Udeladelsesprikker: Forskelle mellem versioner
m →I typografi: Fjerner slutpunktummer for overskuelighedens skyld |
|||
Linje 80: | Linje 80: | ||
I [[typografi]] findes en række forskellige udeladelsesprikker – herunder illustreret via [[TeX]] og de deri tilhørende tegn: |
I [[typografi]] findes en række forskellige udeladelsesprikker – herunder illustreret via [[TeX]] og de deri tilhørende tegn: |
||
* Udeladelsesprikker i bunden: <code>\ldots</code>: <math>\ldots</math> |
* Udeladelsesprikker i bunden: <code>\ldots</code>: <math>\ldots</math> |
||
* Udeladelsesprikker i midten: <code>\cdots</code>: <math>\cdots</math> |
* Udeladelsesprikker i midten: <code>\cdots</code>: <math>\cdots</math> |
||
* Udeladelsesprikker i diagonalt: <code>\ddots</code>: <math>\ddots</math> |
* Udeladelsesprikker i diagonalt: <code>\ddots</code>: <math>\ddots</math> |
||
* Udeladelsesprikker lodret: <code>\vdots</code>: <math>\vdots</math> |
* Udeladelsesprikker lodret: <code>\vdots</code>: <math>\vdots</math> |
||
[[Kategori:Tegnsætning]] |
[[Kategori:Tegnsætning]] |
Versionen fra 13. okt. 2006, 10:21
Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Udeladelsesprikker ( … ) bruges i grammatisk tegnsætning til at indikere udeladelser i citater og uddrag. Det bruges desuden i matematisk notation.
I uddrag
Udeladelsesprikker bruges, hvis der er tale om et uddrag fra et citat eller anden reference. Man kan for eksempel ud fra følgende tekst:
- Tyskland, hvis økonomi for tiden blomstrer, er et spændende land.
Lave følgende uddrag ved brug af udeladelsesprikker:
- Tyskland […] er et spændende land.
Hvor man fjerner den indskudt sætning, der ikke betyder noget for citatet i den kontekst, hvor man vil citere det.
Det kan også bruges ved citater, hvor der har været en kunst-pause.
- Kammareter, jeg siger til jer… Foren jer!
I matematisk notation
I matematisk notation bruges udeladelsesprikker til at indikere mangelende elementer i en liste:
Her er det dog vigtigt, at det naturligt kan gennemskues, hvordan følgen forløber. Man kan for eksempel ikke skrive:
Da der jo er mange muligheder for at komme fra 1 til n.
Det kan også bruges til åbne lister – for eksempel mængden af nuller i cosinus-funktionen
Det kan også bruges i en matrix som:
I programmering
I nogle programmeringssprog bruges en variant af udeladelsesprikkerne med 2 punktummer til at indikere liste og intervaller – for eksempel i Ada eller Perl:
foreach (1..100)
Ovenstående instruktion vil i Perl iterere fra heltallene 1 til og med 100.
I andre programmeringssprog bruges udeladelsesprikker til at indikere, at flere variabler, der ikke er angivne, kan bruges til en funktion – for eksempel i C:
void func(const char* str, ...);
Ovenstående angiver, at funktionen func
først tager et argument, der skal være en streng og derefter kan tage et valgfrit antal argumenter af valgfrie typer. Således kan den kaldes som:
func("input streng", 1); func("input streng", 1, true); func("input streng", "anden streng", 4, 3, 2, 0.1, "tredje streng");
Dog vil de fleste programmeringssprog kræve, at der bruges tre almindelige punktummer – og ikke ét tegn med udeladelsesprikker.
I datalogi
Udeladelsesprikker kan enten laves som tre på hinanden følgende punktummer uden mellem ( ... ) eller via de i Unicode dertil egnede tegn:
- Almindelige udeladelsesprikker, U+2026: …
- Lao-udeladelsesprikker, U+0EAF: ຯ
- Mongolske udeladelsesprikker, U+1801: ᠁
Til matematisk notation findes:
- Lodrette udeladelsesprikker, U+22EE: ⋮
- Midterstillede vandrette udeladelsesprikker, U+22EF: ⋯
- Nedefra-og-op diagonalle udeladelsesprikker, U+22F0: ⋰
- Oppefra-og-ned diagonalle udeladelsesprikker, U+22F1: ⋱
I typografi
I typografi findes en række forskellige udeladelsesprikker – herunder illustreret via TeX og de deri tilhørende tegn:
- Udeladelsesprikker i bunden:
\ldots
: - Udeladelsesprikker i midten:
\cdots
: - Udeladelsesprikker i diagonalt:
\ddots
: - Udeladelsesprikker lodret:
\vdots
: