Vesterålen

Vesterålen

Vesterålen (samisk: Viestterálas) er et ødistrikt, der ligger nordligst i Nordland fylke i Norge. Det ligger lige nord for Lofoten. Vesterålen omfatter et landareal på tilsammen 2.511 km² og består af kommunerne Andøy (659 km²), Bø (248 km²), Hadsel (566 km²), Sortland (713 km²), Øksnes (317 km²) og Lødingen (531 km²).

Geografisk omfatter Vesterålen øerne Andøya, Langøya, Hadseløya, den vestlige del af Hinnøya, den nordlige del af Austvågøya og flere andre, mindre øer.

Vesterålen havde pr. 01.01.2015 en befolkning 30.419 indbyggere fordelt på Andøy ((4.993), Bø (2.642)), Hadsel ((8.112), Sortland (10.129), og Øksnes (4.562).

De største byer er Andenes (i Andøy kommune), Sortland (i Sortland kommune), Melbu og Stokmarknes (i Hadsel kommune) og Myre (i Øksnes kommune).

Øerne i Vesterålen er bundet sammen med broforbindelser og har også færgefri forbindelse til fastlandet. Færgen over Hadselfjorden mellem Melbu og Fiskebøl var den naturlige forbindelse til Lofoten indtil Lofotens fastlandsforbindelse («Lofast») åbnede i 2007. Der findes to flyvepladser i Vesterålen; Andøya Lufthavn, Andenes og Stokmarknes Lufthavn, Skagen. Hurtigruten anløber Risøyhamn (i Andøy kommune), Sortland, og Stokmarknes.

Vesterålen er rig på fortidsminder, og fund viser, at man med sikkerhed kan fastslå, at der har været bosættelse her helt fra yngre stenalder.

I Vesterålen findes både Norges ældste og yngste bjergarter. Bø har bjergarter, som er 3.500 mill. år gamle, mens man på Andøya (Ramsåfeltet) kan finde bjergarter, som "kun" er mellem 130 og 180 mill. år gamle.

Vesterålen har en af Norges tætteste forekomster af lokalaviser. Andøyposten, Vesteraalens Avis, Bladet Vesterålen, Øksnesavisa og netavisen Vesterålen Online er medier som dækker de fem kommuner.

I Vesterålen ligger også Trollfjorden som ligger i Hadsel kommunes del af Raftsundet.

Historie

De tidligste påviselige bebyggelser på Vesterålen er cirka 6000 år gamle og stammer fra jægere og samlere, som overvejende levede af fiskeri og jagt. Fra vikingetiden trak tørfiskhandelen med Bergen mange mennesker til at bosætte sig i området. Dengang havde kun handelshusene i Bergen og Trondheim tilladelse til handel. Disse bestemmelse blev dog for Vesterålens vedkommende delvist lempet, begyndende med tilladelse til at drive værtshuse i 1770. Fra 1860 trak store sildesværme mange arbejdere fra andre dele af Norge til, som førte til en økonomisk blomstringstid. 1881 blev rederiet Vesteraalske Dampskibsselskap i Stokmarknes grundlagt, som førte til at der fra 1883 var ugentlige forbindelser mellem Trondheim og Hammerfest. Senere blev skibsruten forlænget til Bergen og Kirkenes og er siden den tid dagligt undervejs under navnet Hurtigruten.

Geologi

Geologisk kort over Lofoten og Vesterålen

Trollfjorden

Vesterålen er dækket af ca. 70 % af gammelt arkæisk grundfjeld af indtil 2 500 millioner års alder, bestående for det meste af gneis og migmatit. Udover Vesterålen er arkæisk grundfjedl almindelig på Hinnøya i øst og på Moskenesøya i den sydvestlige del af Lofoten. Mange af formationerne har fået senere forkastninger og deformeringer. Mellem grundfjeldsstrukturere finder man på lavsletterne på Langøya også mindre indslag af paleo-proterozoisk glimmergneis som er 1 870–1 770 millioner år gammel. Disse strukturer består også af grafitskifer og marmor, med indslag af jern, kvarts og mørk brungul feldspat. Det er også felter af amfibolit ved Sortland, samt gabbro, diorit og anorthosit på Andøya og yderst på Langøya, begge indtil 2 500 millioner år gamle men ofte yngre.

Vesterålen består ellers af omkring 30 % paleo-proterozoisk grundfjeld fra 1 870–1 790 millioner år før hvor tid. Dybbjergarterne mange steder i Lofoten og Vesterålen størknede hurtigt, i løbet af de 10 millioner åre frem til 1 790 millioner år siden, og er omtrent lige så gamle som bjergarterne i Vest-Troms. Masserne stammer fra kappen, og magmaen strømmer opover og blander sig delvis med det arkæiske grundfjeld, og størknede allerede dybt nede i jordskorpen. De almindeligste bjergarter i denne struktur er mangerit og charnoctit, for eksempel nord for Raftsundet.

I havet udenfor Lofoten og Vesterålen er derimod grundfjeldet på havbunden dækket af yngre sedimenter. Det samme er Andøya i nord, som i nordøst har et smalt bælte af sedimentære, unge sandsten, siltsten og lerskifer fra kridtt-jura.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vesterålen

• Nyksund.org Fraflyttet fiskeleje
• turliv.no – Information og billeder fra Vesterålen