD [[emotionelt ustabil personlighedsstruktur]])
* [[Borderline personlighedsstruktur]] (I ICD [[emotionelt ustabil personlighedsstruktur]])<ref name="cf"/>
* [[Histrionisk personlighedsstruktur]]
* [[Histrionisk personlighedsstruktur]]<ref name="cf"/>
* [[Narcissistisk personlighedsstruktur]]
* [[Narcissistisk personlighedsstruktur]]<ref name="cf"/>




Versionen fra 27. okt. 2015, 02:25

Personlighedsforstyrrelser er som ordet antyder en forstyrrelse af personlighed og adfærd. En personlighedsforstyrrelse viser sig på den måde man føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre på. Det skønnes, at 12-15% af befolkningen opfylder de diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse.[1]

Personlighed er, defineret psykologisk, de vedvarende adfærdsmæssige og mentale egenskaber, der kendetegner mennesket. Personlighedsforstyrrelser er derfor defineret som oplevelser og adfærd, der afviger fra samfundets normer og forventninger.[2] Ofte starter forstyrrelsen i barndommen, og varer livet igennem.[3]

Om personlighedsforstyrrelser

For en personlighedsforstyrrelse defineres en række forskellige symptomer, men ens for dem alle er:

  • Være gennemgribende, unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige
  • Gå ud over personen selv eller omgivelserne
  • Have varet siden ungdommen
  • Ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom
  • Være til stede på mindst to af følgende områder: 1) erkendelse og holdninger, 2) følelser, 3) evne til at kontrollere impulsive handlinger og udskyde behovstilfredsstillelse, 4) relationer til andre

Årsager til personlighedsforstyrrelse

Den mere præcise baggrund for de forskellige tilstande varierer mellem personlighedsforstyrrelser, men der er ingen tvivl om, at der er tale om et samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed og nogle miljømæssige eller udviklingspsykologiske faktorer. Den psykoanalytiske teori, som oprindelig er udviklet af Freud i begyndelsen af 1900-tallet og siden er videreudviklet af hans efterfølgere, har detaljerede modeller for hvordan de vilkår, man udsættes for i barndommen, har betydning for om man får en personlighedsforstyrrelse; f.eks. fokuserer man på Freuds tese om den orale fase hvis man lider af dependent personlighedsforstyrrelse.

Behandling

En personlighedsforstyrrelse er en psykisk lidelse og ikke en psykisk sygdom. Tidligere anså man lidelsen for at være kronisk, men med indførelsen af nye moderne behandlingsmetoder er det ikke længere tilfældet.[kilde mangler]

Medicin: Indtil videre findes der ikke nogen medicin der virker på personligheden og dermed kan man ikke få medicin imod personlighedsforstyrrelser. Personer med personlighedsforstyrrelser er ofte mere sårbare overfor at få andre psykiske sygdomme som angst, depression eller psykose, hvilket der findes medicin imod. Det ændrer dog ikke på ens personlighed.

Psykoterapi: Mennesker med personlighedsforstyrrelse har mulighed for at få psykoterapi. Behandlingen strækker sig er ofte over 1-3 år og tager udgangspunkt i at man får indblik i sine psykiske mekanismer, og på den måde bliver i stand til at ændre dem.

Hjælp til omgivelserne

Mennesker med personlighedsforstyrrelser vil – uden at ville det – være vanskelige at have med at gøre for deres medmennesker. Men for at udvikle sig, har man brug for, at andre forstår lidelsen og kan møde én på den rigtige måde. Derfor er det vigtigt, at både pårørende og professionelle får undervisning og støtte i at forholde sig til mennesker med personlighedsforstyrrelser. [4] [5]

Patientforeninger

Patientforeningen Forstyrret.dk blev stiftet i november 2009, af en gruppe mennesker der selv har personlighedsforstyrrelser. Foreningen henvender sig til alle uanset hvilke typer personlighedsforstyrrelser man måtte have. Forstyrret.dk ønsker at skabe bedre vilkår for berørte og pårørende, samt at øge kendskabet og forståelsen for lidelserne i den brede offentlighed.

Diagnosticering af personlighedsforstyrrelse

I WHOs diagnosefortegnelse ICD-10 samt den Amerikanske Diagnostics and Statistics Manual DSM-IV/-5 findes en række meget forskellige personlighedsforstyrrelser.

I DSM er forstyrrelserne delt i tre grupper, de excentriske/underlige (f.eks. skizoid), de dramatiske/uberegnelige (f.eks. psykopati) og de ængstelige/hæmmende(f.eks. dependent).

Der findes to forskellige systemer til bestemmelse af psykiske lidelser: ICD-10 (International Classification of Diseases) og DSM-IV og nu DSM-5 (Diagnostical Statistical Manual). ICD-10 er udarbejdet af WHO, mens DSM-IV/-5 er det Amerikanske Psykiatriske Selskabs diagnosekriterier. ICD-10 systemet bliver betegnet som det internationale system, men alligevel anvendes DSM-IV/-5 også i de fleste lande - fordi megen forskning på området foregår i USA, og man derfor er nødt til at kende DSM for at være fagligt opdateret. I Danmark diagnosticeres efter ICD-systemet.

Personlighedsforstyrrelser i ICD-10

Tidlige personlighedsforstyrrelser

Paranoid, overfølsom overfor afvisning og nederlag.

Optaget af indre tankeliv, foretrækker at være alene, ringe evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt.

Borderlineorganiserede personlighedsforstyrrelser[4]

(Psykopati) Manglende ansvars- og hensynsfølelse overfor andre mennesker og normer, manglende evne til at erkende eller føle skyld, aggressivitet.

Impulsiv, ustabile følelser og humør.

    • .31 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Impulsiv, ustabile følelser og humør, usikker identitetsfølelse, kan ikke være alene, tendens til selvdestruktivitet.

Dramatiserer; overdrevne, overfladiske og ustabile følelsesudtryk; opmærksomhedssøgende adfærd.

Neuroselignende personlighedsforstyrrelser

Perfektionistisk, overdreven ordenssans og samvittighedsfulhed, virker "stiv".

Ængstelig, overfølsom overfor kritik og afvisning, anspændt, usikker, tilbageholdende, markante mindreværdsfølelser.

Afhængig af andre, underordner sig, hjælpeløs alene, har svært ved at tage beslutninger.

Derudover findes også F60.8 Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen, hvorunder den narcissistiske personlighedsstruktur[4] og den passiv-aggressive personlighedsstruktur findes plus en F60.9 Uspecificeret forstyrret personlighedsstruktur.

Personlighedsforstyrrelser i DSM-IV og DSM-5

Excentriske

Indadvendthed, dyrkelse af indre/private tankesystemer, overtro, magisk tænkning.

Dramatiske - Cluster B[4]


Ængstelige

Se også

Referencer

  1. ^ statistik fra psykiatrifonden.dk
  2. ^ Psykiatriskforskning: Personlighedens Biologi
  3. ^ Psykiatrifonden: Fakta om personlighedsforstyrrelser
  4. ^ a b c d e f g h i j k Specialpsykolog i klinisk psykologi og i psykoterapi Christian A. Stewart-Ferrer: Borderline-håndbogen - et omfattende, frit tilgængeligt paper, som udover borderline i snæver forstand også perspektiverer i forhold til histrionisk, narcissistisk og dyssocial personlighedsstruktur og til borderline-personlighedsorganisation, og integrerer kognitiv og psykodynamisk tænkning.
  5. ^ Socialrådgiver Bente Foged og psykolog Christian A. Stewart-Ferrer: At overleve i borderline-land. Socialrådgiveren nr. 18, 22. oktober 2008
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Personlighedsforstyrrelse&oldid=8337601"