Alkohol (stofklasse): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
det er sandheden
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 87.58.54.26 (diskussion | bidrag)
Linje 1: Linje 1:
{{harflertydig2|Alkohol (flertydig)}}
{{harflertydig2|Alkohol (flertydig)}}


'''Alkoholer''' (eller evt. '''alkanoler''') er i [[organisk kemi]] en fællesbetegnelse for [[kemiske forbindelser]], der har en [[hydroxylgruppe]] (dvs. en OH-gruppe), der er [[kovalent binding|bundet kovalent]] til et [[kulstof]][[atom]]. Der er mere i verden en alkohol og det er bare noget der for dig til at blive sindssyg du kan blive voldtaget og kan komme til at volddtage andre som ikke har gjort dig noget du syntes bare det er rart. du vil komme frem med pikken eller med fissen for at knippe andre og man bliver ved i så lang tid man nu har tid ti. så jeg vil ikke drikke det forr jeg vil ikke ende i sengen med en ´mand eller kvinde jeg ikke kender men husk nu at man kan ende med at slikke den anden i røven i i fissen eller på pikken.
'''Alkoholer''' (eller evt. '''alkanoler''') er i [[organisk kemi]] en fællesbetegnelse for [[kemiske forbindelser]], der har en [[hydroxylgruppe]] (dvs. en OH-gruppe), der er [[kovalent binding|bundet kovalent]] til et [[kulstof]][[atom]].


Kemiske forbindelser med en OH-gruppe bundet til et aromatisk C-atom kaldes [[phenoler]], og de betragtes ''ikke'' som alkoholer.
Kemiske forbindelser med en OH-gruppe bundet til et aromatisk C-atom kaldes [[phenoler]], og de betragtes ''ikke'' som alkoholer.

Versionen fra 23. feb. 2016, 17:14

For alternative betydninger, se Alkohol (flertydig).

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.

Kemiske forbindelser med en OH-gruppe bundet til et aromatisk C-atom kaldes phenoler, og de betragtes ikke som alkoholer.

Struktur

Alkoholerne inddeles i tre kategorier:

  • Primære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der kun er bundet til højst ét andet C-atom, dvs. indeholder strukturen -CH2OH.

Generel formel for primære alkoholer:

  • Sekundære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der er bundet til netop to andre C-atomer, dvs. indeholder strukturen >CHOH.

Generel formel for sekundære alkoholer:

  • Tertiære alkoholer, hvor OH-gruppen er bundet til et C-atom, der er bundet til tre andre C-atomer. En tertiær alkohol indeholder atomgruppen COH.

Generel formel for tertiære alkoholer:

En alkohol med mere end én OH-gruppe kan falde inden for flere af ovennævnte kategorier. Et godt eksempel er glycerol, der indeholder tre OH-grupper – to primære og en sekundær.

Kemiske egenskaber

Alkoholer er meget svage syrer (svagere end vand) med en pKs på 24.[1]

Ved kondensation af en alkohol med en carboxylsyre, et anhydrid eller et syrechlorid dannes der en ester.

Alkoholer er moderat stærke nukleofiler. Ved nucleofil substitution af et organisk halogenid med en alkohol dannes en ether.

Under syrekatalyse kan alkoholer eliminere vand under dannelse af alkener. Tertiære alkoholer eliminerer hurtigere end sekundære, som igen er hurtigere end primære.

Fysiske egenskaber

Fysiske egenskaber for nogle alkoholer:

Alkohol Smeltepunkt Kogepunkt Opløselighed i vand (20 °C)
Methanol -98 °C 65 °C Fuldstændigt opløseligt
Ethanol -117 °C 78,29 °C Fuldstændigt opløseligt
Propan-1-ol -126 °C 97 °C Fuldstændigt opløseligt
Propan-2-ol -90 °C 82 °C Fuldstændigt opløseligt
Butan-1-ol -90 °C 118 °C 7,4 g per 100 mL vand
Pentan-1-ol -79 °C 138 °C 2,7 g per 100 mL vand

Eksempler på alkoholer

Eksempler på alkoholer: n-propylalkohol, en primær alkohol, isopropylalkohol, en sekundær alkohol, cyclohexanol, en sekundær alkohol, isobutylalkohol, en primær alkohol, tert-amylalkohol, en tertiær alkohol

Navngivning af alkoholer

Der findes nogle regler for navngivningen af alkoholer, de lyder sådan:

  1. Find molekylets længste carbonkæde, der indeholder C-atomet med hydroxygruppen, og bestem navnet på den tilsvarende alkan.
  2. nummerer C-atomerne i carbonkæden, så C-atomet med hydroxygruppen får lavest muligt nummer.
  3. Tilføj nummeret på C-atomet med hydroxygruppen og endelsen –ol til alkannavnet.
  4. ved en forgrening angives sidekædernes placering og navne i alfabetisk rækkefølge forrest i navnet.
  5. Er der to, tre eller fire ens sidegrupper bundet til carbonkæden, angives de med forstavelserne di-, tri eller tetra. Disse forstavelser indgår ikke i alfabetiseringen.

Se også

Referencer

  1. ^ Mygind, Helge (2006). Kemi 2000 B-niveau. P. Haase & Søns Forlag. s. 260-260. ISBN 978-8755909984. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)

Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: